mandag den 6. maj 2024

Ugens anbefaling - uge 19

 

UGE 19

I denne uge anbefaler vi bogen "Mellem blomster og pigtråd", der er skrevet af Gerd Secher


Bogen handler om alternative livsformer, og det er aldrig for sent at begynde på et nyt liv. Bogen er et indblik i rejseminder, livsglæde og refleksioner.


Den er utrolig velskrevet og kan stærkt anbefales! 


Om bogen

Denne charmerende rejseskildring henvender sig til rejsevante, modne mennesker, som vil kunne nikke genkendende til beskrivelser af steder og mennesker rundtomkring i verden. Ægteparret var ikke på jordomrejse i gængs forstand, men levede livet, mens de flyttede sig langsomt fra sted til sted igennem femogtyve år. Rejserne førte dem til omkring firs lande, de sidste ti år med deres lille datter. 
Efter skilsmisse og tilbagevenden til Danmark begyndte et nyt kapitel, som ledte til en kandidateksamen i teologi og præstegerning i en moden alder. Både rejseliv og livet efter var en dans på blomster såvel som pigtråd. Alligevel udtrykker bogen optimisme, gåpåmod og sprudlende livsglæde, hvor rejseminder, skæbnefortællinger og refleksioner flettes sammen.  Forfatterens sigte er at indgyde andre mennesker overbevisningen om, at alternative livsformer er mulige, og at det aldrig er for sent at begynde et nyt liv.
Endelig fremstår bogen som en kærlighedserklæring til en elsket ægtemand og rejsekammerat.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Ugens anbefaling - uge 20

  UGE 20 I denne uge anbefaler vi bogen "Strandet i Det Indiske Ocean", der er skrevet af Anders Heding. Bogen er en fortælling om...

Populære indlæg