torsdag den 22. november 2018

Nye titler fra Forlaget mellemgaard

Vi har næsten ikke kunnet vente, men nu er november-bøgerne her!


I denne måned byder vi velkommen til en lang række meget spændende forfattere.

Af nonfiktion kan du blandt andet møde Hans Agerbek Husted, som er aktuel med Der kom et brev – Erindringer og bekendelser.

I denne bog følger vi Hans fra en barndom, som ikke altid var lige lykkelig, til hans ungdom, hvor han forelsker sig blindt og stormende i en ung pige, der dog ikke gengælder hans kærlighed. Senere, efter flere år som underviser, rammes han af ulykke, som forårsager, at alkoholismen sniger sig ind i hans hverdag. Men en dag modtager Hans et hjerteskærende brev fra sin søn, som gør, at han vender kajakken.

Der kom et brev er tilgængelig her



I november har vi også gensyn med Jørgen Nancke, som skrev Vinterdigte – At vågne i vers, Ravnsort – Skyggedigte fra Vollsmose og Hunger. Denne gang er Jørgen Nancke, som bor i Odense, hvor hans nyeste bog er skrevet fra, på banen igen med bogen Vores Fyn. Der er bidrag fra en række fremtrædende fynboer – bl.a. Peter Rahbæk Juel, Jane Jegind, Torben Hangaard, Anja Andersen, Sebastian Dorset, Lasse og Mathilde og mange flere.

I Vores Fyn, som er tilgængelig her, er der historier om tresserne og den rygende, rockende og rullende ungdomskultur, som trækker tråde til i dag gennem foreningen ”Rock med Rynker”. ”Sangen om Larsen” fremført af selveste dronning Margrethe, hippier i Thylejren, indianeren Hawk, Håbets skole, Kertemindes forjættede Røde Pimpernel, fartbumpet Fyn, to ostemadder og det franske Mont Ventoux.

Ikke at forglemme; en glemt fynsk digter, en legendarisk dokumentarfilm, et kærligt møde mellem kulturer, sammenhold på trods af nederlag på 24-1 til Kerteminde Boldklub, tredive års vedholdende kulturkanal, den indre svinehund, samtalens magi, nissen Julius og en jysk indvandrer fra Skjern

I romangenren finder vi i denne måned blandt andet Inger Goul Andersens gribende roman En brøkdel tilbage, som er bogen om frygten for at konfrontere det ukendte, for at miste, skyldfølelsen som følger med, når det definitive sker.

En brøkdel tilbage er glimtvise erindringsskildringer fra forskellige faser i livet fra barndommen til voksenlivet for to tvillingepiger, der er tæt forbundne gennem specielle bånd. Det er en fortælling om det at vokse op og indgå i en ubrydelig alliance, som danner trygge og lykkelige rammer for dem gennem livet.

Dette er Inger Goul Andersens debutroman, som kan købes her
Krimi og spænding er der også rigeligt af i Mona Hennys roman Puslespillet, som er en krimi i to dele.

I første del, ’Kærlighed og tilgivelse’, møder vi advokat HC Banks og hans sekretær Kelly Fleming, som sammen er med til at opklare mordet på Ella Nissen. 

I anden del, ’Ubehagelige opringninger’, møder vi journalisten Lea Evelyn Brun, som ufrivilligt bliver en del af en massemorders plan for at få sin historie frem i offentligheden. Der arbejdes på højtryk for at identificere og arrestere gerningsmanden, før han når at fuldføre sine planer.

Puslespillet, som kan købes her, er Mona Hennys letlæselige debutroman. 

Og digtene stifter vi så sandelig også bekendtskab med igen i november. Det er altid en god og alsidig gaveidé, som vi anbefaler i denne tid, hvor gaveindkøb står på dagsordenen.

Net-corner af Laura Laura er et humoristisk portræt, skrevet i form af digte, der sætter fokus på alt det, der både er storslået og frygteligt ved at være en teenagepige. Digtene bliver fortalt med dyb selvironi og tillader læseren både at grine med og ad jeget, som taler i teksterne. 

Samlingen fremstår næsten som en dagbog, der slår ned på konkrete situationer eller følelser og giver digtene en umiddelbarhed og kær naivitet, som de fleste unge kan sætte sig ind i. En fin fortælling om alt det sprudlende ved at vokse op fordelt på 4 år og 39 digte.

Laura Laura, der til dagligt studerer kunst og design med planer om at læse litteraturvidenskab efterfølgende, er blot en af vores mange debutanter i denne måned. Køb bogen her

Vær klar til den store julehandel med masser af fantastiske gaveidéer og spar en masse tid ved at købe dem direkte på nettet på www.mellemgaard.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Ugens anbefaling - uge 17

  UGE 17 I denne uge anbefaler vi kogebogen "Den lille kogebog til små pengepunge", der er skrevet af Jonathan B. Erichsen. Kogebo...

Populære indlæg