fredag den 10. november 2023

Ugens anbefaling - uge 47

 

UGENS ANBEFALING

UGE 47

I denne uge anbefaler vi bogen "Kærlig hilsen Pamela", som er skrevet af Pamela Anderson og oversat til dansk af Emilie Søberg Paag.

Bogen handler om Pamela Anderson og hendes lynhurtige rejse til succes og berømmelse. Biografien giver et godt indblik både i de gode, men også i de mindre gode oplevelser, som følger med, når man er berømt.

Den er utrolig velskrevet og kan stærkt anbefales! 


Om bogen

Den blonde skønhed var allestedsnærværende i 1990’erne. Efter hun blev spottet på tilskuerpladserne til en american football-kamp, gik det stærk for hende. Hun blev Playboys foretrukne covermodel, og gennem serien Baywatch blev hun selve symbolet på Hollywoods glamour og seksualitet. Men hvad sker der, når man mister grebet om sit eget liv og offentlighedens billede af en ikke stemmer overens med virkeligheden?

Tabloidpressen og paparazzierne jagtede hende aggressivt og afslørede de mest intime og ufordelagtige
detaljer om hendes liv. Pamela var ulykkelig over offentlighedens fejlagtige opfattelse af, hvem hun var, og midt i al virvaret mistede hun kontrollen over sin egen historie. Med denne bog tager hun magten tilbage og fortæller sin egen historie om en stærk, selvsikker og kreativ kvinde, der nægtede at lade medierne reducere hende til et sexsymbol.

”En pikant historie, der indeholder nogle virkelig skøre episoder, 
men Andersons gode hjerte mærkes bag det hele.”
– Kirkus Reviews

”Andersons selvbiografi skildrer et mere sundt og frigjort menneske, 
der adskiller sig fra det gængse billede af hende.”
– The Washington Post

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Ugens anbefaling - uge 17

  UGE 17 I denne uge anbefaler vi kogebogen "Den lille kogebog til små pengepunge", der er skrevet af Jonathan B. Erichsen. Kogebo...

Populære indlæg