mandag den 26. juni 2023

Ugens anbefaling uge 26

 

UGENS ANBEFALING

UGE 26

I denne uge anbefaler vi bogen "Livets facetter"

Bogen handler om hovedpersonen Cecilies forhold til en mand, som viser sig at være psykopat. Den giver indblik i en psykopats tanker og handlinger, og belyser hvor svært det kan være at komme ud af sådan et forhold igen.

Den er utrolig velskrevet og kan stærkt anbefales! 


Om bogen

Cecilie er hovedperson i bogen, og som så mange andre kvinder bliver hun offer for en smart psykopat, der forstår at bruge hendes forelskelse og forgabelse for sin egen vindings skyld. Psykopater kan være både meget charmerende og have ordet og dermed overbevisningen i deres magt. Hendes omgangskreds må flere gange trække det korte strå, når de prøver at få hende ud af forholdet. 

Bogen fortæller på en fængslende måde dels om, hvordan en psykopat tænker og handler, og dels om, hvor vanskeligt det kan være at vriste sig fri fra et ekstremt belastende forhold.

mandag den 19. juni 2023

Ugens anbefaling uge 25

 

UGENS ANBEFALING

UGE 25

I denne uge anbefaler vi bogen "ASANDUR"

Bogen er en fantasyfortælling, som omhandler Bjørn, som vokser op i en smedefamilie omkring år nul, og familiens forsøg på at skabe sig et fristed mellem Romerriget og bjergfolkene.

Det er en utroligt velskrevet og spændende bog, som stærkt kan anbefales!

Om bogen

Bjørn vokser op i en smedefamilie omkring år nul. I generationer har hans klan forsøgt at skabe sig et fristed i grænselandet mellem Romerriget og Bjergfolkene efter udvandringen fra øriget Thy, nord for Jylland. Da katastrofen pludselig indtræffer, beslutter han sig at gå ”hjem”.
Rejsen mod nord bliver en rejse, hvor Bjørns kræfter og evner lidt efter lidt udvikles, og seeren Ursus træder mere og mere frem. Kampen mellem det gode og det onde bliver pludselig en realitet. Med tiden vækkes kræfter i ham, han aldrig havde forestillet sig fandtes. Kræfter, der sætter ham og hans nærmeste i spidsen for kampen mod det onde.

tirsdag den 13. juni 2023

Ugens anbefaling uge 24

 

UGENS ANBEFALING

UGE 24

I denne uge anbefaler vi bogen "Det fjerde bud"

Bogen er en novellesamling, som indeholder otte mystiske fortællinger om samfundets dunkle afkroge.

Den er utrolig velskrevet og kan stærkt anbefales! 


Om bogen

Det fjerde bud indeholder otte noveller, der tager læseren med i det danske samfunds dunkle afkroge. 

Et par opdager i ”Mit livs sejltur”, at de burde være blevet hjemme.  I ”Telefonen” går en ung mand i skole, men der er noget unormalt over de andres adfærd.  ”Sagen” handler om Jannik, der er formand for partiet Ren Fremtid og indhentes af sin fortid. Som socialrådgiver møder Juliane i ”Samaritaneren” mange skæbner, der ikke altid lader sig hjælpe trods en håndsrækning. I ”Gensynet” er en bestialsk kvindemorder sluppet fri fra fængslet, og Maria inddrages i jagten på ham. ”Det fjerde bud” omhandler Theodor, der forsøger at få sine to brødre ud af et miljø præget af alkohol og vold. I ”Babyen” kommer et barn til verden og elskes højt af sine forældre, men barnet udvikler sig meget hurtigt. En køretur byder i ”Flammer” på overraskelser, og de ender ikke alle godt.

tirsdag den 6. juni 2023

Månedens forfatter - Juni

 

Månedens forfatter - Trine Poulsen

I denne måned, juni 2023, er Forlaget Mellemgaards udvalgte forfatter: Trine Poulsen. Trine har skrevet digtsamlingerne "Det er o.k. at li' pasta" og "Hun gemte laksen til sidst" og udkommer nu med den sidste i serien: "Hun lærte at spise dessert"

Om bogen:

Hun lærte at spise dessert er den sidste bog i trilogien.

Hun er ude af volden, 
Hun har det godt 
Hun er sund, hun er rask
Hun trives
Hun lever lykkeligt, og kærligt
Hun har alt hvad hun drømte om
Hun er den du ville misunde
Eller er hun? 

Bogen er skrevet i korte tekster og i et hurtigt tempo. Du kommer som læser helt tæt på en kvinde, der har overlevet vold og kaos og nu burde være glad og taknemlig. Dette er en bog, der beskriver en kvindes kamp for at leve et sundt og godt liv, når det eneste, hun kender til, er vold og kamp.


Forfatterens egne ord om sig selv:

Mit navn er Trine Poulsen, og så længe jeg kan huske, har jeg skrevet. 
Jeg har skrevet ord. Ord der blev til sætninger. Som meget ung skolepige, elskede jeg at skrive stile, og slippe min fantasi fri. Jeg har altid haft en kærlighed for pæne notes bøger, og det er også her at mine bøger først er blevet skrevet, eller på små lapper papir, alt efter hvor jeg lige har været.

Som ung pige faldt jeg for en charmerende sydlandsk mand , det var den helt store kærlighed, og jeg glemte alt om at skrive. Men da volden og kaosset tog til i dette forhold, begyndte jeg igen at skrive. Jeg skrev mine tanker, mine følelser, og lysten til noget andet. Det var vel min måde at få min smerte ud af kroppen. Her mange år efter er disse ord,  sætninger og kaos blevet til 3 bøger. Mit håb er at disse bøger kan komme ud til de kvinder, som i dag lever i et voldeligt forhold. 

Jeg håber mine ord kan give trøst, og en følelse af ikke at være alene, og mest alt et HÅB om at kunne komme væk, og få et bedre liv.

Jeg arbejder i dag med terapi, for kvinder der lever i disse forhold, samt tager jeg ud og holder foredrag. At leve i vold, gør noget ved en, og selvom om jeg i dag har et skønt liv, med meningsfuldt arbejde, stort og dejligt hus midt i skoven, glade hunde, og en stor familie hvor alle trives, går der ikke en dag , hvor min krop eller sind ikke mærker mit gamle liv. Det er det min sidste bog handler om, arrene og smerten efter et liv i vold. At have fået udgivet mine 3 bøger er jeg meget stolt af, det giver mig et håb om at der kommer endnu mere fokus på vold i hjemmet. Jeg elsker at skrive,  og har lige nu 2 bøger , der er griflet ned i mange notesbøger jeg har liggende. 


Ugens anbefaling uge 23

 

UGENS ANBEFALING

UGE 23

I denne uge anbefaler vi bogen "Gud i videnskaben"

Bogen handler om samspillet mellem videnskab og spiritualitet, og hvordan det påvirker samfundet og mennesker.

Den er utrolig velskrevet og kan stærkt anbefales! 

Om bogen

Gud i videnskaben er et opgør med adskillelsen af spiritualitet og videnskab. 

Naturvidenskabernes nyere opdagelser har i over hundrede år overrasket menneskeheden, hvor den overordnede konklusion er, at den fysiske verden ikke fungerer som en maskine i tid og rum. Naturvidenskaberne viser os en verden, der er forbundet, samt beskriver et univers, som beror på velkoordinerede naturlove. Inden for forskning i bevidsthed tyder det ligeledes på, at bevidstheden også formår at overskride tid og rum. 

Gud og videnskab begynder at nærme sig hinanden. Bogen beskriver, hvorledes nye måder at forholde sig til Gud og videnskab på medfører nye måder at leve på, der integrerer videnskab, filosofi og spiritualitet. Dette skaber rammerne for menneskers liv samt anviser nye måder at indrette samfund på. Det medfører også et nyt forhold mellem mennesker og natur, hvilket rummer potentialet til at skabe et bæredygtigt globalt samfund. 

Gud og videnskab er de to øjne, vi ser verden med, hvor man kan vælge at gå gennem livet med det ene øje lukket, med begge øjne lukkede eller med begge øjne åbne.

Ugens anbefaling - uge 17

  UGE 17 I denne uge anbefaler vi kogebogen "Den lille kogebog til små pengepunge", der er skrevet af Jonathan B. Erichsen. Kogebo...

Populære indlæg