mandag den 30. marts 2020

5 hobbybøger, der kan gøre Corona-tiden mere underholdende!

5 hobbybøger til DIG!

Hvis du ligesom os, ikke kan komme i skole, ned og træne i dit lokale fitness center, eller bare på arbejde, så har vi nu samlet 5 hobbybøger til dig, så du kan lære noget nyt, samt dræbe kedsomheden i disse Corona-tider!

Krystalviden for begyndere

I denne lille håndbog får du en nem guide til at starte op med brugen af krystaller. Nynne Sommer forklarer step-by-step, hvordan du bedst vælger dine krystaller, hvad du skal være opmærksom på i forhold til købet, og hvordan du renser, oplader samt bruger dine krystaller. Derudover finder du lister over, hvilke krystaller og sten der ikke tåler sollys eller vand, samt hvilke krystaller der er potentielt giftige. Du får samlet alt, hvad du har behov for at vide for at gøre krystallerne til en spændende del af dit liv.

Bogen koster 149,95 kr. og kan købes her

Broderi - for kreative brodøser

Elsker du at brodere, men mangler ny inspiration, så er denne bog lige noget for dig. Der skal ofte ikke meget til for at fremstille personlige og sjove dekorationer. Med nål og tråd kan man simpelthen skabe de mest fantastiske broderier, og med udgangspunkt i de frie sting giver denne bog dig et bredt udvalg af ideer hertil.
Lad skaberglæden og broderilysten indfinde sig – kun fantasien sætter grænser. I bogen finder du både stingforklaringer samt monteringsforslag til alle viste idéforslag.



















Bogen koster 199,95 kr. og kan købes her


Brygning af æblecider

Produktion af en god æblecider kræver gode æbler og fantastiske æblesorter. Æblesorter er et skattekammer af lækre smags-, aroma- og flavourindtryk, og der gemmer sig et væld af spændende og velsmagende krydsninger mellem æblesorterne.
Denne bog præsenterer tre gode udførlige opskrifter på æblecider produceret med forskellige bryggemetoder og teknikker, som du nemt kan producere hjemme i køkkenet. Dertil præsenteres forskellige gærtyper, der er yderst velegnet til at brygge en god æblecider. Der gives en lang række bud på, hvordan du kan krydre smagen af en god æblecider, så du nemt kan videreudvikle på smagsprofilen af æblecideren derhjemme.

Bogen koster 199,95 kr. og kan købes her

Gruppehop, Kålormestafet og andre lege - 102 indendørs og udendørs lege for børn og voksne

Skal du arrangere en sjov og aktiv fødselsdag, firmafest, polterabend, klassefest eller en familie sammenkomst, der godt må være lidt anderledes?

I så fald vil denne bog være en god hjælp. Den indeholder enkle beskrivelser af mere end 100 aktiviteter, som er nemme at gå til. For hver aktivitet er angivet antal deltagere, alder, varighed, om der skal bruges vand, om man bliver snavset eller våd, og om den foregår ude eller inde. Med andre ord er det nemt at finde frem til lige præcis den eller de aktiviteter, der passer til dit formål.

Bogen koster 220,00 kr. og kan købes her

Strikkede krammedyr

Forfatteren skriver: En strikkebog til store piger, mødre og bedstemødre og til dig, der hellere vil strikke søde dyr end at hækle dem. Jeg indrømmer, at jeg er vild med dyr og har en stor svaghed for krammedyr. Jeg syntes, at der manglede en bog med strikkeopskrifter, da jeg synes, det er meget lettere at strikke end at hækle. Derfor har jeg lavet opskrifter til 12 par dyr og opskrifter til tøj til dem. Dyrene er mærket efter sværhedsgrad, så piger, der har strikkelyst, også kan være med. Der er forklaringer på detaljerne, så dyrene får hver deres egen personlighed.

Jeg håber, at rigtig mange børn får glæde af mine krammedyr.


Bogen koster 169,95 kr. og kan købes her












Boganmeldelse nr. 3 - Pulserende Hjerter


Boganmeldelse af Pulserende Hjerter

Anmelder: Ove K. Pedersen

Bente Schrøder Rasmussen, Pulserende hjerter, Forlaget Mellemgaard, Odense.


Den 31. august, en mandag morgen, blev en ung kvinde fundet dræbt ved Tiberbredden i Rom. Hun er efterladt hvor Ponte Cavour fører fra Ripettaen over til modsatte bred. Men det er ikke her Bente Rasmussens kriminalroman begynder. Den begynder med Lea, ung dansk kunstner, bosat i Rom, en urolig sjæl uden fast adresse, vandrende mellem ledige lejligheder og tilfældige kærester. Nu er hun endt i Pignetto kvarteret, i en stor lejlighed på fjerde sal, med udsigt over jernbaneterræn og med udgang til den lange hovedgade, hvor gøglere, narkomaner, gadesælgere, blander sig med ”de lokale”. 

Hvor romanen begynder, ender den også, tre måneder, to mord, et mordforsøg senere. Det sidste vendt mod Lea. Det er dog først langsomt, senere mere dramatisk, at der opstår en sammenhæng mellem Rom, Lea og rituelle henrettelser. Plottet skal selvfølgelig ikke afsløres, men det er lige så logisk, som uforventet.  Og godt tænkt. Hvorfor bliver en ung nøgen kvinde fundet dræbt, med hjertet skåret ud, ansigtet skamferet til ukendelighed, og hvorfor får Lea nærmest intuitivt en fornemmelse af, at hun kender kvinden? Hvorfor bliver det næste offer også en ung kvinde? Hvorfor får hun også hjertet skåret ud, og ansigtet skamferet? Og hvorfor får Lea fornemmelsen af at være forfulgt, for til sidst selv at blive udsat for et åbenlyst mordforsøg langt fra Rom, uden for Mexico City, for enden af Dødens Gade, på toppen af Månens Tempel, på mayaernes traditionelle plads for menneskeofringer?

De mange tråde samles langsomt ved en række begivenheder, der fører gennem byen, introducerer dens mange pladser og kirker og underjordiske katakomber. Hele tiden ved nænsomme personskildringer af en vennekreds, der er samlet fra hele verden, alle med pulserende hjerter, med hver deres baggrund, og deres livsudfordringer.  Hele tiden ved sanselige beskrivelser af middage, restauranter, cafeer, lejligheder og ikke mindst Roms mange forskellige bykvarterer.  

Bente Rasmussen kan sanse. Og beskrive steder og ikke mindst middage, så man kan lugte, smage og høre Rom, som den er: En frydefuld verden af livsglæde og kultur, men også en verden i forfald, en by der drager men også skræmmer.

Bente Rasmussen har boet det meste af sit liv i byen, kender den fra alle vinkler, i alle afkroge, og trækker på sit intime kendskab til at give farve til de dramatiske begivenheder. Hun har i mange år været en central person på Det Danske Institut på Via Omero i udkanten af Borghese haven. Her har hun set danske akademikere, kunstnere og forfattere komme og gå. Og ikke mindst oplevet den erotiske spænding, der opstår, når nordboere bosætter sig i Italien, og kultur slår mod kultur. Men det er især kombinationen af et Rom, der drager, og et Rom der skræmmer, hun udnytter til at binde byen sammen med mord og mordforsøg. 

Rom er uden tvivl en af verdens smukkeste byer, men også misrøgtet og misbrugt af et politisk og et økonomisk system, der aldrig synes at kunne finde stabilitet. Et sted, hvor sociale uligheder, fanatisk politik, åbenlys racisme og en fascistisk fortid, støder sammen i daglige konflikter, og hvor fortid og nutid giver en sitrende fornemmelse, af hvad der kan komme. Både af skræk og glæde. Det er også sådanne modsætninger, der bærer fortællingen fra sidste dag i august til slutningen af november, og gør bogen til et billede på den romerske tidsånd. Og til mere end en veldrejet kriminalroman.

Romanen slutter en sen nat den 26. november med en julefrokost i lejligheden i Pignetto. Hvem der er til stede skal heller ikke afsløres. Men mellem 31. august og 26. november har Lea fundet ro og tryghed med fast kæreste. Og ikke mistet sit pulserende hjerte. 

Samtidig er vi blevet klogere på Rom og dens historie, men har også fået indsigt i, hvordan kriminalpolitiet langsomt og minutiøst arbejder sig igennem til en opklaring. Vi er blevet underholdt, men også oplyst. Vi er blevet taget på en rejse ind i det menneskelige sind, når det er sygt og farligt, og ikke mindst på en rejse hvor Bente Rasmussen med stor energi og skrivelyst formår at binde Roms historie og sanselige glæder sammen til en tidsskildring, der er værd at læse fra start til slut. Det er Bente Rasmussens første roman. Må vi få flere.  


Ove K. Pedersen

mandag den 23. marts 2020

Boganmeldelse nr. 2 af "Pulserende Hjerter"

Boganmeldelse af Pulserende Hjerter

Boganmelder: Kia Bach
Forfatter: Bente Schrøder Rasmussen
Udgivelsesdato: 16. marts 2020
Køb bogen her

Bente Schrøder Rasmussen, som har boet rigtig mange år i Rom og ved alt om romerske og Italienske forhold, har skrevet en spændende krimi med et stort og spændende persongalleri. Vi møder bl.a. Lea, en dansk kunstner bosat i Rom, Juan og Lorenzo hendes to venner, Juan er mexicaner og kok og Lorenzo er romer og arkæolog. Så møder vi også Coca, en smuk og lidt mystik antikvitetshandler af mexikansk afstamning. Lea har en god veninde Bodil fra Danmark, som studerer på det Danske Institut. Endelig har vi Mario Saponaro, den flotte politikommissær i Rom.

I Rom finder man en ung kvinde dræbt ved Tiberens bred. Liget har været frosset ned og er slemt skamferet. Da Lea senere ser en rekonstruktion af mordet på tv, ser hun, at liget har en tatovering hun genkender, og hun føler hun er nødt til at henvende sig til politiet. Da hun henvender sig til politiet opstår der straks en stor tiltrækning mellem hende og politikommissær Mario Saponaro. De to finder sammen på flere planer og herefter følger en jagt på at finde ud af, hvem morderen er. Vi kommer godt rundt i Rom og omegn og besøger mithræet under San Clemente, vi er til karneval i Villa Medici og vi er på udflugt til Nemisøen. Vi er jo også flere gange på piazzale Flaminio, hvor politistationen ligger og besøger også det Danske Institut i Rom tæt ved. Det hele slutter dramatisk i Mexico City, hvor alt bliver opklaret.

Er du glad for krimier og vild med Rom er det bare med at skænke et stort glas hvidvin op og derefter dykke ned i sofaen med Bente Rasmussens krimi “Pulserende hjerter” og tage en udflugt rundt i Rom og omegn fuld af spænding.

KIA BACH

mandag den 16. marts 2020

Boganmeldelse - Pulserende Hjerter

Boganmeldelse af krimien Pulserende Hjerter

Boganmelder: Kirsten Trampedach
Forfatter: Bente Schrøder Rasmussen
Bogen kan købes her.




Danske Lea Helstrand, som er kunstner og bosiddende i Rom, er jeg-fortælleren og hovedperson i Bente Schrøder Rasmussens krimi, hvis omdrejningspunkt er bestialske kvindemord i den italienske hovedstad. Politikommisær Mario Saponaro har til opgave at opklare mordene, og i den forbindelse inddrages et persongalleri af forskellige nationaliteter, som alle i et eller andet omfang er en del af Leas omgangskreds.

Fortællingen fører læseren rundt i Rom og omegn og så vidt som til Mexico City. Inspirationen til mordenes bestialske udførelse beskrives i indlagte afsnit om mysteriereligioners kult og riter. Læseren føres bl.a. til etruskergravene i Cerveteri, Mithrakultens grotter under San Clemente kirken og pyramideområdet i Teotihuacan i Mexico. I en udflugt til Nemisøen indgår gysende besøg i afvandingskanaler og en malende beskrivelse af et karneval i Villa Medici i Rom bidrager yderligere til karaktertegning og spænding.

Allerede fra bogens første side bringes man ind i en stemning af uhygge og gys udsprunget af Leas gruopvækkende mareridt, og derefter kommer man ganske hurtigt til beskrivelse af det første af i alt tre kvindemord. Hele opklaringsforløbet, som involverer Lea og hendes venne- og bekendtskabskreds, fanger straks læseren, og det lykkedes for forfatteren at holde spændingsniveauet til de sidste sider, hvor mordene opklares. De forskellige karakterer beskrives meget præcist, og der er flere med baggrunde, som gør dem til potentielle gerningsmænd. Alle har personlige historier, som enten gennem deres interesse for og kendskab til forskellige kulturers riter og kult eller i kraft af hver enkeltes personlige karaktertræk gør dem alle til mulige mistænkte.

Bente Schrøder Rasmussen formår med en struktureret fortælling og et velkonstrueret plot at holde læseren fanget fra start til slut. Samtidigt giver hun et spændende indblik i forskellige kulturer. Og dertil indsigt i byen Rom krydret med kulinariske indslag.

Parallelt med opklaringen af mordene udvikles en noget banal kærlighedshistorie mellem Lea og politikommissæren.

Sprogligt kunne teksten være blevet strammet lidt mere op med udeladelse af en del unødvendige fyldord og klicheer, uden at dette ville være gået ud over indhold og forståelse. Enkelte udtryk virker pudsige på dansk – eksempelvis ”at hilse af”. Disse enkelte sproglige finurligheder kan være udtryk for forfatterens livslange ophold i Italien og kan betragtes som et charmerende indslag. Så længe de ikke forstyrrer forståelsen.

Men alt i alt er konklusionen en veldrejet krimi, som absolut er underholdende læsning!


- Kirsten Trampedach


Nye udgivelser - Marts 2020




MÅNEDENS UDGIVELSER - MARTS 2020

I dag udgiver Forlaget mellemgaard 24 nye titler, som svinger fra rejsebøger til børnebøger. Der er bøger til enhver smag! Bøgerne kan ses herunder i vores collage. 


I disse tider med Corona, hvor mange af os må blive hjemme fra skoler og arbejde, er der ikke noget der er mere oplagt, end at give sig selv lov til at læse en god bog. Hos Forlaget mellemgaard kan vores bøger både bestilles som fysiske bøger, og som e-bøger, hvilket er en super mulighed for dem, som er bange for at blive smittet, eller helst ikke vil ned i butikken.
Pas godt på jer selv og på hinanden!

Bøger der blandt andet udkommer i dag:

ASTA VIOLA HOLDER SOMMERFERIE af Annette Sohn.
Asta Viola, som alle kalder for Søster Lagkage, har sommerferie, men hun keder sig, for hendes mor og far har travlt med at male og lave om i deres lejlighed. Alle andre er taget på ferie, så der er kun hendes lillebror, Bertil, at lege med, og han vil helst lege med Lego, og Asta Viola, som er så kageglad, vil helst lege bagerbutik. Men så en dag sker der noget. I nabolejligheden flytter der en ny pige ind.

En bog om det at holde sommerferie hjemme, om at kede sig, om venskab og selvfølgelig også med et par kagefristelser. Køb bogen her.

FRI af Mustafa Sayegh


Drengen Mulle vokser op i et roligt rækkehuskvarter i Ribe blandt danske venner, og senere i sine teenageår flytter han med familien til ghettoen i en lejlighed på 2. sal i Kolding blandt muslimske venner. Fri er en fortælling om, hvordan Mulle brød med forventningerne fra sine forældre og omgivelser, og hvordan han brød med et radikalt miljø, som han giftede sig ind i. Det er en fortælling om identitet og det at finde sig selv i splittelsen mellem to kulturer.

Fortællingen er baseret på en sand historie.

FRI har allerede nu fået meget omtale i medierne, grundet Mustafa Sayeghs holdninger til Islam og integration. Læs mere om bogen, og køb den her.

YOLO af Sarah-Ann Hunt
Vi har kun ét liv, og man lever kun én gang, og derfor er det vigtigt, at vi lever godt, og som vi gerne vil. Det er ikke altid lige let, og det kræver mod, sved og tårer at indfri, udleve og opfylde ens store ambitioner, mange forventninger, højeste ønsker og største drømme.

Hvis du kan lide en god historie og et godt eventyr, er dette bogen for dig. Bogen her er en rejsebog med traditionelle og farverige rejseskildringer, men langtfra en rejsebog,som alle andre. Ud over store oplevelser og spændende eventyr giver den et glimt af sjælen og et indblik i livet samt dets mange spørgsmål, udfordringer og opture såvel som nedture. Med lige dele humor, selvindsigt og skæve røverhistorier bevæger vi os Jorden rundt gennem alverdens lande og inspireres, guides og ledes mod nye horisonter og fjerne destinationer. At rejse er vitterligt at leve, men det er ikke altid lige eksotisk, glamourøst, uproblematisk eller ufarligt, til gengæld er det en god historie.

The biggest adventure you can take, is to live the life of your dreams #YOLO

Sarah-Ann Hunt er en berejst person, der har oplevet en hel masse ting, og rejst i flere lande end de fleste kommer til på én livstid. Hendes bog er medrivende og inspirerende, og er klart forlagets anbefaling, hvis du planlægger at skulle rejse jorden rundt (eller blot til 1 af de 7 kontinenter Sarah-Ann har været i). Køb den her


Se udvalget af alle vores nye marts-bøger, og bestil din bog i dag på Forlaget mellemgaard, eller hos din lokale bogforhandler 📚

Ugens anbefaling uge 49

UGENS ANBEFALING UGE 49 I denne uge anbefaler vi "Nissen flytter ind", som er en bog der giver inspiration til kreative juleideer....

Populære indlæg