Månedens forfatter - Maj 2024
Claus Bryld
I denne måned, maj 2024, er Forlaget mellemgaards udvalgte forfatter: Claus Bryld, der udkom med sin nyeste bog i marts 2024 "Fædrene åd sure druer".
Om bogen:
Claus Bryld er søn af en dansk nazist, hvis tre brødre også var aktive i det danske nazistparti, DNSAP, under besættelsen. Reaktionen og bearbejdningen heraf har fyldt meget i hans liv, og i denne erindringsbog fortæller han om en barndom og ungdom, som var farverig og fuld af omskiftelser, men også konstant truet af frygten for, at omverdenen skulle bruge hans fars historie mod ham. I en moden alder begynder han dog at italesætte fortiden og at tage et offentligt opgør med forældregenerationen og dens skyld. Ikke så meget for at dømme som for at forstå. Foruden dette opgør, der også er et opgør med udrensningen efter krigen, skildrer Claus Bryld sin egen udvikling, menneskeligt såvel som politisk, en udvikling, der gik i en helt anden retning end faren og farbrødrenes.
Bogen udgør en blanding af personlig erindring fra tiden 1944 til 1971 og historisk fremstilling, der bygger på de endeligt frigivne dokumenter fra besættelsestiden og retsopgøret.
Forfatterens egne ord:
Bogen er skrevet på en blanding af erindring og historiske dokumenter fra
besættelsestiden og retsopgøret. I 1990 fik jeg adgang til de akter fra
retsopgøret, som vedrørte min egen familie, og så kunne jeg endelig mere
eksakt få at vide, hvad min far og hans tre brødre, der var en del af ledelsen
af det danske nazistparti, egentlig havde foretaget sig under besættelsen. Det
var en øjenåbner, og det redegør bogen for på en måde, som er flettet
sammen med min personlige erindring og ganske almindelige
‘hverdagserindring’ fra besættelsens slutning til jeg blev 30 år. Det var de
dramatiske år af mit liv, som var fyldt med oplevelser fra min families
emigration til Tanger i Marokko, da jeg var ni år, over en ungdom i Birkerød til
flytning til København i slutningen af 1950’erne. Hele tiden med truslen om
‘afsløring’ af, hvem jeg var søn af, og dilemmaet mellem mediernes billede af
familien – og mit eget begyndende opgør med deres politiske fortid - og min
kærlighed til de samme mennesker. Og det er det, bogens tyve kapitler
handler om.
Forfatterens liv:
Jeg er født i 1940 og har stadig en erindring om det sidste besættelsesår.
Mine barndomsår var pæget af mange flytninger og af den situation, min
familie var kommet i ved min fars og hans brødres fængsling i 1945. De blev
sigtet for landsforræderi. Min mor opdrog mig og mine tre søskende, og
selvom det kan lyde mærkeligt, havde vi – eller for kun at tale på egne vegne
– jeg en god, men ‘anderledes’ barndom. Familiens misère blev opvejet af
megen kærlighed og af et galgenhumoristisk syn på det, der var sket under
besættelsen og retsopgøret.
Jeg havde en god skolegang og blev i 1960’erne uddannet som historiker ved
Københavns Universitet, samtidig med at jeg var politisk aktiv på
venstrefløjen. Efter at have skrevet flere faglige bøger og en doktorafhandling
blev jeg i 1995 professor i moderne historie ved Roskilde Universitet, hvor jeg
arbejdede til 2007.
Mit arbejde som historiker ledte mig også ind på 2. verdenskrig, nazismen og
besættelsestiden. Det var den ‘store historie’, som havde bestemt mine
familiemedlemmers skæbne og dermed også i hvert fald en del af min egen.
Det kunne jeg ikke lade være med at tage stilling til. Som den Auschwitz-
overlevende tyske kvinde Esther Bejarano sagde efter krigen, når hun holdt
foredrag for skoleelever: “I bærer ingen skyld for den tid. Men I gør jer
skyldige, hvis I ikke ønsker at vide alt om den”. Dette moralske imperativ har
også være drivende for både mit faglige arbejde med den tid og for mit
personlige erindringsarbejde, som jeg lægger frem i “Fædrene åd sure druer.
Erindring om en politisk familietragedie”.