torsdag den 3. marts 2022

Ugens anbefaling uge 9



UGENS ANBEFALING


Bestemmer hunden eller katten eller skildpadden for meget hjemme hos dig? Så skal du glæde dig til Bent Andersens myldrende og velskrevne fortælling. 
Det er en bog skrevet med humor og varme om dyrenes magtovertagelse i familien helt tilbage fra farfar og kælegrisen Maries tid. 
Du vil grine, så tårerne triller, når de selvforskyldte katastrofer indtræffer. 
Derfor kan vi i denne uge varmt anbefale Bent Andersens "I familie med dyr".





Uddrag fra bogen
’Vi havde forestillet os en lang sommer med hønen og kyllingerne på friland i det vildt voksende grønne, men efter tre-fire dage lignede hønsegården et udsnit af Gobi-ørkenen, som den ser ud på Google Earth. De havde ædt deres eget paradis, og på et tidspunkt i tumulten brækkede de det venstre ben på en af deres egne. Da solen sank i vest, og hønemor førte sine kyllinger ind ad lugen til sengetid...og en ordentlig gang aftenbæ på betongulvet i hønsehuset...lå en stakkel tilbage som en lille, kæntret båd i brændingen. Jeg så det ske og kan aldrig mere skrive noget pænt om høner og moderomsorg. Hun så sig over skulderen og fik øje på den kvæstede og konstaterede, at hun var pisseligeglad’.




Om forfatteren
Bent Andersen (f. 1955) er journalist og har arbejdet som skrivende og redigerende på bl.a. Fredericia Dagblad, Søfart, Fyens Stiftstidende, Politiken, JydskeVestkysten og Flensborg Avis. Nu freelancetekstforfatter og -journalist. Gift med Lisbeth i 1985. Tre børn, syv børnebørn og den næsten ægte dansk-svenske gårdhund, Axel.



Se også ELBOBLADETS artikel om forfatteren

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Ugens anbefaling - uge 19

  UGE 19 I denne uge anbefaler vi bogen "Mellem blomster og pigtråd", der er skrevet af Gerd Secher Bogen handler om alternative l...

Populære indlæg