Manuskripter


Har du et manuskript eller en idé til en udgivelse, er du meget velkommen til at kontakte os. Vi modtager meget gerne romaner, krimi- og spændingsromaner, digte, rejse- og eventyroplevelser, historiske og politiske bøger, børnebøger, kogebøger, hobbybøger og biografier og faglitteratur. Uanset hvilken genre du har skrevet indenfor, så vurderer vi gerne dit manuskript.

På mellemgaard har vi en bred udgivelsesprofil. Ikke alene opererer vi på tværs af genrer, men vi tør også satse på utraditionelle forfattere. For alle kan have en god og vedkommende historie at fortælle. Nogle manuskripter kræver en større indsats og andre en mindre, før deres potentiale realiseres til fulde. Denne indsats hjælper vores dygtige og kompetente redaktører forfatteren med at lave, som en naturlig del af arbejdet med bogen. Manuskripter skal have den kvalitative behandling, de fortjener, så den gode historie træder tydeligt frem. Nogle gange meget, andre gange lidt. Men på mellemgaard fokuserer vi ikke kun på, hvad der lige nu er i et manuskript; vi ser også på, hvad der kan komme frem på sigt. Vi er også positiv over for den skæve udgivelse, der kræver knofedt og teknisk assistance.

Når vi modtager dit manuskript, vil det blive vurderet af en af vores forlagsredaktører, der tager stilling til, om manuskriptet egner sig til udgivelse. Vi bestræber os på at svare inden for 1 uge.

Vedlæg en kort synopsis eller resumé af indholdet samt enkelte, relevante oplysninger om dig selv. Husk altid at opgive dit navn, adresse, telefonnummer og mailadresse. Vi modtager både manuskripter elektronisk og pr. post. Vi påtager os ikke noget ansvar for originalmateriale, og hvis du vil have dit manuskript retur, så vedlæg venligst en frankeret svarkuvert.

Vi modtager gerne fondsmidler, sponsorater eller lignende tilskud til produktionen.

Forlaget mellemgaard tilbyder at hjælpe forfattere med at virkeliggøre deres drøm om at få udgivet deres manuskript. Ofte henvender værkerne sig imidlertid til ganske snævre målgrupper, og det kan betyde, at en udgivelse kun er mulig, hvis forfatteren er med til at finansiere en del af udgivelsen ved at bidrage med et tilskud eller fondsmidler. Men Forlaget mellemgaard er ikke et selvudgiverforlag. Bliver der skrevet kontrakt på et manuskript, bliver det redigeret, sat grafisk op og korrekturlæst på forlaget, der også sørger for trykningen. Forfatteren tages med på råd i alle aspekter af processen, men det er erfarne fagfolk på forlaget, som sørger for, at det hele bliver udført professionelt. Ligeledes sørger mellemgaard for, at bogen markedsføres og sælges på hele bogmarkedet som både papirbog og e-bog. 

Forlaget mellemgaard har som politik at melde meget hurtigt tilbage, hvis et manuskript findes egnet. Hos Forlaget mellemgaard redigeres manuskriptet sammen med en af vores kompetente redaktører og gennemgås derefter af vores korrekturlæser.

Send dit manuskript som vedhæftet fil til:

Eller som post til:
Forlaget mellemgaard ApS
Kragsbjergvej 22, 1.
5000 Odense C

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Ugens anbefaling - uge 17

  UGE 17 I denne uge anbefaler vi kogebogen "Den lille kogebog til små pengepunge", der er skrevet af Jonathan B. Erichsen. Kogebo...

Populære indlæg