onsdag den 13. marts 2019

BRYGNING AF ÆBLECIDER - Den store bryggeguide og smagstest af æblesorter



Produktion af en god æblecider kræver gode æbler og fantastiske æblesorter. Æblesorter er et skattekammer af lækre smags-, aroma- og flavourindtryk, og der gemmer sig et væld af spændende og velsmagende krydsninger mellem æblesorterne. Bogen BRYGNING AF ÆBLECIDER - Den store bryggeguide og smagstest af æblesorter indeholder:
  •  3 opskrifter på æblecider produceret med forskellige bryggemetoder og teknikker, som du selv kan producere hjemme i køkkenet. 
  •  En præsentation af forskellige gærtyper, der er yderst velegnet til at brygge en god æblecider. Yderligere gives der bud på, hvordan du nemt kan videreudvikle på smagsprofilen af æblecideren derhjemme.  
  •  Gode råd om opbevaring og holdbarhed. 
  • Et ernæringsmæssigt indblik i indholdet i rå æbler, herunder indhold af antioxidanter, vitaminer, kulhydrater og kostfibre i æblerne.
  • Smagsprofiler og smagstest af 34 æblesorter indkøbt i danske supermarkeder. 
  • Et indblik i historien bag mange af de danske æblesorters oprindelse og udvikling.









Men hvad er baggrunden egentligt for at skrive en bog om brygning af æblecider? 


Forfatter Michael René er en garvet smagsdommer, og han har smagstestet og anmeldt mere end 2000 fødevarer for danske medier såsom Politiken, Søndagsavisen, TV 2 og bunkevis af øvrige medier i over 15 år. Michael René er uddannet fødevarekandidat med specialeretningen "Food Science and Technology", og han har speciale i sensorik og statistiske analyser af fødevarekvalitet.


Michael René elsker æbler og deres sanselige forskelligheder, og han ville gerne give en ekstra dimension til sin opskriftsbog om produktion af æblecider. Derfor skulle bogen indeholde en fuldendt smagstest af alle æblesorter fra de danske supermarkeder sammen med baggrund og en større forståelse for de sorter, man vælger at brygge med.


Et af de stærke værktøjer i bogen er en skala, hvor Michael René har gradueret æblernes syre og sukker efter sort. Så man kan slå op i indekset og finde den syre- og sødmeprofil af de æblesorter, som man gerne vil brygge sin æblecider med. Et værktøj som Michael René synes, der er stort behov for, når man som "hjemmebrygger" gerne vil styre smagen i sin gode æblecider bedre.

Michael René udtaler: "Opskrifter og alle fotos i bogen skal være som taget ud af folks eget køkken. Forbrugeren skal kunne genkende al det udstyr og følge de beskrevne metoder nemt”. Michael René søgte et forlag, som gerne ville gå med på den præmis, at alle fotos skule være fotos fra eget køkken og ikke opstillede fotos fra et fotostudie. Forlaget mellem-gaard gik med på det ønske, og Michael René afslører her, at han måtte skifte forlag fra et andet forlag til Forlaget mellemgaard for at få netop den præmis opfyldt.
Michael tilføjer desuden: ”Min præmis for bogen var, at det grafisk skulle være en rå bog, der afspejler reelt udstyr og bryggemæssige opsætninger, så det er nemt at følge de mange råd og opskrifter i opskriftsbogen til produktion af en god æblecider". Alt i alt har en hoved præmis for bogen været, at det skulle være en bog på niveau med læseren. Intentionen har været at lukke læseren ind i dette univers af forskellige æblesorter, forskellige smagsindtryk og metoder og teknikker til at gøre brygning af æblecider mere nærværende. 

Her lidt over 1 måned efter udgivelsen har bogen formået at få en lektørudtalelse, hvor der bl.a. står: "Hjemmeproduktion, fra jord til bord. Kært barn har mange navne, hvilket bestemt ikke gør det kedeligt, snarere mere spændende (…) En fremragende lille opskrifts/guidebog. Kan anskaffes af alle". Selvom sådanne lektørudtalelser henvender sig mest til folke- og skolebiblioteker som rettesnor for anskaffelse, så kan man sagtens tage "alle" bogstaveligt. Michael Renés bog er for alle. Alle der kunne tænke sig at vide mere om brygning af æblecider, finde inspiration eller blot underholdes med facts om forskellige æblesorter. 


Bogen er tilgængelig på tryk eller som e-bog. Bestil den i dag på www.mellemgaard.dk eller køb den i din lokale boghandel.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Ugens anbefaling - uge 17

  UGE 17 I denne uge anbefaler vi kogebogen "Den lille kogebog til små pengepunge", der er skrevet af Jonathan B. Erichsen. Kogebo...

Populære indlæg