tirsdag den 29. juni 2021

Ugens anbefaling, uge 26

Ugens anbefaling

Uge 26



TURIST I TYSKLAND

- En kulturhistorisk rejse


Af Jørn Ørnstrup



Klar til sommer, sol og rejsen til vores sydlige naboer? Så er Jørn Ørnstrups fantastiske guide lige noget for dig! Tag med forfatteren på togtur ned gennem Tyskland og lær om kulturen, turismen og landets fantastiske historie. På mellemgaard savner vi at tage ud for at rejse. Vi håber, at bogen her hjælpe jer godt på vej til næste tur.


__________________________________________________________________________



På sin togrejse ned gennem Tyskland tager Jørn Ørnstrup læseren med til spændende steder, som han kender godt. Undervejs fortæller han om kulturlivet, restauranter og caféer og de personligheder, som gennem tiden har præget stederne. Samt om de politisk, dramatiske begivenheder, som har fundet sted i Tyskland. Stederne er: Flensborg, Lübeck, Hamborg, Celle, Frankfurt am Main, Mainz, Rhinen, München, Nürnberg, Erfurt, Weimar, Dresden, Leipzig, Lutherstadt Wittenberg, Potsdam. Berlin, Usedom, Rügen, Hiddensee, Rostock, Warnemünde, Wismar og Sild.
















Om forfatteren

JØRN ØRNSTRUP er cand.phil. og medlem af Danske Rejsejournalister. På sine rejser har han gennem årene skrevet
kultur- og rejseartikler for bl.a. Jyllands-Posten, Sjællandske Medier og Dagbladenes Bureau. Han har tidligere udgivet Forelsket i Lissabon, På café i Wien, Indtryk fra Østtyskland, Ned gennem Østeuropa, Ned gennem Italien, Ned gennem Frankrig og Længslernes land.

fredag den 25. juni 2021

UGENS ANBEFALING

 UGENS ANBEFALING 

UGE 25


Lige om lidt kommer sommerferien, og der betyder masser af tid til at sætte sig med en god bog i hånden. Hvis du er i tvivl om, hvilken bog du skal pakke til strandturen eller tage med ud i haven, så fortvivl ej. Du finder din sommerlæsning i denne uges anbefaling.

Forlaget mellemgaard anbefaler i denne uge Peder Kjeldgaard Gravesens "Varelagervikaren" 


Bogen udkom her i juni, så bogen er helt frisk fra tryk. Bogen handler om Niels, som arbejder på varelageret THV, hvor han ”plukker” hardwaredele på bestilling af ordre. En dag opdager han, at der sker et lyssky foretagende på lageret, som bliver styret af ”Mauser”, lagerchefen. Det er ikke noget, han ønsker at blande sig i, da han har større personlige problemer med sine neurotiske tanker og mangel på indhold i tilværelsen som en kæreste. Alligevel kan han ikke undgå at blive involveret i foretagendet, og efter en fest hos Marlene, hvor han forelsker sig i Pia, begynder det hele at ramle sammen om ørene på ham.


Om forfatteren
Peder K. Gravesen (f. 1968) voksede op på landet nær Middelfart, hvor han havde meget frihed og kunne udfolde sin fantasi og kreativitet. Som voksen har det været svært for ham at finde en tilsvarende frihedsfølelse, men som skribent har han på ny fået muligheden, som han håber at kunne viderebringe til sine læsere.


Uddrag fra bogen
Han slukkede igen for fjernsynet og trak portieren til side, sådan at han kunne se ind over den oplyste by. Denne udsigt, som han elskede! Bilerne, der som i en blodstrøm cirkulerede rundt i byens hjerte, pumpet ud gennem dets årer ved Rådhuspladsen og Strøget. Trafiklysene, der skiftede fra grønt til gult og rødt som pulsslag. Ufatteligt smukt.
Ude i horisonten kunne han skimte flyene på vej ind i opmarchkø til landing ude i Kastrup. Ved syvtiden var trafikken allerstørst. Flyene cirklede rundt i en spiral ud over havet, inden de fik landingstilladelse.
Lige fra barnsben havde storbyen haft en uovervindelig tiltrækningskraft på ham, uden at han vidste hvorfor, en fascination, der tryllebandt ham. Et sted, hvor han kunne eksistere som et slags identitetsløst væsen eller en navnløs person blandt den store flok og gemme sig mellem de mange mærkværdige eksistenser. Følelsen af ikke at blive lagt mærke til, der virkede så befriende på ham. Byen, der kunne holde ham skjult for al den afskyelige normalitet!

torsdag den 24. juni 2021

NYE UDGIVELSER

 UDGIVELSER, JUNI 2021


JUNI 2021

Vi har igen en masse, fantastiske og brede udgivelser. 

Perfekt til sommerferien og læsning i det gode vejr. 

Læs med




tirsdag den 15. juni 2021

Ugens anbefaling, uge 24

 Ugens anbefaling

Uge 24


Fortabt i det spanske kvarter

Af Heddi Goodrich 



Trænger du også til en tur syd på? Så tag med Heddi Goodrich gennem Napolis gader, nærmere bestemt i det spanske kvarter. Følg med på Heddis rejse fra gymnasielev og ny-tilflytter i Napoli, op gennem hendes år på universitetet. Bogen er fyldt til renden med sydlandsk stemning og kærlighed til bristepunktet. 

Vi anbefaler den stærkt og skal selv have bogen med på sommerferie! Hvad med jer?


________________________________________________________________________


Flere år efter, at hun har forladt Napoli, modtager Heddi en e-mail fra Pietro, hendes første kærlighed, der indrømmer, at han tog fejl. Straks føres Heddi tilbage til sine universitetsdage i den ubærligt smukke by bygget på ruiner ved foden af en slumrende vulkan. Bare tanken om Det Spanske Kvarter og den faldefærdige lejlighed, som hun delte med nogle venner, og hvor hun første gang mødte Pietro, vækker stadig smerte og en længsel efter at høre til et sted. For Heddis slæng af universitetsvenner var Napoli deres første oplevelse af frihed og en flugt fra deres familieforpligtelser. Men for Heddi er det stedet, hvor hun søgte efter de rødder, hun aldrig havde haft, samtidig med Pietro forsøgte at undslippe sine. For dem alle er Napoli et sted, som de aldrig vil glemme: scenen, hvor deres hæmningsløse ungdom udspillede sig

Om forfatteren

Heddi Goodrich stammer fra Washington D.C., men tog til Napoli for at gå i gymnasiet. Hun endte med at tilbringe ti år i byen og tage en universitetsuddannelse, før hun flyttede til Auckland, New Zealand. Fortabt i Det Spanske Kvarter er hendes debut.


fredag den 11. juni 2021

RUGBRØDSJOURNALIST BLANDT STJERNER

 RUGBRØDSJOURNALIST BLANDT STJERNER 

Oplevelser på Demokraten og i ungdomsårene 1964-73



Forlaget mellemgaards egen forfatter, Hasse Boe, har udgivet en bog om de stjerner, som han har interviewet gennem hans år som journalist på Demokraten, herunder også Birgit Nordin. Om hende skriver Hasse Boe på hans Facebook: 

Hun er superstar på alverdens operascener i årene 1958 til 86. Og derefter læremester på Stockholms Royal College of Music. Den svenske sopran Birgit Nordin synger her bl.a. tolv store Mozartian roller. Stjernen har andre store roller som Gilda i ”Rigoletto” og Rosina i ”Barneren i Sevilla”. Nordin optræder med succes i DR-TVs dyreste opera ”Lulu” og rammer Aarhus Teater, hvor Den jyske Operas gæstespiller med Kurt Weills ”Mahagonny” i 1970. Her møder jeg Opera-divaen til interview i avisen Demokraten om hendes karriere og kald. Stjernen skal ikke til VM i fodbold i 1970 – og heller ikke til EM her i 2021:
”Fodbold-entusiaster finder deres hobby tidløs. Opera har den samme betydning for mig, siger Birgit Nordin bl.a. Hvis blot folk én gang ville gå ind og opleve en opera, tror jeg, at mange ville komme igen. Men jeg bebrejder ingen fodboldfans for manglende interesse for opera, da jeg absolut ikke selv ønsker at se en fodboldkamp."


tirsdag den 8. juni 2021

Ugens anbefaling, uge 23

Ugens anbefaling, uge 23


Født ved trolddom

Ugens anbefaling er i denne omgang et brag af en fantasy roman. Født ved trolddom, er perfekt sommerferie læsning. 2'eren i serien er på vej, så du må hellere få læst den første med det samme. Bogen kommer både i dansk og engelsk udgave (Born from magic.)

Vi er vilde med romanen, her på Forlaget mellemgaard, og anbefaler bestemt bogen til all
e aldre!





Forældreløse Nate og Emma bor i den lille søvnige by Oak Tree Creek. Verden omkring dem har været igennem en større omvæltning, da det er blevet afsløret, at de mange overnaturlige væsner fra eventyrene og folketroen rent faktisk eksisterer og har levet skjult blandt den menneskelige befolkning. Nu bliver disse væsner generelt kaldt De Andre.

Der sker et mord i den lille by. Den myrdede er blevet slået ihjel i en form for ritual. Det og så et mærkeligt natligt besøg, hvor Nate er alene hjemme, sender ham ind i De Andres verden. En kamp med tiden begynder, hvor han skal finde ud af, hvad hans mareridt betyder, og hvilke personer der er relateret til mordet, før det er for sent.




Anette Guldager Boye (f. 1969 i Odense) er cand.mag. i historie og arbejder til dagligt på Odense Bys Museer. Hendes speciale omhandlede emnet trolddomsprocesser på Fyn i de gamle retsprotokoller fra 1550-1650. Gammel folketro har altid været hendes store interesse.















Køb bogen her:

fredag den 4. juni 2021

UGENS ANBEFALING UGE 22

 UGENS ANBEFALING

UGE 22


Ugens anbefaling er en af Forlaget mellemgaards helt nye udgivelser. Vi anbefaler i denne uge nemlig Jørgen Biegels "Fyrets regelmæssige lys - Anekdoter fra mit liv".

Alle bogens anekdoter udspringer fra Jørgen Biegels egne oplevelser gennem størstedelen af hans liv. Fortællingerne spænder fra anekdoter om leg som barn i Hirtshals over til hans medvirken til fremstilling af F16-fly-komponenter til afsked med nogle kære.
Anekdoterne er tidsmæssigt ordnet kronologisk. De hænger ikke sammen hverken tids- eller emnemæssigt. De udgør ikke en selvbiografi. I stedet foretager forfatteren nogle nedslag i sin spændende og inddragende livsfortælling.


Uddrag fra bogen
Er du en kristen?
Jeg kendte en pige, der hed Vivi. Vores forældre var nære venner. Vivi og jeg gik i samme skole, men ikke i samme klasse. Hun fortalte, at nogle piger fra hendes klasse flere gange drillede hende, fordi hun gik i kirke. En dag sagde de til hende i et frikvarter: ”Du går jo i kirke – er du kristen?” ”Ja, det er jeg!” svarede Vivi og fortsatte, ”men hvad er I? Er I hedninger?”
Pigerne blev tilsyneladende overrumplede over modspørgsmålet. De svarede ikke, men gik.


Om forfatteren
Jørgen Biegel er født og opvokset i Hirtshals og uddannet ingeniør i Aalborg. Han arbejdede i 45 år som ingeniør i industrien, på Aalborg Universitet og i egen rådgivningsvirksomhed. Han er gift med Berit, og de har sammen fire voksne børn. Han har i mange år været leder i folkekirkens ungdomsarbejde.



Ugens anbefaling uge 27

 UGENS ANBEFALING UGE 27 I denne uge anbefaler vi DAWNSTAR-SAGAEN.  De er en spændende fantasy-saga af Bjarne Nordberg Pedersen som er værd ...

Populære indlæg