mandag den 4. maj 2026

Ugens anbefaling - uge 19

 I denne uge anbefaler Forlaget mellemgaard 'BRASILIENS HISTORIE IGENNEM 500 ÅR -  Fra portugisisk kolonisering til nutidens polariserede demokrati', der er skrevet af Christian Møller Larsen. 




Om bogen: 

Brasiliens historie igennem 500 år giver et indgående indblik i et af verdens mest dynamiske og modsætningsfyldte samfund. Fra de første møder mellem portugiserne og den oprindelige befolkning i 1500 til militærdiktatur, demokratisering og stormen på Kongressen den 8. januar 2023 følger bogen de store linjer, der formede nationen frem mod præsidentvalget i 2026.
Undervejs belyses den drastiske nedgang i den oprindelige befolkning, slavehandelens betydning for økonomi og samfund, og hvordan jagten på naturressourcer skabte varige sociale skævheder og regionale forskelle. Samtidig undersøges idéer, sociale konflikter og institutionelle brudflader, der opløste kejserdømmet, etablerede republikken og gav militæret en særlig position i det politiske liv gennem det 20. århundrede.
I denne bog kastes der også lys over nutidens Brasilien, hvor ulighed, regional splittelse, militærets rolle og kampen om national identitet fortsat præger vælgeradfærd og politisk mobilisering i verdens fjerdestørste demokrati, og hvor arven fra historien fortsat former konfliktlinjer og politiske valg. 

 
Uddrag af bogen:
Indledningsvis blev den mest indbringende forretning for disse købmænd udvinding af træ. Den anden ekspedition til Brasilien i 1501 havde hjembragt diverse træsorter, men særligt en var interessant. Træet blev på portugisisk kaldt brasil, idet ordet brasil i middelalderen blev brugt om planter, der frembragte et rødt farvestof. Af træets ved kan man udvinde et glødende dybrødt farvestof, som blev brugt til at farve tekstiler og til at skrive med. Dette farvestof var særligt holdbart og blev derfor en efterspurgt vare i den europæiske tekstilindustri. Brasiliens første eksport af råstoffer var hermed en realitet. En realitet var også, at området skiftede navn fra Det Sande Kors’ Ø, som Cabral havde døbt det efter sin første ekspedition, til Brasiltræets land eller bare Brasilien.


Bogen kan selvfølgelig købes på mellemgaard.dk

Månedens forfatter - Maj

Månedens forfatter er Finn Hviid Bredahl, som har udgivet bogen, 'MØRKEST FØR DAGGRY'.


Om bogen: 

Mørkest før daggry er fjerde del i den store slægtsromansserie om familierne Villadsen fra Skagen, Christensen og Bredahl fra Nykøbing Falster, von Stroheim fra Tyskland og sigøjnerfamilien Laczkovich, der de seneste ni år har rejst frem og tilbage mellem deres sommerlejr ved Den Tilsandede Kirke og deres vinterlogi i Hannerup uden for Hobro.

Nettet strammes om den voldelige Dieter von Stroheim, der bliver stillet til regnskab for overgrebet på den 16-årige Luminitsa Laczkovich. Efterhånden som besættelsen af Danmark går ind i sit fjerde og femte år, bliver modstandsgruppen i Nykøbing Falster mere og mere involveret i aktive og livsfarlige sabotageaktioner.


Forfatterens egne ord: 

Jeg har altid skrevet. Først som tekstforfatter på et reklamebureau, senere som informationschef i Aalborg Kongres- og Kulturcenter, så som skuespiller, teaterchef og dramatiker på Himmerlands Teater. Men det var først, da jeg måtte stoppe med at arbejde på teatret, på grund af et svigtende syn, at jeg for alvor kastede mig over skriveriet. Det er indtil nu blevet til fire bøger i min store slægtsromanserie, der omfatter "Højt synger Nattens Dronning”, ”Der er altid en pris", ”Kæmp for alt” og senest ”Mørkest før daggry”. Netop nu skriver jeg på femte og sidste del af serien, der kommer til at hedde ” Og der blev atter lys”.

Omdrejningspunktet for hele serien er min gudmor, Henriette Augusta Christensen, der i 1920 drog fra Nykøbing Falster til hovedstaden, og kom i huset som kokkepige hos en velhavende jødisk familie.
Kombineret med fem andre familiers historier fra 1880 til 1992 føres læserne igennem en lang række historiske og menneskelige begivenheder fra Zarens Rusland til Preussen, malerkolonien i Skagen og Nykøbing Falster.




Ugens anbefaling - uge 19

  I denne uge anbefaler Forlaget mellemgaard   'BRASILIENS HISTORIE IGENNEM 500 ÅR -  Fra portugisisk kolonisering til nutidens polarise...

Populære indlæg