torsdag den 2. juni 2022

Ugens anbefaling, uge 22

 

 UGENS ANBEFALING


I denne uge anbefaler vi "Den døde er vækket til live". 

Jonas og hans far og mor flytter ind i et ældgammelt, mørkt og uhyggeligt hus. Men Jonas mærker hurtigt, at ikke alt er, som det skal være. Den gamle kokkepige advarer ham om, at ”huset vil æde dig levende”. Der går ikke længe, før Jonas mærker, at de bestemt ikke er alene. I mørket om natten hører og ser han spøgelset af en død dreng, der går igen i husets mørke gange. Men hvad vil spøgelsesdrengen? Hvad leder han efter? Hævn, måske? Hvem skal dø nu i nat?

Jonas er rædselsslagen af skræk. Men hans eneste ven i skolen, Tore, som han vistnok også er lidt forelsket i, tror ikke på spøgelser. En sen nat mødes de i huset, går ned i den dybe kælder for at finde spøgelset og få svar på, hvem han er, og hvorfor han hjemsøger huset. Men er det spøgelsesdrengen, de møder, eller er det noget meget værre? Måske en ond dæmon fra helvede? De søger svar, og de får dem, men det kan godt være, at de aldrig skulle have spurgt – svaret er rædselsvækkende.




Om forfatteren

Michael Næsted Nielsen (f. 1961) er forfatter til over 80 romaner, noveller og digtsamlinger. Mange af hans bøger for børn & unge er spændende, dramatiske og nogle gange uhyggelige. Michael har skrevet mange spøgelseshistorier, krimier og andre gysere for børn og unge, og han elsker selv et rigtigt godt gys.


Bogen er fyldt med spænding og uhygge for børn. 

Husk at bogen kan købes på vores hjemmeside mellemgaard.dk 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Månedens forfatter - Maj 2024

    Månedens forfatter - Maj 2024     Claus Bryld I denne måned, maj 2024 , er Forlaget mellemgaards udvalgte forfatter: Claus Bryld, der ud...

Populære indlæg