BOGANMELDELSER af Den Kinesiske Kejserdukke

Den Kinesiske Kejserdukke anmeldelser

I denne bog kan du følge Den kinesiske kejserdukkes himmelflugt, og du kan se, hvordan han efter at være landet lige foran et skovbryn nede bag engene tager imod alle levende væsner. I det bronzegyldne aftensolskin ser du ham smile, mens han lytter til naturen, der taler med sin egen stemme uden menneskelig indblanding. Den kinesiske kejserdukke er indviet i alle naturens hemmeligheder. Han kender hvert ord i de samtaler, der finder sted mellem de skyggefyldte skovbryn og markernes åbne solskin. Han er fortrolig med den overensstemmelse, der er mellem hvepseboets grå farve og farven på det sand, som regnbygerne vasker ud af den sorte skovmuld i det tidlige forår. Han kender til havets tilstedeværelse dybt nede i den saltgennemsivede strandeng, og han ved, at det er den bløde blå farve i skadens fjerdragt, som kalder skumringen frem, når sommerdagen er slut.

Anmeldelse af Lars Tonnesen

"Tak for den kinesiske kejserdukke og hans rejser ud af jeghuset, ud
i den omgivende natur. Haven og blåregnen, engene og skovbrynet, havet
med de skiftende skyer, lyset og mørket.


Sansningerne står på engang skarpe og preciøse. Som når aftenstilheden
breder sig gennem haven, optagende dens væksters dufte for via en
panorerende sansning at løfte sig over enge, skovbryn mod himlen og
månen for her at forvandles "til et diset flor af gyldenblege stråler"


Der er tale om en tidløs lyrisk diktion, der rækker fra I. P. Jacobsen
over Sarvig og op til nutiden. Moderniteten gør sig dog ikke gældende
motivisk. Det er ikke i den verden værenskræfterne findes.

Den kinesiske kejserdukke rejser ikke mellem tider og civilisationer.
Han rejser i tiden, i naturen og i myten. Han undgår projektionerne og
følelserne og sin egen tale. Han lytter, ser, lugter, mærker,
fornemmer.

Vi møder i samlingen et avet vemod, men også en modig og inderlig
aflytning af naturens tale. Mørket, stilheden, efteråret melder sig
overalt. Dette ophørets vilkår er altid med i digtenes registreringer.
Og jeget anerkender dette som betingelsen for livsudfoldesens skærpede
udtryk.

Også for sit eget udtryk. Overalt fornemmes det, at digtenes
artikulation mimer naturens bevægelser. Lysets skiften, farvernes
forvandlinger, naturformernes afvekslende forskellighed, lydenes og
duftenes indbrud, det nære og det fjerne, ophør og ny begyndelse. Det
processuelle går igen uden for digtet - og i digtet. Som rytme,
linjebrud, billedskift og strofespring, optakt og afslutning. En egen
poetisk diskurs, men gengivende og spejlende naturens tale.

Det er derfor fristende at læse portrættet af "Den usynlige edderkop
højt oppe over skoven", som lidt af et selvportræt og en poetik. Den
hele livsverden hænger sammen i det ordspind, som samlingens usynlige
og kejserlige edderkop har gjort sig. Her fanges læseren og
forfatteren i det spind, som hævdes selv at indgå i den afbillede
naturverden- "I det døsige eftermiddagssolskin// omgivet af gyldenbrun
harpiks / og transparente bøgeblade."

Det er i en forgængelig og omskiftelig, men også en smuk verden, vi
lever i, hos Flemming Skrydstrup.

For den  kejserlige edderkop er livet opstigen og væven, ikke mod
noget varigt og evigt, blot som handling




Lars Tonnesen er cand. mag. i dansk og kunsthistorie. Han har i mange
år undervist på Østre Borgerdyds Gymnasium, hvor han også har været
rektor. Han har skrevet en række bøger om dansk litteratur og om
litteraturteori. Han underviser nu på Folkeuniversitetet.

Anmeldelse af Hans Erik Avlund Frandsen

Klimakrisen har fremkaldt en ny litteratur. Det har Information
skrevet om (fx 4/10-19). Jeg vil godt pege på to andre spor:

Kommer man til Klimapåmindelsen om torsdagen foran Christiansborg
(8.30-10), vil man møde nye aktivistiske sange skrevet af Niels Simon
Larsen, Gregers Hoff og Michael K. Nielsen. Det er sange som
protesterer, søger forklaringer og nye veje, gør grin, udtrykker vrede
og håb  -  og i sig selv er med til at holde sammen på og styrke
modstanden mod klimaødelæggelserne. Man kan finde sangene her:
https://www.klimabevaegelsen.dk/sange-fra-klimapaamindelsen/.

Så er der en helt anden slags lyrik der også hører med. Flemming
Skrydstrup har udsendt en lille digtsamling, Den kinesiske kejserdukke
som ikke handler om aktivisme eller om dramatiske klimaforandringer,
men om den elementære natur vi lever af  -  ofte uden at det rigtigt
er gået op for os, om en væren tilstede i de små, næsten umærkelige
skift i naturens farver og lyde, i blæsten og mørket, i lyset og
stilheden, i skovbundens og blomsternes dufte. Det er små uprætentiøse
digte som stilfærdigt skærper opmærksomheden for den natur vi kun kan
redde hvis vi mærker vores indfældethed i den. Se fx de nedfaldne
kastanjer, deres overflade


”er spættet af sorte flammer

og deres lille stengrå krone aftegner

sig flygtigt i det voksende mørke

før den glider ind i natten”



Eller:

”De dulmende sorte vintergrene

kløftede nøgne

tavse

fulde af ro

tegner de sig i den kolde luft”.



Og så to hele digte:



HAVEN OG SKOVEN



En stribe sollys vælger

nogle kamilleblomster

ud af en halvvissen

sensommerbuket



Kun de nedfaldne rønnebær

på havebordet under den

forhindrer buketten

i at svæve bort



På skovbrynets duftende væg

et stykke borte fra haven

prenter havet

sine lyse billeder



og brændingens hvide kaskader

vasker løvets skygger bort

mens landskabet

i aftenens lette mørke



langsomt fyldes af månen.




EFTERÅR

I den disede himmel

kan man skimte

efterårets alvorlige ansigt



Luften er mild



Enkelte trækroner i skovbrynet

står gyldne.