tirsdag den 4. juli 2023

Månedens forfatter - Juli

 

Månedens forfatter - Kenn Sørensen 

I denne måned, juli 2023, er Forlaget Mellemgaards udvalgte forfatter: Kenn Sørensen. Kenn har skrevet den super interessante bog "Sagaen om Ridder Dane", som udkom i marts 2023.

Om bogen:

I 1187 bliver en ung greve født. Hans navn er greve Victor Danefeldt. Han vokser op med sin amme og tjenestepige Katrine. Da Victor bliver 10 år, forsvinder hans far sporløst på et korstog i Jerusalem. Det udøser et bondeoprør, der næsten koster den unge greve livet. Han flygter til et kloster, og der møder han en mystisk ridder, som hjælper ham på vej.
Dette er en rejse for en ung mand, til han bliver en frygtløs ridder. Et eventyr med krige, mord, forræderi og kærlighed. En rejse ind i en ridders verden i den mørke middelalder. 



Forfatterens egne ord om sig selv: 

Jeg hedder Kenn Sørensen og, jeg er 42 år gammel og har arbejdet med reenactment i 20 år,  hvor jeg tager ud som Ridderen Grev Victor Danefeldt og laver børnefødselsdage og skatte jagter. En dag da jeg lavede en skattejagt kom en forælder hen og spurgte, om jeg selv havde digtet historierne bag skattejagten. Og det havde jeg jo. Hvorfor jeg ikke skrev dem ned? Det tænkte jeg lidt over og så begyndte min saga om Ridder Dane. Og jeg er snart færdig med min fjerde bog. 


Jeg er en dygtig fortæller og laver podcast for Radio Haderslev og Spotify. Og har stor interesse i den danske middelalder og formidling af historien. Min Forening ” Ridder Dane Events” støtter mange gode formål som ” Børnecancer fonden” og ” Danske Hospitalsklovne”. 


Jeg bruger meget tid på at hjælpe folk og gøre en forskel. Det at se at man har gjort en forskel og givet et andet menneske en oplevelse, betyder meget for mig. En oplevelse som de kan leve længe på. Derfor begyndte jeg at skrive. 


I folkeskolen var jeg bagud og ikke særlig dygtig til grammatik og dansk. Men en lærer fortalte mig engang, at man kan blive hvad man vil. Og derfor fik jeg modet og selvtilliden til at udføre mine drømme. At blive en forfatter.


Til daglig bor jeg lidt udenfor Vojens i Sønderjylland med min forlovede og vores hund og kat. Min familie deler min passion for historien, og er i dag en del af min historiske verden.
Den ældste aktør var min far, som er 75 år. som indtil for nylig trådte tilbage fra skattejagterne pga. helbredet. Ellers havde han været aktiv med at løbe rundt i skoven som en ridder og hjælpe deltagerne. Ridder Dane er mit liv og derfor er jeg stolt over at kunne fortælle om Sagaen om Ridder Dane.

 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Ugens anbefaling - uge 19

  UGE 19 I denne uge anbefaler vi bogen "Mellem blomster og pigtråd", der er skrevet af Gerd Secher Bogen handler om alternative l...

Populære indlæg