mandag den 19. december 2022

Ugens anbefaling uge 51

 UGENS ANBEFALING

UGE 51

I denne uge anbefaler vi "49 dage i Borland"

Bogen udkom den 21/11/22, og den kan stærkt anbefales! 


Om bogen

Rengøringsfolk finder den rabiate leder af socialistpartiet, Bio Herman, druknet i sin swimmingpool. Det viser sig, at han er blevet myrdet. Da politiet undersøger hans villa, opdager man en hemmelig bunker med narkotikalager, våben og sprængstoffer. Man finder også en kommandocentral med moderne kommunikationsudstyr. Der skal være valg i det fiktive Borland, og præsident Abot Penna forventer genvalg. Men en fanatisk organisation ønsker en anden samfundsmodel, og den søger at destabilisere det eksisterende styre gennem en række aktioner. Endemålet er at tage magten ved et kup. Det viser sig hurtigt, at Bio Herman er leder af en af de aktive celler. 49 dage i Borland – Det er mit land er fortællingen om et land gennemsyret af korruption, kriminalitet, grådighed og en noget anløben moral. Med stigende styrke udfordres den siddende præsident fra mange sider.



Om forfatteren

Thomas Würtz har en kandidatgrad i økonomi og har haft flere ledende stillinger i en stor international koncern med flere års ophold i udlandet. I dag nyder han sit otium i København.




mandag den 12. december 2022

Ugens anbefaling uge 50

UGENS ANBEFALING

UGE 50

 I denne uge anbefaler vi "Kreative stjerner", og hvis du er vild med kreative projekter, så er denne bog den perfekte til dig.

Lav en stjerne til juletræet eller lav en der kan pynte i vinduet. Det er den perfekte bog til julekreativitet og hygge, men "Kreative stjerner" kan også benyttes uden for juleperioden.

Den kan selvfølgelig købes på mellemgaard.dk


Denne bog åbner for en verden af flettede stjerner – ikke kun til jul, men hele året.

Til hverdag og fest.

Kun egen snilde og tålmodighed sætter grænsen.

Så mangler du en idé til en gaveæske eller trænger til nye udfordringer, så er denne bog

den rette for dig.

Bogen er forsynet med trin for trin-forklaringer og tilhørende illustrationer og kan bruges af såvel begyndere som mere øvede.

 

Om forfatteren

Katja Svedstrup Westh Gros, forfatteren bag Kreative stjerner, har altid været kreativ og haft forslag til skabeloner og nye måder at gøre tingene på. Hun har stået for kreative værksteder – bl.a. juleflet – de sidste 30 år. I 2008 udgav hun Nissehjerter og søde detaljer. I år er turen kommet til nye spændende flettede stjerner med inspiration fra Tyskland og Thailand.



mandag den 5. december 2022

Ugens anbefaling uge 49

UGENS ANBEFALING

UGE 49

I denne uge anbefaler vi "Nissen flytter ind", som er en bog der giver inspiration til kreative juleideer.

Bogen kan selvfølgelig købes på mellemgaard.dk 



Nissen flytter ind er en bog spækket med inspiration til forældre, pædagoger og dagplejere, som ønsker at være nisse for deres børn. Bogen indeholder mere end 250 sjove og kreative idéer til nissesteger og juleoverraskelser, der både er simple og lette at gå til. Lad dig inspirere af de mange skønne forslag til nissegaver og julegodter og ikke mindst af bogens vidunderlige afsnit om nissestreger og tryllerier. Farv mælken rød, så karse i en sko, frys tandbørsten til is, eller lær, hvordan du kan trylle julemotiver ind i et æg. Mulighederne er mange, og kun fantasien sætter grænser for, hvilke nisseløjer du kan lave for børnene. Bogen giver dig de allerbedste forudsætninger for at skabe en magisk og eventyrlig jul for ungerne, fyldt med glæde og begejstring, samt masser af julestemning og hygge i hele december.  


Uddrag af bogen
Tryl julemotiver ind i et æg
Dette må uden tvivl være min allerbedste idé, når det kommer til nissetryllerier. Her vil selv større børn undre sig over, hvordan det kan lade sig gøre. Det er lige præcis sådanne tryllerier, der forlænger troen på nisser. Jeg er helt sikker på, at børnene vil tænke, at det er for vildt og for uforklarligt til, at det er noget, mor eller far ville kunne have gjort. Det kan kun være nissens værk. Tricket går ud på at ”trylle” små julemotiver ind i et æg, og det er faktisk ret simpelt …

Om forfatteren 
Susanne Tanderup Østerhaab arbejder til daglig som kostvejleder og bor i Odense med sin mand og to sønner. Susanne er en af de forældre, der elsker at være nisse for sine børn. I bogen deler hun sine allerbedste idéer til en magisk og eventyrlig jul. 



tirsdag den 29. november 2022

Ugens anbefaling uge 48

 UGENS ANBEFALING

UGE 48

Vi træder ind i december måned, og derfor anbefaler vi i denne uge "Toke og julen"

Det er en dejlig børnebog, der får hele familien i julestemning.

Bogen kan selvfølgelig købes på mellemgaard.dk


Toke, Ditlev og Kristine venter spændt på, at det skal blive juleaften. For at ventetiden ikke skal føles lang, får de til opgave at finde svar på nogle spørgsmål, som henviser til historien om Jesus’ fødsel Undervejs kommer de sammen med drabanten Johannes på en opgave til en landsby langt væk fra København, hvor de for en lokal præst skal hente en guldskat og bringe den i sikkerhed.
Senere møder de også den fattige pige Julie, som sidder fanget i et fangehul på Københavns Slot.
Julie viser sig at være barnebarn til Bodil, som blev anklaget for at være heks, og sammen med hende bliver ventetiden til jul ikke kedelig.
Bodil prøver at forudse fremtiden for Toke, Ditlev og Kristine, og Toke
må også slås for ikke at tabe Kristine ved en duel mod en kordreng, inden
hjemturen går tilbage til Skåne.,
Endelig kan holde en juleaften, hvor Kristine gør den til noget særligt – især
for Toke.

Uddrag af bogen
”Så er det snart juleaften,” sagde Toke. Ditlev og Kristine så på ham med glæde i deres øjne.
”Men vi er stadig i København, og hvornår vi skal tilbage til Skåne, ved vi ikke endnu,” sagde Ditlev.
Kristine så ud til at vide, at det sikkert var snart, at de skulle rejse tilbage.
I det samme blev de hurtigt forstyrret. ”Hør her, børn! Vil I have en opgave, som I skal løse, inden vi kan rejse og holde jul?” spurgte Niels.
”Ja!” råbte de alle i kor. Det var virkelig en god ide.
”Godt. I skal tage på en tur til landsbyen, som hedder Brøndbyvester,” sagde Niels.
”Hvordan kommer vi derud? Er der langt?” spurgte Toke bekymret sin far.
Niels fortalte, at de ikke skulle være alene: ”Toke. Din nye ven Mikkel vil komme med et skib, som ligger for anker nede ved stranden i Køge Bugt. Derfor tager hans far, Johannes, med jer.”
Toke kunne ikke forstå, om han havde hørt rigtigt eller forkert. ”Kommer Mikkel?” spurgte han.
”Kongen har fået at vide, at et skib, Mikkel er ombord på, har en guldskat,” svarede Niels.

Om forfatteren 
Torben Voss (f. 1974) er forfatter og billedkunstner med en opvækst på begge sider af Øresund.
Har siden 1993, som tidlig radiovært og som debattør, beskæftiget sig med Øresundsregionen og de dansk-skånske relationer inden for historie og samfundsforhold. Han har tidligere udgivet Gøngedrengen Toke og Toke på nye eventyr.



torsdag den 24. november 2022

Ugens anbefaling uge 47

UGENS ANBEFALING

UGE 47

I denne uge anbefaler vi "SKIZOFRENE TANKER - Forsøget på at leve et normalt liv med paranoid skizofreni". 

Bogen er rigtig god til at informerer om, hvad psykiatriske lidelser er på en virkelig basis, samt hjælper den med afstigmatiseringen af psykisk sygdom fra noget fremmed til noget menneskeligt.

Bogen kan selvfølgelig købes på mellemgaard.dk




Skizofrene tanker handler om, hvordan det er at leve med psykiatriske diagnoser. Bogen fortæller om et langvarigt somatisk forløb, der mundede ud i diagnosen funktionel lidelse. I kølvandet på den diagnose fulgte diagnoserne paranoid skizofreni og asperger, og som følgediagnose til disse angst og depression. Bogen er en barsk fremstilling af livet med psykiatriske diagnoser, og der beskrives en række indlæggelser samt kraftig selvskade og selvmordsforsøg. Nogle af symptomerne ved sygdommene fremhæves, og jeg forsøger så vidt muligt at give et autentisk indblik i, hvordan mit forløb har været fra somatikken og over i psykiatrien. Bogen er også et forsøg på at informere befolkningen om, hvad psykiatriske lidelser kan være samt at være en del af afstigmatiseringen af psykisk sygdom generelt.

Uddrag af bogen
Det var angstprovokerende de 20 minutter, hun var væk, og mit hoved var fuldt af tanker om, at jeg aldrig ville komme ud igen. Ironisk nok, for da hun kom tilbage, forklarede hun mig, hvordan afdelingen var. Hvordan der lå nogle højrøstede indlagte på den, der ikke ville være gode for min sindstilstand. Jeg undrede mig over, hvordan de andre indlagte patienter spillede med i vurderingen af, om jeg selv skulle indlægges, og glemte lidt at høre efter i tankestrømmen. Jeg hørte dog, at hun sluttede af med, at jeg ikke skulle indlægges. Jeg var lamslået, fuld af en uforventet frygt. Hvad skulle jeg nu gøre, når de ikke ville have mig ind? 

Om forfatteren 
Mikkel Baun Almgren-Hansen (f. 2002) er fra Tappernøje. Han har altid været aktiv, først med fodbold og senere med kung-fu, hvor han fik sort bælte som 14-årig. Mikkel sprang 7. klasse over, men begyndte et sted i de tidlige teenageår at opleve tegn på psykisk sygdom.


fredag den 11. november 2022

Ugens anbefaling uge 45

 UGENS ANBEFALING

UGE 45

I denne uge anbefaler vi "Ledsmerteplanen - Naturlig behandling af ledsmerter" af Milena Penkowa.

Om forfatteren 
Milena Penkowa er hjerneekspert, cand.med. og har ph.d.-graden i hjernevidenskab fra Københavns Universitet. Hun driver to virksomheder, henholdsvis Hjerneeksperten og Milenas Medlemsklub, der på hver sin måde hjælper andre med kosttilskud og kost, som fjerner smerter og andre lidelser. Milena Penkowa bor på Vesterbro i København
.

Har du ledsmerter, så er Ledsmerteplanen noget for dig. 
Bogen forklarer, hvordan du selv kan bekæmpe dine smerter med naturlige midler. Du får en praktisk og let tilgængelig guide til de kosttilskud og kostråd, som det er værd at bruge, hvis du vil behandle dine ledsmerter uden at skulle bruge syntetiske medikamenter med bivirkninger. 
Bruger du Ledsmerteplanen, kan du opnå mindst den samme effekt, som du får med receptpligtig medicin, og du vil opdage, hvor befriende livet kan være, når dine smerter er bekæmpet på naturlig vis. 
Følger du Ledsmerteplanen, vil du også opleve en række andre fordele såsom mere energi, bedre humør, hukommelse og nattesøvn samt mindre risiko for en lang række kroniske sygdomme.  
Hvert kosttilskud er nævnt i sit eget kapitel, og det hele er beskrevet, så alle kan læse med. Bogen giver dig mulighed for selv at erobre kontrollen over dine ledsmerter.

Uddrag af bogen
Lad mig starte med en indrømmelse: B3-vitamin er mit personlige yndlingsvitamin. Det er dét vitamin, jeg allernødigst vil undvære, for det er helt enormt, hvad det kan gøre ved krop og hjerne.
For det første er B3-vitamin en topscorer, når det kommer til at fjerne ledsmerter, men det er så meget mere end dét. Er du eksempelvis ramt af træthedssyndrom, fremskyndet aldring, livsstilsygdomme, nedsat hukommelse eller senfølger til hjernerystelse, så er der ingen god vej uden om B3-vitamin. 
Personligt er jeg ikke plaget af disse tilstande, men jeg tager alligevel B3-tilskud, fordi det booster energiniveauet og hjernen på mærkbar vis. 

Bogen kan selvfølgelig købes på mellemgaard.dk



onsdag den 26. oktober 2022

Svenske bøger uge 44

 SVENSKE BØGER

FRA FORLAGET MELLEMGAARD


Forlaget mellemgaard byder på nogle spændende udenlandske værker, og her kan du se hvilke svenske bøger Forlaget mellemgaard byder på.

De kan selvfølgelig købes på mellemgaard.dk



Ugens anbefaling uge 43

 UGENS ANBEFALING 

UGE 43


Det er halloween på mandag, og derfor anbefaler vi i denne uge "Skelettet på slottet", som er en børnekrimi skrevet af Hans-Willy Bautz og Theodor William Larsen.

Hans-Willy Bautz er født i Haslev i 1946 og bor i fødebyen. Han er en gammel rotte i skrivefaget og har bl.a. i 30 år været avisudgiver og redaktør i Tyskland. Han har fået udgivet seks krimier i Danmark. Desuden to bøger med fortællinger og to krimier i Tyskland.

 

Theodor William Larsen er født i Roskilde i 2012 og vokser op i Haslev, hvor han går i 3. klasse. Han har en livlig fantasi, som hans medforfatter omsætter til handling.


Hans-Willy og Theodor bor ved siden af hinanden, og er gået sammen om at skrive denne spændende krimi for børn.


Mark og Frederik går i 3. klasse. De har været venner siden nulte. Mark bor sammen med sin mor i et rækkehus i byen Torndrup. Frederik er greve og bor på slottet Tornhøj sammen med sin far.

Mark er på ferie på slottet, da der en dag bliver fundet et skelet bag en mur. Da Mark har magiske evner, kan han bringe ham og Frederik tilbage i tiden. På den måde kommer de på sporet af, hvem det er, der er blevet muret inde og hvorfor.

Drengene kommer ud for nogle uhyggelige oplevelser. En værdifuld smaragdring, der egentlig tilhører den adelige familie på Tornhøj, bliver stjålet fra museet i Torndrup, hvor der også er udstillet et bøddelsværd og en sølvskat. Der er ingen tegn på indbrud, og ved gennemgangen af overvågningsvideoen får politiet sig en overraskelse.

Nu er det ikke uhygge alt sammen. Frederiks far inviterer drengenes spejdervenner til lejrweekend ved slottet. Marks mor er med, og hun kan ikke lide edderkopper.

Frederik og Mark får sig en dejlig overraskelse til sidst.

 

Skelettet på slottet er en spændende og rigt illustreret historie for børn i alderen 8-12 år. Bogen er illustreret af Birgitta Kristina Ingmarsdatter Carlberg.



torsdag den 6. oktober 2022

Ugens anbefaling uge 42

 UGENS ANBEFALING 

UGE 42

I denne uge anbefaler vi "Fynbogen 2022". 

I  årets Fynbog går turen først til øens hjerte, Odense, hvor vi får historien om to legendariske spasmagere og deres practical jokes samt fortællingen om, hvordan en fransk flygtning endte som odenseansk familiefader. På Langeland hører vi om både sagnkongen Humble og om, da nutidens indbyggere sagde nej til et udrejsecenter på øens sydspids. 

Vi skal også en tur til Diernæs og høre, hvordan det var at vokse op der i 1960’erne og 70’erne, og bagefter er det tid til lidt afslapning med folkemusikbandet Dræsinebanden. Så går turen til Thurø, som har været hjem for en række kendte forfattere, og til slut tager vi på en charmerende cykeltur på det skønne Ærø.





Sidste sommer

 Sidste sommer bind 1 & 2

Niels Ulrich Fjordside udgav i september bind 2 af "Sidste Sommer".

Om forfatteren
Niels Ulrich Fjordside er født i Løgstør i 1969, opvokset i Hodde og Tistrup i Sydvestjylland. Siden 2009 har han boet i København, hvor han bl.a. har uddannet sig til cand.pæd. fra IUP-DPU Aarhus Universitet. Han har gennem sit liv rejst meget, bl.a. to lange jordomrejser.

Du kan måske huske bind 1, hvor Preben, Bjarne og Verner bryder ind i et hus, hvor de overfladisk kender ejeren. Her finder de et pengeskab, hvori der er en anseelig mængde kontanter og nogle dokumenter. Til deres store overraskelse meldes indbruddet ikke… det skyldes måske, at der er fusket med de fundne dokumenter? De tre drenge bliver nysgerrige og beslutter sig for selv at gå på jagt efter sandheden. Her opdager de til deres forbavselse,

at flere helt almindelige borgere fra den lille by dækker over nogle uhyggelige sandheder. De vikles, måske ikke helt uskyldige, ind i den skumle sag, og pludselig står tre helt almindelige teenagerdrenge midt i et virvar af indbrud, knallertræs, slagsmål, stuearrest, venskaber og meget andet. Alt dette sker, mens et almindeligt teenagerliv i midt-80’ernes Sydvestjylland også skal leves.



Bind 2 handler om: 
Efter et ikke helt tilsigtet indbrud en forårsaften i 1984 i en lille sydvestjysk by har de tre teenagere Preben, Bjarne og Verner rodet sig ind i en uigennemskuelig affære. En håndfuld mænd, de kender, og som ved første øjekast er helt almindelige borgere, viser sig at skjule en dyster sandhed. En sandhed, som mændene – koste hvad det vil – ønsker at holde skjult. De tre venner sætter sig for at undersøge sagen, som trækker tråde tilbage til en sporløst forsvundet mand. Da den enes lillebror kidnappes, står de over for nogle svære valg. Hvem kan de tre venner stole på – kan de stole på hinanden? Da to af drengene tages til fange af de skruppelløse mænd i en afsidesliggende jagthytte, skal deres venskab for alvor vise sit værd – men har de tre drenge det, der skal til?

Hvis du er interesseret i at vide hvad bogen ender med, så kan du købe begge bøger på mellemgaard.dk






Ugens anbefaling uge 41

 UGENS ANBEFALING 

UGE 41


I denne uge anbefaler vi "Jagtspil". 

I sidste uge trådte vi ind i oktober måned, og derfor er det tid til en spændende krimi.

København 1955: Laura og Gunhild er ungdomsveninder, men har ikke set hinanden i en periode, da Gundhild nyligt har giftet sig ind i det svenske aristokrati. Da de efter en tiltrængt genforeningsweekend tager til Kastrup Lufthavn for at møde Gunhilds mand, Oskar Nordenstierne, er han mod forventning ikke med flyet fra Vestberlin, hvor han har været på forretningsrejse for familiefirmaet. Da ingen kan svare på, hvor han er blevet af, beslutter den handlekraftige Laura, at de sætter kurs mod de svenske familiebesiddelser i den blå Bentley. Oskar befinder sig måske i familiens jagthytte, hvad enten han nu har været på elg- eller damejagt. Da de to veninder træder ind i pejsestuen, møder der dem et rystende syn: Oskar og en anden mand ligger side om side, skudt gennem panden og i brystregionen. Mest rystende er det dog, at de to mænd er nøgne, sminket med rouge, pudder, mascara og perlemorslyseblå neglelak. Nogen har tydeligvis lavet en nøje gennemtænkt opstilling, men hvorfor? Der venter de to veninder et dramatisk opklaringsarbejde i den kuldslåede efterkrigstid, hvor spændingerne mellem øst og vest tager til, og det kan være svært at skelne mellem ven og fjende.

Uddrag af bogen
Det var tydeligt, at Oskar ikke var i hytten for jagt. Måske brugte han huset til en anden form for jagt. Gunhild syntes at få den samme association. 
Laura gik hen til hende. Hun lagde hånden kærligt på hendes skulder og gentog, at der selvfølgelig var en naturlig forklaring. 
Gunhild nikkede og så såret på hende. 
Utroskab, bedrageri af den slags, genkendte Laura følelsen af. – Vi bliver her, indtil de kommer tilbage. Så finder vi ud af det hele. Mig kan du regne med.
Gunhild fik våde øjne. – Det er tit, han er på forretningsrejse … Du ved, hvad jeg tænker på. 
– Jeg ved nøjagtigt, hvordan du har det nu. Nu tager vi det med ro. 
– Jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre uden dig. Kom, lad os gå ind i hytten og vente.
Peltonen tog i døren ind til pejsestuen. Han blev stående i døråbningen, løftede sin højre arm og pegede chokeret ind i rummet. 

Om forfatteren 
Forfatter Pia Grandjean Odderskov født i 1963. Bosiddende i Aalborg og Thy.



torsdag den 29. september 2022

Ugens anbefaling uge 44

 UGENS ANBEFALING 

UGE 44

I dennne uge anbefaler vi kogebogen "Den lille kogebog til små pengepunge"

Om forfatteren

Jonathan B. Erichsen er 24 år og bor i Aarhus sammen med sin kæreste. Til dagligt studerer han på Aarhus Universitet, og i fritiden er hans store passion madlavning. Han værdsætter at bruge ekstra tid i køkkenet for at udforske og kreere spændende og velsmagende mad, til trods for en lille pengepung.


At være nødsaget til at leve på et meget sparsomt budget, er noget, de fleste af os oplever på et eller andet tidspunkt i livet. Det sætter blandt andet en række begrænsninger for, hvad man kan tillade sig at smide i indkøbskurven, når der skal handles ind til dagens bedste måltid: aftensmaden. Men bare fordi at man ikke har alverdens penge at gøre godt med, behøver det ikke betyde, at man ikke kan lave velsmagende og spændende mad i sin hverdag såvel som til særlige begivenheder.

Den lille kogebog til små pengepunge indeholder tips og tricks til, hvordan du kan spare penge og samtidig lave velsmagende aftensmad. Bogens hensigt er at give dig inspiration i madlavningen, men opfordrer også til, at du gør retterne til dine egne og smager dem til, sådan som du bedst kan lide dem.

God fornøjelse!





Oversatte titler uge 40

 Forlaget mellemgaard oversætter hver måned en masse spændende titler.

Her kan du se et eksempel på nogle af de mange oversatte bøger Forlaget mellemgaard byder på.

I denne omgang kan du se et eksempel på hvilke kogebøger Forlaget mellemgaard har oversat, og de kan selvfølgelig købes på mellemgaard.dk



torsdag den 22. september 2022

Oversatte titler uge 43

 Hver måned udgiver Forlaget mellemgaard oversatte værker, og her kan du få et lille indblik i hvilke oversatte titler Forlaget mellemgaard byder på.

De kan selvfølgelig købes på mellemgaard.dk





Oversatte titler uge 42

 Forlaget mellemgaard har en masse spændende oversatte værker, og de kan alle købes på mellemgaard.dk

Her får du et lille overblik over hvilke oversatte bøger Forlaget mellemgaard byder på.

Her kan du se et eksempel på hvilke oversatte børnebøger Forlaget mellemgaard har.




Oversatte titler uge 41

 Hver måned udgiver Forlaget mellemgaard en masse spændende oversatte værker, og her kan du se et eksempel på hvilke oversatte titler Forlaget mellemgaard byder på. 

I denne omgang kan du se hvilke fantasybøger Forlaget mellemgaard har:


De kan selvfølgelig købes på mellemgaard.dk


Ugens anbefaling uge 39

 UGENS ANBEFALING

UGE 39

I denne uge anbefaler vi "Desmontia", og elsker du fantasy, så er denne bog lige noget for dig. 

Bogen kan selvfølgelig købes på mellemgaard.dk

Handlingen starter nogle uger inden jul. Hovedpersonen Martin er en familiefar, der bor på en lille gård langt uden for lands lov og ret. En aften, da han kommer hjem fra indkøbstur i den lokale SuperBrugs, opdager han, at han har vundet en større sum penge på et skrabelod. Midt i jubelen over sin gevinst opdager han, at der sker noget sælsomt foran bilen. En smuk lyshåret kvinde og en flok underlige børn med pjusket skæg og hvidt hår defilerer forbi foran bilen. Martin glemmer alt om sin gevinst og føler sig draget af den smukke kvinde. Han følger efter hende gennem skoven og hen til det store jordfaldshul. Kvinden og hendes lille flok af små væsener forsvinder ind under et stort egetræ ved hullet. Martin følger efter, og snart forsvinder han ind i et underjordisk univers. Her bliver han indrulleret i et storstilet underjordisk drama.

 

Uddrag af bogen

Hendes hud var bleg, oplevedes svagt transparent og nærmest som en voksmannequin. Hun mindede mig om min mor, da jeg besøgte hende i lighuset, efter hun var død. Jeg mærkede en knugende fornemmelse i maven!

Hun rejste sig op og gik hen mod mig, mens barnet sad bundet fast i et tørklæde rundt om hendes bryst. Hun havde stadig hænderne rakt mod mig som for at tilkalde min hjælp. Jeg forsøgte at række mine hænder mod hende, men min krop var låst, og jeg kunne blot vente på, at hun nåede helt hen til mig.

Hendes hænder nåede mig og berørte mig med følsomme bevægelser, men jeg kunne intet mærke. Hun stak hænderne gennem min krop, og snart forsvandt hun ind i mig.

 

Om forfatteren

Morten Boutrup (født 1958) Morten Boutrup har tidligere skrevet små noveller og bl.a. været med til at etablere tidsskriftet Crime Files i 2000. Ellers har han det meste af sit aktive arbejdsliv arbejdet indenfor for det private erhvervsliv. Desmontia er hans debut i bogform.


Der er ikke længe til, at de magiske dage kommer til Odense, derfor kan du varme op til de magiske dage med denne spændende fantasybog.




Ugens anbefaling uge 40

 UGENS ANBEFALING 

UGE 40


I denne uge anbefaler vi "Secrets of a Poet" skrevet af Mette Marit Tjelle Holm. 
Mette er en dansk-norsk forfatter, og hun skriver poesi og noveller. "Secrets of a Poet" er hendes første værk. 



THERE ARE POEMS TO BE BURNED AND A BOY TO BE KILLED.

Paris, 1988. Freia Altena sits in Jardin du Luxembourg, watching over a boy who doesn’t know he is in danger. Death threats on library walls, scorched books on a shelf, and a blind battle with the past. Fighting for safety, Freia soon realises that there is a mystery far grander than expected, an intricate web of love and fury so beautifully dangerous that it threatens to burn everything down. A pen grazes paper, a tonearm scrapes on a record. For a moment, the world stands still and a whole world of art and passion lies buried just around the corner. Then, the clock spins again and the past has become the present and the future is but a poem in a book.


Excerpt from the book

Perhaps Freia is not cut out for this. She closes her eyes and opens them again. Paris remains the same, trains arriving and departing in a mechanical cycle. The sight becomes a poem in bold letters, a verse presenting the fact that Freia cannot give up on this warm spring day, for there are higher stakes and longer threads connecting dots that cannot be snapped in two by her feeble hands.



torsdag den 15. september 2022

Oversat litteratur uge 38

 Forlaget mellemgaard byder på en masse spændende oversatte værker, og du kan her få et lille indblik i hvilke oversatte bøger vi eksempelvis har. 

De kan selvfølgelig alle købes på mellemgaard.dk



Ugens anbefaling uge 37

 UGENS ANBEFALING 

UGE 37


I denne uge anbefaler vi "Kalabassen er for dig og mig". 
Den centrerer sig om et vigtigt emne, som stærkt kan anbefales. 

Bogen kan selvfølgelig købes på mellemgaard.dk

FN har samlet konkret viden om. hvad der tjener klodens mennesker bedst i 17 verdensmål. Mål, der handler om spredning af velfærd, sundhed til alle og fred mellem lande og mennesker, for blot at nævne et par. Men verdensmålene er ikke noget nyt, de har altid været der, og man kan genfinde dem i klodens folkeeventyr. Derfor denne samling folkeeventyr, der dels rummer 17 gode historier fra 17 lande, men også en påpegning af, hvor vigtige FN’s 17 verdensmål er for os alle.

Fra gendigterens forord


Uddrag af bogen
Dagene gik og Jacks enke havde mindre og mindre mad. Hun vidste ikke, hvordan hun skulle få mad til sine børn, og dog ønskede hun stadig ikke at være med i de andre kvinders fællesskab.
Hun havde aldrig hjulpet nogen og nu ramte det hendes børn. Enken havde snart ikke mere at føde sine børn med, så de begyndte at skrige højt af sult.
Til sidst satte de ældste i landsbyen sig sammen og diskuterede skrigene fra Jacks hus, men de kunne ikke finde på noget, der kunne stoppe dem. De besluttede så at gå til huset, hvor de fandt børnene og enken udmattede af sult.
Alle vidste, at dette skyldtes den måde, Jacks enke havde behandlet andre nødlidende, der var kommet til hende for at bede om mad, men som hun aldrig havde givet noget til.
En af de ældste mænd i landsbyen spurgte da Jacks kone:
”Prøvede du at bære en kalabas-krukke rundt til dine naboer eller familie, uden at nogen gav dig noget?”
Enken svarede, at det havde hun ikke prøvet endnu.

Om forfatteren
George Zeuthen er læreruddannet med historie, dansk og samfundsfag som linjefag. Stor rejseerfaring fra rejser rundt om i verden, blandet ud fra en nysgerrighed om, hvordan andre mennesker lever og tænker. Derfor denne samling folkeeventyr, der viser noget om, hvor ens vi mennesker tænker, uanset hvor vi bor.
Og så er han bedstefar og tilegner Kalabassen er for dig og mig til Gry og Liv.



torsdag den 8. september 2022

Oversat litteratur uge 39

Forlaget mellemgaard har en masse spændende oversatte titler, og her kan du se et spændende udvalg af portrætter. 

De kan selvfølgelig købes på mellemgaard.dk.


 

Oversat litteratur 1

 Forlaget mellemgaard byder på en masse oversatte spændende værker, og du kan her få et overblik over hvilke spændende titler der gemmer sig iblandt det store udvalg.



Oversat litteratur

Forlaget mellemgaard udgiver en masse oversatte værker. 

Her kan du læse om få af de oversatte bøger vi har, måske du finder en du gerne vil læse. 

Disse titler udkommer i den kommende tid, men du kan allerede nu bestille dem på mellemgaard.dk


 

Ugens anbefaling uge 38

 UGENS ANBEFALING

UGE 38


I fejringen af Brian Wind-Hansens nye udgivelse, anbefaler vi "Billie". 
En fangende og spændende børnebog der er fantastisk til børnenes fantasi. 

Bogen kan selvfølgelig købes på mellemgaard.dk

Vi ønsker Brian Wind-Hansen tillykke med udgivelsen. 


Den 13-årige Billie lever et ensomt og omstrejfende lovløst liv sammen med sin trofaste ganger, Skygge. Faktisk er hun den mest berygtede 13-årige i hele Det Vilde Vesten.
Billie har skabt sig lidt af et ry i Texas. Hun er blevet kendt som Sjælesamleren, der, ifølge rygterne, skyder hurtigere og mere præcist end nogen anden dødelig, at hun ikke kan dræbes af almindelige kugler, og at hendes far er selveste djævlen og ham, hun indsamler sjæle til. Derudover tror alle, at Sjælesamleren er en dreng, hvilket passer Billie ganske fint. Hendes køn er hendes forklædning.
Men Billies held er ved at være opbrugt. Hun får Texas’ største og mest berygtede rancher – Hank McCoy – på nakken, og snart også en umage gruppe af vedholdende dusørjægere fra Oklahoma. Det ser sort ud for Billie.

Uddrag af bogen
Billie tog en dyb indånding, og til alles overraskelse lukkede hun øjnene.
”Seks!”
Morgan så undrende på Billie med de lukkede øjne og rykkede usikkert på fødderne.
”Syv!” 
Også Hunden virkede overrasket. Han skævede spørgende til Cody.
”Otte!” 
Cody havde bemærket Billies usædvanlige handling, men lod sig ikke distrahere.
”Ni!”
I det sidste langtrukne sekund blev de dirrende spændinger i luften udspændt til det yderste og i det øjeblik, var det som om hele verden holdt vejret; ørkenen, klipperne og himlen over dem.
”TI!”
 To skud smældede, lige i rap af hinanden og så hurtigt at det lød som ét…

Om forfatteren 
Brian Wind-Hansen (f. 1986) debuterede som romanforfatter i 2019. Han er medejer og medstifter af det kunstneriske produktionsselskab Sans-1, hvortil han har skrevet adskillige dramatiserede lydfortællinger. Han har derudover skrevet et væld af teatermanuskripter, hvoraf over 50 er blevet opført på teatre rundtom i hele landet. 



Ugens anbefaling uge 36

 

 UGENS ANBEFALING UGE 36

I denne uge anbefaler vi denne fantastiske, søde og vigtige bog:

Om Bogen:

Vitus Alexander Olsen er seks år og en helt almindelig dreng med en ikke så almindelig mor. Ja, hun er faktisk en mærkelig mor. Hun har lige så korte arme som en T-Rex, og så vralter hun som en and, når hun går. Men hun er også en sej mor, der kan alt det, andre mødre kan – bare på sin egen måde. Hun er nemlig handicappet.

Om Forfatteren:

Jeg er uddannet lærer og læsevejleder. Jeg har siden 2003 arbejdet som lærer. Jeg er født med en fysisk funktionsnedsættelse – AMC – hvilket bevirker, jeg har manglende muskler og stive led.

Da børnene var helt små, løftede jeg dem med munden.

Ud over mit virke som lærer og læsevejleder har jeg brugt en del tid på foreningsarbejde. Det har været foredrag for forældre til børn med en eller flere fysiske funktionsnedsættelser samt på skoler for både lærere og elever, hvor et barn skulle integreres i en ny klasse.


Ugens anbefaling - uge 17

  UGE 17 I denne uge anbefaler vi kogebogen "Den lille kogebog til små pengepunge", der er skrevet af Jonathan B. Erichsen. Kogebo...

Populære indlæg