tirsdag den 24. maj 2022

Ugens anbefaling, uge 19

 UGENS ANBEFALING


Forlaget mellemgaard er vild med gode tegneserier. Især Fatale af Manchettes. Historien er medrivende og grafikken ud over det sædvanlige. Vi glæder os sådan, til at høre jeres meninger om denne fantastiske udgivelse. 

Husk at bestil den med det samme!





Om bogen

Aimée er en smuk, ung enke – men hun er også en ubarmhjertig dræber. Opfyldt af hævntørst ankommer hun til den lille søvnige by Bléville, hvor hun straks går i gang med at afdække det bedre borgerskabs hemmeligheder. Med sin charme og skønhed bliver hun snart en del af deres kreds, men det skal vise sig, at de har næret en slange ved deres barm. Da Aimée kommer til bunds i den korruption, der gennemsyrer det lille samfund, begynder hun blodigt at dræbe de skyldige. Hun er nådesløs, men som hævnakten skrider frem, opdager hun til sin forbavselse, at hun rummer en moralsk kerne bag de morderiske instinkter.


Fatale bygger på Jean-Patrick Manchettes (1942-95) noirkrimi af samme navn. Han var Frankrigs nok største krimiforfatter i 1970’erne og 80’erne. Doug Headline, der er søn af Manchette, har i samarbejde med Max Cabanes omskabt flere af farens værker til tegneserieformat.






Bogen kan som altid købes på vores hjemmeside www.mellemgaard.dk

torsdag den 12. maj 2022

Ugens anbefaling uge 19

 Ugens anbefaling 

Uge 19


Vi anbefaler "Overgangsaldermanifestet" af Jen Gunter, da den belyser et vigtigt emne, nemlig overgangsalderen. Bogen oplyser omkring de mange misforståelser og misinformationer der er ved overgangsalderen, og den er værd at læse. Vi kan stærkt anbefale den!

Om bogen

Det eneste forudsigelse ved overgangsalderen er dens uforudsigelighed. Og med den udbredte misinformation, manglende forskning og skamkulturen omkring kvinders kroppe er det ikke så underligt, at kvinder er usikre på, hvad de kan forvente under og efter overgangsalderen. 

Overgangsalderen er ikke en sygdom - det er en planlagt forandring, ligesom puberteten. Og ligesom med puberteten bør vi vide, hvad der venter os, frem for at gøre som nu, hvor så mange står alene med generende symptomer og for meget modstridende information. Det gør stærk og skaber ro, når vi ved, hvad der sker, hvorfor, og hvad man skal gøre ved det. 

På en ærlig og underholdende facon tager Jen Gunter luften ud af de misogyne myter og gør op med den mystik, som overgangsalderen omgærdes af. I stedet får du noget at vide om det, du har brug for: 

- Perimenopause - Hedeture - Søvnforstyrrelser - Sex og lyst - Depression og humørsvingninger - Hud- og hårproblemer - Forældede behandlingsprocesser - Brystsundhed - Vægt og muskelmasse - Og meget mere!

Bogen er fuld af praktiske tips, nyttig information og overraskende viden, som vil revolutionere, hvordan kvinder oplever overgangsalderen - og vise dem, hvordan deres liv kan blive endnu bedre på grund af den.


Uddrag fra bogen

Tavshedskulturen omkring overgangsalderen i vores patriarkalske samfund er forbavsende at iagttage. Overgangsalderen sprænger rammerne for den skam, som samfundet påfører skede og vulva. Der findes åbenbart ikke noget lavere og mere værdiløst end en kvindes aldrende krop, og mange i vores samfund behandler overgangsalderen mere som en dødsfase end som en livsfase. En slags fordød. Den smule, der siges om overgangsalderen, tager altid udgangspunkt i problemer med æggestokkene - den forestilling, at overgangsalderen er en sygdom, der eksisterer, fordi kvinder og deres æggestokke er svage. Den eneste grund til, at man kan fremsætte sådan en påstand, er, at mænd ikke gennemgår en overgangsalder. 

Om forfatteren

Jen Gunter er gynækolog og en ivrig fortaler for kvinders samfund. Som forfatter og klummeskribent i New York Times kæmper hun frygtløst mod de mange myter og misforståelser, der omgiver kvindekroppen. I 2019 blev hun verdensberømt med bogen The Vagina Bible, og efterfølgeren, Overgangsaldermanifestet, blev øjeblikkeligt en bestseller ved udgivelsen. 


"En fascinerende læseoplevelse og en omfattende gennemgang af alt, hvad der vedrører overgangsalderen er."
- North American Menopause Society

"Gynækologen Gunter hjælper kvinder med at navigere gennem overgangsalderens kringelkroge i denne dejligt letlæste og stærkt feministiske guide. Læsere, der ønsker at adskille overgangsalderens fakta fra fiktion, bør læse opmærksomt med."
- Publishers Weekly



tirsdag den 26. april 2022

Ugens anbefaling, uge 17

 





UGENS ANBEFALING




Vi har været lidt bagud med vores ugentlige anbefalinger, men vender nu stærkt tilbage. 
Denne uge handler det om forårsrengøring på den bedste og sundeste måde! Michael René har nemlig skrevet bogen "Det, sunde, rene hjem". Bogen bygger på de videnskabelige faktorer bag rengøring og hjælper dig med at få de bedste resultater. 






Om bogen




Denne bog guider til og assisterer som din miljømæssige højre hånd, når uheldet er ude, og du har brug for et godt råd til både rengøring og pletfjerning, samt når du er nysgerrig på at opklare, hvad de mange symboler på dine rengøringsmidler egentlig betyder.

Hvilket rengøringsmiddel og metode bør du anvende til rengøring af dit toilet, din køkkenvask og din ovn? Hvordan fjernes pletter med banan eller græs samt mange andre pletter på en mere ”sustainable” måde med de bedste forbehold til at løse opgaven miljømæssigt?

Bogen er krydret med en masse fotos og et væld af opsummerende gode råd og citater. Du får foruden et væld af udførlige opskrifter om rengøring, pletfjerning og mærker på rengøringsmidlerne også et kapitel med viden om, hvad bakterier, skimmelsvampe (mug) og virus egentlig er for nogle organismer. Sidst, men ikke mindst, så er bogen svagt krydret med teknisk viden om rengøringsmidlers kemi og egenskaber. Der er også en serie gode rengøringscitater fra gamle husholdningsbøger for at give et indblik i nogle af de historiske referencer.

Så vil du gerne sikre din sundhed og hjælpe miljøet? Så er denne bog en fantastisk hjælp til at forstå mærkerne på dine rengøringsmidler og uundværlig hjælp i kampen imod virus, bakterier, skimmelsvampe, snavs og pletter.

Bogen henvender sig til både nybegyndere og unge mennesker, der lige er flyttet hjemmefra, men er også en god hjælp til mere garvede borgere, der søger ny inspiration, råd og hjælp til hverdagens mange gøremål og rengøringstekniske overraskelser i husstanden.





Om forfatteren

Michael René er forfatter, ingeniør, levnedsmiddelkandidat og underviser som lektor i hygiejne, rengøringskemi, fødevarekemi og fødevarekvalitet. Michael René har arbejdet med den danske presse siden år 2003, hvor han har kommunikeret viden, skrevet artikler og medvirket i tusindvis af artikler, radio- og tv-indslag samt siddet som skribent på et hav af brevkasser om netop praktiske problemer i det rengøringstekniske fagfelt. Det er ham, man ringer til, når man skal have en kommentar, som er til at forstå. Der er et væld af spørgsmål som roterer og bliver ved med at komme igen. Denne bog giver svar på en lang række af spørgsmålene, der matcher tidens udfordringer og trends indenfor hygiejne, rengøring og miljø.



Bogen kan som altid købes på vores hjemmeside www.mellemgaard.dk

tirsdag den 29. marts 2022

Ugens anbefaling, uge 13

UGENS ANBEFALING



Grundet sygdom er vi lidt bagud med ugens anbefaling, men nu er vi tilbage!
I denne uge, er der tale om en personlig beretning af bedste skuffe. 

Solveig Lundsfryd har skrevet en fin fortælling om livet tilfældigheder og alt hvad dette indebærer.
Så sæt jer god til rette og snup jer en god bog fra Forlaget mellemgaard.




Uddrag af bogen


Krigen er tæt på – Gestapo har en post et par 100 meter fra den lille gård, og de går en runde ned forbi gården to gange om dagen. Far er modstandsmand i Holger Danske og har lavet dobbelt bund i alle ræveburene, hvor der bliver gemt våben og ammunition for modstandsfolkene.

En dag i foråret 1945 kommer der 3 unge mennesker forbi gården, og de siger noget på tysk til far. Han ryster på hovedet og vender om, men så er der en, der tager mod til sig og løber efter ham, og han kan tale engelsk. Han forklarer, at de er franskmænd fra Alsace, de er deserterede, og han beder om hjælp. Far stabler en mur af fiskekasser op ved gavlen, så Gestapos hunde ikke kan lugte dem, og så sidder far og de tre unge mænd og taler sammen, indtil far lover at hjælpe. De kommer op at bo på loftet i stuehuset, og der bliver aftalt et bankesignal, som skal bruges, når de vil i kontakt med hinanden.




Om forfatteren
Solveig Lundsfryd er født i 1943 i Gadstrup ved Roskilde. Hun debuterer med En tilfældighed, som hun har fundet inspiration til i sit eget liv. Selv siger hun om bogen: ”Når man ser tilbage på et langt livog den retning, det har taget, finder man ud af, at livet er fuldt af tilfældigheder, som man selv spiller en rolle i.” Bogen tager os igennem forskellige kapitler i Solveigs liv. Fra en opvækst på en minkfarm, en far i modstandsbevægelsen under krigen, skjulte franske soldater til et hverdagsliv med en hårdtarbejdende mand og tre børn med alt, hvad det indebærer af op- og nedture.

tirsdag den 15. marts 2022

Ugens anbefaling, uge 11

 

 Ugens anbefaling

________________________________________________


Endnu en uges anbefaling.


En krimi, der udspiller sig i landlige, irske omgivelser. 

"Den sidste heks" italesætter hævn, retfærdighed og en grusom historie der gentager sig. 

Bogen kan som altid købes via vores hjemmeside, www.mellemgaard.dk eller I din lokale boghandler. 


Tusind varme hilsner, fra Team mellemgaard

***


Om bogen:



Tilbage i 1974 rystes den lille søvnige landsby Seacross i Irland over de grusomme omstændigheder ved Margaret Morehouses død. Femogfyrre år senere synes historien at gentage sig, da den still

e kystby pludselig rystes af en række rituelle drab.

Nogen har brudt den hemmelige pagt om tavshed for at opnå retfærdighed, men hvis sandheden slipper ud, vil ingen blive sparet, hverken den fremtidige premierminister eller de lokale magthavere.

Inspektør Billy McCabe bliver sat på sagen, men dødsfaldene er langt mere indviklede, end han regner med. Ikke blot må inspektøren se sine egne dæmoner i øjnene, han må også se sig grundigt for, da han ikke kan stole på nogen – ikke engang dem, der står ham nærmest. Det skal nok lykkes McCabe at udrede dette spind af hemmeligheder og løgne, men for hvilken pris?







Forfatteren:

Efter at have taget en universitetsgrad i historie og filosofi og arbejdet med HR i Italien rejste Sabina Gabrielli Carrara til Irland i 2003 sammen med sin mand.

Hun arbejdede i finanssektoren, inden hun besluttede sig for at vende tilbage til sin gamle lidenskab: at skrive.

Månedens forfatter - september 2026

Månedens forfatter er Mette Marie Moff Andersen, som har udgivet bogen, ' NÅR MIT MENNESKE FORSVINDER -Når sindet glemmer, men sjælen hu...

Populære indlæg