tirsdag den 6. juni 2023

Månedens forfatter - Juni

 

Månedens forfatter - Trine Poulsen

I denne måned, juni 2023, er Forlaget Mellemgaards udvalgte forfatter: Trine Poulsen. Trine har skrevet digtsamlingerne "Det er o.k. at li' pasta" og "Hun gemte laksen til sidst" og udkommer nu med den sidste i serien: "Hun lærte at spise dessert"

Om bogen:

Hun lærte at spise dessert er den sidste bog i trilogien.

Hun er ude af volden, 
Hun har det godt 
Hun er sund, hun er rask
Hun trives
Hun lever lykkeligt, og kærligt
Hun har alt hvad hun drømte om
Hun er den du ville misunde
Eller er hun? 

Bogen er skrevet i korte tekster og i et hurtigt tempo. Du kommer som læser helt tæt på en kvinde, der har overlevet vold og kaos og nu burde være glad og taknemlig. Dette er en bog, der beskriver en kvindes kamp for at leve et sundt og godt liv, når det eneste, hun kender til, er vold og kamp.


Forfatterens egne ord om sig selv:

Mit navn er Trine Poulsen, og så længe jeg kan huske, har jeg skrevet. 
Jeg har skrevet ord. Ord der blev til sætninger. Som meget ung skolepige, elskede jeg at skrive stile, og slippe min fantasi fri. Jeg har altid haft en kærlighed for pæne notes bøger, og det er også her at mine bøger først er blevet skrevet, eller på små lapper papir, alt efter hvor jeg lige har været.

Som ung pige faldt jeg for en charmerende sydlandsk mand , det var den helt store kærlighed, og jeg glemte alt om at skrive. Men da volden og kaosset tog til i dette forhold, begyndte jeg igen at skrive. Jeg skrev mine tanker, mine følelser, og lysten til noget andet. Det var vel min måde at få min smerte ud af kroppen. Her mange år efter er disse ord,  sætninger og kaos blevet til 3 bøger. Mit håb er at disse bøger kan komme ud til de kvinder, som i dag lever i et voldeligt forhold. 

Jeg håber mine ord kan give trøst, og en følelse af ikke at være alene, og mest alt et HÅB om at kunne komme væk, og få et bedre liv.

Jeg arbejder i dag med terapi, for kvinder der lever i disse forhold, samt tager jeg ud og holder foredrag. At leve i vold, gør noget ved en, og selvom om jeg i dag har et skønt liv, med meningsfuldt arbejde, stort og dejligt hus midt i skoven, glade hunde, og en stor familie hvor alle trives, går der ikke en dag , hvor min krop eller sind ikke mærker mit gamle liv. Det er det min sidste bog handler om, arrene og smerten efter et liv i vold. At have fået udgivet mine 3 bøger er jeg meget stolt af, det giver mig et håb om at der kommer endnu mere fokus på vold i hjemmet. Jeg elsker at skrive,  og har lige nu 2 bøger , der er griflet ned i mange notesbøger jeg har liggende. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Ugens anbefaling - uge 19

  UGE 19 I denne uge anbefaler vi bogen "Mellem blomster og pigtråd", der er skrevet af Gerd Secher Bogen handler om alternative l...

Populære indlæg