tirsdag den 31. juli 2018

Kommer snart

Slæng
Af Bent Hardervig




I september udkommer Bent Hardevigs fjerde bog Slæng. Her bliver der stillet spørgsmål om, hvor dybt man skal grave i sindets allermørkeste afkroge for at finde roden til ubegribelige mord.

Denne krimiroman handler om det unge par, politiassistenten Camila Fenicke og kæresten, som er fotograf, Patrick, der rejser til det smukke og mondæne Gammel Skagen for at holde en velfortjent og uproblematisk ferie. Den idylliske ferie bliver imidlertid afbrud, og de trækkes tilbage til København, hvor vanviddets onde og hvivlende cirkler trækker dem ind i et mareridt i frygt for en syg bandeleders uforudsigelighed.

Er der nogen ende på helvedet, Camila og Patrick nu befinder sig i?


Om forfatteren

I 2017 debuterede Bent Hardevig med ikke mindre end tre bøger, som han ivrigt i årene forinden havde arbejdet på.

I Blodig dagbog møder vi den 15-årige Emilie igennem hendes dagbog. Rammen er en gammel, gotisk villa bygget på en tung krypt, hvis fortid trænger sig igennem dets fundament. Et univers af sort paranoia, frygt og uro afsløres igennem den unge piges dagbog i takt med, at familiens medlemmer en efter en dør på blodig vis. Men hvem er morderen, og kommer denne mørke dræber ude eller indefra?

I Høg over høg på Skagen, som udkom kort efter Hardevigs debutbog, rejser vi tilbage til tiden, hvor Første Verdenskrig buldre i det fjerne. Langt fra krigen møder vi på Skagens Badehotel, yderst på Grenen, hotellets gæster, som er mere optaget af deres elegante konversationer, mens de spadserer fredeligt iført stråhatte. Damerne med de smukke, hvide parasoller virker uanfægtet, da de pludselig aner en kold skygge. Var der mere under overfladen, end hvad det blotte øje så?

Sidst men ikke mindst udgav Bent i 2017 Min spøjse familie, som er en familiekrønike om slægten med de mange gakkede medlemmer, der beskrives i skæve og fornøjelige toner. I denne erindring var familien ikke bekymret for, om det var pure opspind og halve sandheder, der kom frem. Snarere var man bestyrtet ved tanken om, at sandheden faktisk kom frem til offentlighedens kendskab og munterhed.

Bent Hardevig bor i Risskov og er velkendt i sit lokalområde.

 Blodig Dagbog kan købes her

 Min spøjse familie kan købes her

Høg over høg på Skagen Badehotel kan købes her



Alle Bent Hardevigs bøger kan desuden købes i din boghandel.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Ugens anbefaling - uge 16

  UGE 16 I denne uge anbefaler vi bogen "Manden, der aldrig blev født", der er skrevet af Klaus Nørgaard Jørgensen.  Bogen handler...

Populære indlæg