Månedens forfatter er Kirsten Kjær, som har udgivet bogen, 'OM HØSTEN'.
Om bogen:
I andet bind i trilogien, Om høsten, følger vi Maria, der nu har opbygget sit hjem i Han Herred med mand og børn. Det var netop dette, hun
stræbte efter i ”sin vår”. Så nu er alt vel godt, eller? Hendes mand
udvider en allerede blomstrende skræddervirksomhed, og hun ordner hans regnskaber og strygetøjet i skrædderiet. Men hun drømmer om at få sit eget arbejde, hvilket dog er næsten umuligt for en kvinde i 1920’erne. Gennem breve til veninder deler hun sine inderste tanker om ligestillingen, som Thit Jensens foredrag har åbnet hendes øjne for. Og om en brændende lidenskab, der ikke altid kan finde næring inden for husets mure. Men Maria er en fighter, der altid vil forfølge sine mål og løse de daglige udfordringer. Sin inspiration henter hun ved at færdes i den
nordjyske smukke natur og ved at finde meningen med livet i sine børns lyse smil.
I disse dage går jeg tænksomme ture i den douchede augustmodne natur i Han Herred. Der dufter af modnet korn tilsat et drys salt, når jeg går mod stranden. Som en sommerlig kontrast til de høstgule aks lyser ildrøde hyben op i yderste klitrække med det viltre hav som et tavst vidne om livets uendeligt drejende hjul. Der høstes, som der tidligere blev sået.
OM HØSTEN er 2. del af en trilogi, hvor jeg tager udgangspunkt i min farmors liv, som det kunne forme sig her i Fjerritslev i første del af 1900 tallet. Jeg kan mærke, at hun klapper mig opmuntrende på mine barnekinder fra skrædderiet på Aggersundvej til mit nye tilholdssted oppe ved møllen. Er lige vendt hjem til mine nordjyske aner. Her vil jeg fortsætte mit forfattervirke: Hvor min familie slap, tager jeg over.
Som forfatter må man hele tiden søge at finde balancen mellem det selvoplevede, det fortalte, det konkrete på den ene side og på den anden side det tidløse almengyldige, der svæver oven vande. Det er denne opgave, jeg har bestræbt mig på at løse ved at skrive OM HØSTEN. Via min farmors fiktive breve til veninderne bliver rammen sat. Indenfor denne ramme maler jeg en skitse til, hvordan min farmors liv kunne være i en tid, hvor Thit Jensen pustede til ligestillingen og hvor min navnesøster Kirsten Kjær også boede, min farmor kendte hende. Og om hvem jeg ved, at mændene i byen sagde: Kan hun mon mååle? Sagt med den karakteristiske nordjyske skepsis iblandet en god portion humor.
Et centralt ord i mit forfattervirke er indlevelse. Jeg oplevede, at jeg nogle Gange, når jeg afsluttede min farmors breve i OM HØSTEN skrev kærlig hilsen Kirsten. Jeg var hende!
At skrive falder mig let. At skrive godt er en daglig øvelse for mig. Jeg synes det er fantastisk, at finde de rigtige ord til den rigtige anledning, og på denne måde at kunne få læseren til at danne sine egne billeder. Dette er målet for mit forfatterskab.
Jeg er nu grounded i nordjysk sand, det er her, jeg finder min inspiration til at skrive.
I første omgang 3. bind i trilogien, senere andre bøger om egnen eller ej, men det er her,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar