Ugens anbefaling - uge 40

I denne uge anbefaler Forlaget mellemgaard 'SOM EN HAVMÅGE', der er skrevet af Jette Dige Rokos

Om bogen: 

Edith er flyttet tilbage til Nordjylland og skal forsøge at stable et liv på benene for sig selv og sine tre børn. I baggrunden har hun en eksmand, der presser hende, og en familie, som ikke rigtig er til stede. Hun oplever en udsathed, hvor mange føler sig i deres ret til at dømme hende: naboer, familien og offentlige instanser. Hun opnår dybe venskaber med en bred vifte af forskellige personer og insisterer på at leve det liv, der føles rigtigt for hende. 
Da Edith flytter sammen med Uffe, forandres hele hendes verden, og hun tager nogle valg, som får konsekvenser for hendes udvikling hen imod en friere kvinde. 
Som en havmåge er en udviklingsroman om en enlig kvindes udsathed og søgen efter identitet i en tid, hvor grænser rykkes, og normer forandres. Romanen strækker sig over tyve år fra 1970-1990 og er en selvstændig fortsættelse af Sådan én ræven har skidt (2024).

 

Uddrag af bogen:

Han var der pludselig en dag, Albert. Hun var kommet sent hjem efter en aften i byen. Da hun steg ud af taxaen, fornemmede hun naboens blik inde bag køkkengardinerne. Hun følte sig afsløret uden at vide for hvilken gerning, for det kom ingen ved, hvad hun lavede om aftenen, så længe hun passede sine børn ordentligt. Et raseri overtog hendes tanker, og hun sagde med høj stemme til taxachaufføren, at Albert skulle med ind. Dernæst åbnede hun døren på passagersiden, trådte tilbage og kaldte på Albert. Taxachaufføren grinede og sagde god fornøjelse med ham.  

Bogen kan selvfølgelig købes på mellemgaard.dk

Månedens forfatter - oktober 2026

Månedens forfatter er Sten Holm, som har udgivet bogen, 'SYSTEMSVIGT - Når tillid ikke er nok' 

Om bogen: 

Hvad sker der, når et system, vi er opdraget til at stole på, svigter – og ingen tager ansvar?
Denne bog fortæller den sande historie om et sygdomsforløb, der begyndte med en rutinemæssig operation, men udviklede sig til en lang kamp mod et sundhedsvæsen, en kommune og et jobcenter, hvor ansvaret langsomt forsvandt mellem myndighederne. Gennem personlige oplevelser, dokumentation og skarp analyse viser bogen, hvordan systemets strukturer kan gøre det næsten umuligt at få fejl erkendt og rettet.
Systemsvigt – Når tillid ikke er nok er en fortælling om håb, afmagt og vedholdenhed – men også en kritisk undersøgelse af, hvad der sker, når mennesker reduceres til sagsnumre, og når tillid ikke længere er nok. En bog, der udfordrer vores forestilling om den danske velfærdsmodel og stiller spørgsmålet: Hvem tager ansvaret, når systemet svigter?

Forfatterens egne ord: 

Hvad gør man, når man har tillid til det danske sundhedsvæsen, kommunen og det system, der skal hjælpe, når livet pludselig ændrer sig?

Man forventer, at nogen tager ansvar.

Men hvad sker der, når ansvaret forsvinder mellem myndigheder, faggrupper og sagsbehandling?

Det er netop det spørgsmål, der ligger bag min bog Systemsvigt – Når tillid ikke er nok.

Bogen fortæller den sande historie om min kones sygdomsforløb, som begyndte med en tilsyneladende rutinemæssig knæoperation i december 2020. Det, der skulle have været begyndelsen på en helingsproces, blev i stedet starten på flere års kamp med smerter, komplikationer og funktionsnedsættelse – men også på et møde med et system, hvor det igen og igen viste sig vanskeligt at få placeret et ansvar.

Manden bag bogen

Jeg er 57 år og ægtemand til den kvinde, hvis historie jeg fortæller.

Jeg er hverken læge eller jurist. Jeg er ægtefælle.

Som nærmeste pårørende har jeg gennem årene stået midt i sygdommens konsekvenser og samtidig forsøgt at få familieliv, økonomi og hverdag til at fungere. Ved siden af dette har jeg passet mit fuldtidsarbejde og brugt utallige timer på at gennemgå journaler, dokumenter og afgørelser – og på at forsøge at finde svar på de mange spørgsmål, der opstod undervejs.

Det var aldrig min plan at skrive en bog.

Men på et tidspunkt blev behovet for at fortælle vores historie større end ønsket om at tie stille.

For jeg begyndte at stille mig selv et helt grundlæggende spørgsmål:

Hvis en fejl kan ske, må der så ikke også være et system, der kan opdage den, erkende den og rette op på den?

Systemsvigt – Når tillid ikke er nok, er derfor ikke kun historien om min kone og hendes sygdom.

Det er også min historie som ægtefælle. Om at stå ved siden af det menneske, man elsker, mens hendes liv langsomt forandres. Om afmagten, når man ikke bliver hørt. Om frustrationen ved igen og igen at blive sendt fra den ene instans til den anden. Og om den vedholdenhed, der til sidst bliver nødvendig, når man nægter at acceptere, at ubesvarede spørgsmål bare skal forsvinde.

Undervejs blev det tydeligt for mig, at vores historie rækker længere end vores egen familie. For det handler ikke kun om, hvad der sker, når noget går galt. Det handler også om, hvad der sker bagefter – når systemet skal erkende fejlen, placere ansvaret og hjælpe det menneske, der står tilbage med konsekvenserne.

Jeg har skrevet bogen, fordi jeg mener, at vores velfærdssamfund skal kunne tåle, at vi stiller kritiske spørgsmål. Og fordi jeg tror på, at noget først kan forandres, når vi tør fortælle om det, der ikke fungerer.

Bogen er derfor både en personlig fortælling om sygdom, familie, afmagt og kamp – og en kritisk undersøgelse af et system, som vi alle på et tidspunkt kan få brug for.

For måske har du selv oplevet at blive sendt fra den ene instans til den anden.

Måske kender du én, der har.

Måske har du stået med følelsen af, at ingen længere ser mennesket bag sagen.

Og måske er det netop derfor, denne historie bør fortælles.

For i sidste ende handler Systemsvigt – Når tillid ikke er nok om et spørgsmål, der vedkommer os alle:

Hvem tager ansvaret, når systemet svigter?

Ugens anbefaling - uge 39

I denne uge anbefaler Forlaget mellemgaard 'DIN EGEN VEJ! Balance i livet', der er skrevet af Lene Lund Johansen

Om bogen: 

Din egen vej! Balance i livet er en personlig bog om at komme sig efter psykoser og svære perioder i et 60-årigt liv med heling – recovery. Forfatteren fortæller om, hvordan hun har grebet ud efter hjælp i processen, dog mest hjælp til selvhjælp. Hvordan det er at rejse sig ved egen kraft og om sine erfaringer og mange oplevelser på vejen. Hun har med bogen et stort ønske om at hjælpe andre med at se lyset, også når det er allermest mørkt.

 

Uddrag af bogen:

Det var ikke en dum aftale, hverken for mig, men heller ikke for min arbejdsplads. Jeg gjorde gerne det, at jeg gik, hvis jeg ligesom var gået i hårdknude med mit arbejde. Mit arbejde var meget at udtænke nye systemer, optimere processer og ja, tænke nyt. Når jeg så var kørt fast, så spændte jeg vandrestøvlerne, tog varmt tøj på og kørte til stranden. Og hvad der nærmest skete hver gang, så løb jeg nærmest ”i mål” for at komme hjem og skrive mine ideer ned, for mit hoved blomstrede som ukrudt, når først jeg fik vind i kinderne og lys i ansigtet. Hvad jeg har udtænkt af gode ideer på stranden og bag klitterne, er ikke småting.

Bogen kan selvfølgelig købes på mellemgaard.dk

Månedens forfatter - september 2026

Månedens forfatter er Mette Marie Moff Andersen, som har udgivet bogen, 'NÅR MIT MENNESKE FORSVINDER -Når sindet glemmer, men sjælen husker'.

Om bogen: 

Når sindet glemmer, bliver kærligheden prøvet på en ny måde.

Når mit menneske forsvinder er en poetisk rejse for alle, der står tæt på et menneske med demens – pårørende, fagpersoner og medmennesker.

Gennem sårbare og nærværende digte gives stemme til både den, der forsvinder, den, der bliver – og den, der holder hånden undervejs. Her er plads til forvirringen, afmagten og sorgen, men også til lyset, forbindelsen og de stille øjeblikke, hvor sjælen stadig husker.

Bogen er ikke en manual.
Det er et hjerterum.

Et sted at læne sig ind, trække vejret og mærke, at ingen går vejen alene.

Forfatterens egne ord: 

Jeg har aldrig sat mig ned og tænkt, at jeg ville være forfatter.

Jeg har altid skrevet, fordi jeg havde brug for det.

Når livet gjorde ondt, skrev jeg.

Når livet gav mig håb, skrev jeg.

Ordene blev min medicin. Et stille rum, hvor jeg kunne trække mig tilbage, når livet gjorde ondt. Et sted, hvor jeg kunne trække vejret, finde ro og langsomt sætte ord på det, hjertet havde svært ved at bære.

For lidt over et år siden mødte jeg en ven fra min ungdom. Vi har kendt hinanden i omkring 25 år. Han var fotograf og har gennem årene foreviget mange af livets store øjeblikke blandt andet vores bryllup.

Den dag stod vi over for hinanden.

Jeg blev ramt lige i hjertet.

Vi var sammen i stilheden og i de minder, vi engang havde delt. Nu skulle vi lære at være sammen på en ny måde.

Han vidste ikke længere, hvem jeg var.

Alligevel kunne jeg mærke, at han genkendte noget i mig, som han ikke længere kunne sætte ord på.

Jeg kørte hjem med et hjerte fyldt af følelser, jeg ikke selv kunne sætte ord på.

Mine tårer faldt, som regnen falder.

Den selv samme aften skrev jeg de to første digte, som i dag findes bagerst i bogen.

Når mit menneske forsvinder er ikke skrevet om ham.

Men mødet med ham blev begyndelsen.

Bogen er født ud af mine erfaringer i arbejdet med mennesker, og han blev den inspiration, der satte de første ord på papiret.

Jeg havde ikke besluttet mig for at skrive en bog.

Jeg havde bare brug for at skrive.

De to digte blev begyndelsen på Når mit menneske forsvinder – Når sindet glemmer, men sjælen husker.

Siden den dag har bogen fået lov til at vokse stille og roligt. Den er skrevet ud fra tre perspektiver mennesket med demens, den pårørende og den professionelle fordi demens aldrig kun rammer den, der får diagnosen. Den berører alle omkring.

Jeg har aldrig skrevet, fordi jeg drømte om at udgive bøger. Jeg har skrevet, fordi jeg håbede, at mine ord kunne gøre en forskel.

Hvis bare ét menneske lægger min bog fra sig og føler sig lidt mindre alene, så har den allerede fundet sin plads i verden.

Jeg tror ikke, at vi altid kan ændre det, mennesker går igennem.

Men jeg tror på, at vi kan møde hinanden med nærvær, forståelse og kærlighed.

Måske er det derfor, jeg skriver.

For når ordene kan være med til at få bare ét menneske til at føle sig mindre alene, så har de allerede gjort en forskel.

Ugens anbefaling - uge 38

I denne uge anbefaler Forlaget mellemgaard 'NÅR MIT MENNESKE FORSVINDER - Når sindet glemmer, men sjælen husker', der er skrevet af Mette Marie Moff Andersen

Om bogen: 

Når sindet glemmer, bliver kærligheden prøvet på en ny måde.
Når mit menneske forsvinder er en poetisk rejse for alle, der står tæt på et menneske med demens – pårørende, fagpersoner og medmennesker.
Gennem sårbare og nærværende digte gives stemme til både den, der forsvinder, den, der bliver – og den, der holder hånden undervejs. Her er plads til forvirringen, afmagten og sorgen, men også til lyset, forbindelsen og de stille øjeblikke, hvor sjælen stadig husker.
Bogen er ikke en manual.
Det er et hjerterum.
Et sted at læne sig ind, trække vejret og mærke, at ingen går vejen alene.

 

Uddrag af bogen:

Jeg ser dig
før du siger noget.
Dit blik vandrer,
som om noget dér
engang gav mening.
Din vejrtrækning er hurtigere.
Dine hænder bevæger sig
uden retning.
Jeg mærker det
helt ind i mit rolige pleje hjerte.
Den uro, der ikke kan forklares.
Din sjæl famler.
Leder efter noget,
der føles som hjemme.
Jeg følger dit blik.
Ikke for at rette dig,
men for at være dér,
hvor du er.
Jeg forlader dig ikke.

Bogen kan selvfølgelig købes på mellemgaard.dk