tirsdag den 19. december 2023

Ugens anbefaling - uge 51

 

UGENS ANBEFALING

UGE 51

I denne uge anbefaler vi bogen "Hvem er jeg? Spørger han", som er skrevet af Niels Martinov.

Værket handler om det store spørgsmål, som er blevet stillet adskillige gange igennem historien; nemlig - Hvem er jeg? 
Og hvad er meningen med jeg'et? Hvad er sandheden om mig. Det er denne slags dybe spørgsmål, som bliver berørt i novellesamlingen. 

Den er utrolig velskrevet og kan stærkt anbefales! 


Om bogen

Hvem er jeg? spørger en af personerne i denne novellesamling. 
Det er et spørgsmål, vi nok alle har stillet os. For hvem er jeg, når det kommer til stykket, hvem bestemmer de valg, som jeg foretager mig i min tilværelse, er det mig selv eller andre? Kender jeg overhovedet sandheden om mig selv og de nærmeste omkring mig? 
Det er den slags spørgsmål, som personerne i denne realistiske novellesamling stiller sig selv. Nogle af dem føler sig manipuleret af absurde regler. Andre gør drastiske ting i et forsøg på at finde en mening med deres liv. En lever uden for samfundet, en snyder sin chef og stilles til regnskab, en har skiftet identitet og frygter at blive afsløret. Og så er der ham, der gør sin død til et stykke konceptkunst. 

tirsdag den 12. december 2023

Ugens anbefaling - uge 50

 

UGENS ANBEFALING

UGE 50

I denne uge anbefaler vi bogen "Helt speciel", som er skrevet af Maibritt Hansen.

Helt speciel er historien om at få et uperfekt barn, som alligevel er helt perfekt. Det er historien om, hvad der sker, når livet tager en uventet drejning og sender en ud i frit fald. Det er historien om, hvordan man lander på benene igen. 

Den er utrolig velskrevet og kan stærkt anbefales! 


Om bogen

Frida er den perfekte kulmination på Projekt Baby. Maibritt føder Frida, netop som foråret rammer København, og alting springer ud. Alt er perfekt og rosenrødt.
Frida har mod på livet. Der er bare ét problem. Frida kæmper med at spise og synke trods et arsenal af babyterapeuter og deres velmenende råd.
7 uger efter Maibritt har født Frida, bliver de indlagt. I en uge gennemgår Maibritt og hendes kæreste enhver forælders værste mareridt, mens de venter på svar. Er Frida bare en slow starter, eller er der noget alvorligt galt?
Helt speciel er historien om at få et uperfekt barn, som alligevel er helt perfekt. Det er historien om, hvad der sker, når livet tager en uventet drejning og sender en ud i frit fald. Det er historien om, hvordan man lander på benene igen. 

tirsdag den 5. december 2023

Månedens forfatter - december 2023

 

Månedens forfatter - Camilla Stine Simonsen



I denne måned, december 2023, er Forlaget mellemgaards udvalgte forfatter: Camilla Stine Simonsen, der udkom med sin nyeste bog i november 2023 "Drømmen om et bedre liv - Fra Polen til Danmark".

Om bogen:

Teresia, Katarzyna og Jakub rejser til Danmark, fordi de håber og tror på et bedre liv i Danmark end det, de har i Polen. Rejsen til Danmark bliver en fantastisk og på samme tid ubekvem oplevelse. De kommer til at bo på godset Videnlund, hvor de møder en masse andre polske arbejdere. En tysk opsynsmand, hr. Schwartz, holder øje med alle de polske arbejdere, og han udnytter og mishandler de polske arbejdere til det yderste. Flere af de polske kvinder bliver gravide imod deres vilje, og dette bliver løst på forskellige måder, da de polske kvinder ikke kan bruges til det hårde arbejde på godset i gravid tilstand. Teresia møder sit livs kærlighed, Piotr, men det bliver på ingen måde nemt for de to. Generelt bliver livet i Danmark hårdere for de polske arbejdere, end de havde troet.



Forfatterens egne ord:

Jeg hedder Camilla Stine Simonsen, er opvokset på Falster og har altid elsket at læse og skrive. Jeg har gennem årene læst mange kærlighedsromaner, krimier og biografier, men for ca. 10 år siden fik jeg øjnene op for historiske romaner, og jeg blev fascineret af tanken om at sætte opdigtede begivenheder og personer ind i en historisk ramme. Drømmen om et bedre liv er min debutroman. Selvom jeg har skrevet meget gennem årene, også som jurist, som jeg blev uddannet til i 2004, så er det først nu, jeg har haft ønsket og modet til at få udgivet en roman.

Jeg har hørt om mine polske oldeforældre i min opvækst, men min idé til bogen startede sådan for alvor, da jeg så min mormors fødsels- og dåbsattest, hvor mine polske oldeforældres navne stod på. Jeg begyndte at tænke på, hvordan de var kommet herop til Danmark, hvordan deres liv havde været, og hvordan de havde mødt hinanden. Jeg har aldrig mødt mine oldeforældre, så selvom jeg faktisk bruger deres navne i bogen, så er personernes udseende, personlighed mv. opdigtede.

I 2017 købte min mand og jeg et lille sommerhus i Bredfjed på Lolland, og stedet og roemarkerne dér fik mig for alvor i gang med at skrive på romanen. Mine tanker gik blandt andet på, at hvis det ikke havde været for roerne, så havde jeg nok ikke været til, og i hvert fald ikke været lige præcis her, hvor jeg er i dag.

Selvom begivenhederne med de polske roearbejdere fandt sted for over 100 år siden, så er det stadigvæk meget relevant i dag, hvor der bruges udenlandsk arbejdskraft indenfor nogle brancher, ligesom mange mennesker fortsat krydser landegrænser, fordi de flygter fra noget eller drømmer om et bedre liv.

Ugens anbefaling - uge 49

 

UGENS ANBEFALING

UGE 49

I denne uge anbefaler vi bogen "Ét sekund", som er skrevet af Lisa Metz.

Bogen handler om Olivia, som, på en fly tur fra Tokyo til Seoul, møder Hyunki. Det viser sig, at Hyunki er medlem af en berømt K-POP gruppe, som går under navnet MEOW. Relationen udvikler sig, og de to falder hurtigt for hinanden.

Den er utrolig velskrevet og kan stærkt anbefales! 


Om bogen

På et fly mellem Tokyo og Seoul møder designeren Olivia Hyunki, som hun falder i snak med. Hvad hun senere finder ud af, er, at han er et af medlemmerne fra k-pop-gruppen MEOW. Olivia er blevet ansat hos XM Entertainment og skal arbejde tæt sammen med gruppen i sit nye job. Olivia og Hyunki bliver hurtigt tiltrukket af hinanden, men en ansat ved navn Harin har en anden dagsorden og har egne planer om en fremtid med Hyunki.
Bogen Ét sekund er næste bog i rækken efter Jeg har aldrig og er oprindeligt skrevet som en fanfiction inspireret af k-pop-verdenen. Bøgerne handler om hvert af de syv medlemmer i k-pop-gruppen MEOW, og alle bøger kan stå alene som individuelle historier.
Ét sekund
 byder på drama, romantik og masser af intimitet og erotik.

Ugens anbefaling - uge 17

  UGE 17 I denne uge anbefaler vi kogebogen "Den lille kogebog til små pengepunge", der er skrevet af Jonathan B. Erichsen. Kogebo...

Populære indlæg