tirsdag den 22. februar 2022

Ugens anbefaling, uge 8





UGENS ANBEFALING


Det glemte slot, er en skøn roman som er skrevet af Tine Mangor Grave.
Derfor kan vi denne uge anbefale, at i tager med hovedpersonen Sophie på en fantastisk rejse. Selvom vi ikke er så heldige at befinde os på et slot, er der ingen tvivl om, at der er tale om en perfekt læseoplevelse her i uge 8. 



Uddrag af bogen



”Kom,” hørte hun en stemme sige.

Hun fulgte lyden og gik nærmere hen mod den skikkelse der sad ved pejsen, pakket godt ind i tæpper og med en bog i hånden. Skikkelsen der kom til syne, viste sig at være en gammel mand.

”Kom nærmere,” sagde han igen og viftede med hånden, som tegn på, at hun skulle komme tættere på. Da hun gik helt frem og stillede sig foran ham, kiggede han med smilende øje op på hende, tog fat om hendes hånd med begge sine hænder og sagde:

”Årh, hvor var godt, at du kom tilbage, Marie-Claire, jeg har sådan savnet dig, min kære lille pige.”


Om forfatteren

Tine Mangor Grave er født og opvokset i Brede i Kongens Lyngby, et sted, der står hendes hjerte meget nært. Hun har skrevet lige så længe, hun kan huske. Hun er dyb romantiker, tror på prinsen på den hvide hest, og det er gennemgående i hendes materiale.



Bogen kan som altid købes på vores hjemmeside www.mellemgaard.dk

torsdag den 17. februar 2022

 

NYE UDGIVELSER

Nye udgivelser i februar 2022 på Forlaget mellemgaard



tirsdag den 15. februar 2022

Ugens anbefaling, uge 7

 Ugens anbefaling

________________________________________________


Wuhu, så er vi igen tilbage med endnu en uges anbefaling.

I anledning af valentinsdag igår, anbefaler vi derfor en romantisk roman. 

I denne uge, drømmer vi os væk til Italien. Her møder vi Antonia og Vittorio og deres intense forhold.


En dragende roman, hvor Antonia genfinder troen på sig selv. Udgivelsen får derfor vores varmeste anbefaling. 


Bogen kan som altid købes via vores hjemmeside, www.mellemgaard.dk eller I din lokale boghandler. 


Tusind varme hilsner, fra Team mellemgaard

***



ALDRIG IGEN SÅ TÆT



Om bogen:

Antonia er klar til at gå i gang med livet. Hun er en ung kvinde fra en lille by i Syditalien, der drømmer om at realisere et gammelt ønske om at skrive en roman, men da hun flytter til Milano og møder den dragende og karismatiske Vittorio, vender han op og ned på hendes verden og hendes prioriteter. Deres intense forhold er lige så spændende, som det er smertefuldt: Vittorio deler ikke Antonias tro på kærligheden og kan ikke gengælde hendes følelser. I kølvandet på deres forhold genopdager Antonia sin lidenskab for at skrive. Det er det, hun må beskæftige sig med, hvis hun igen skal finde sig selv. Ordene kan rumme hendes smerte og forandre hendes sjæl. Nu kan hun endelig finde sandheden om sig selv – hvis hun holder den fast med pen og papir, og hvis hun er lige så tålmodig med sig selv, som hun er med sine romankarakterer. 




Om forfatteren:
Claudia Serrano (f. 1984) har en bachelorgrad i italiensk sprog og litteratur. Hun har som anerkendt freelancejournalist vundet en række priser, herunder Premio di giornalismo Franco Sorrentino for en række undersøgende artikler om blindes vilkår i Bari. Aldrig igen så tæt er hendes debutroman.




Link til bestilling:





tirsdag den 8. februar 2022

Ugens anbefaling, uge 6

 

UGENS ANBEFALING
UGE 6







Vi anbefaler i denne kolde, våde tid, at i kravler ned under dynen og læser en lækker krimi. I denne uge foreslår vi derfor, at i læser Sia Maus fede bog " Uafklarede Omstændigheder." Den er hæsblæsende, og har fået fin omtale. 




Om Bogen



Tre kvinder – en tidligere misbruger, en retsmediciner og en måske alkoholiseret efterforsker. En kvinde findes død. Er det selvmord, et uheld eller drab?

Kvinden, Marianne, er tidligere misbruger, og selvom det er flere årtier siden, så sættes der ikke gang i den store efterforskning fra politiets side. Tidligere misbruger tager sig et fix og dør af det. Sagen bliver lukket som ’uafklarede omstændigheder’. Én gang narkoman, altid narkoman.

Sidse, Mariannes veninde og kollega, nægter at acceptere politiets konklusion. Sammen med veninderne Else og Fadime sætter hun sig for at løse det uløselige, for hvis Marianne ikke selv har indtaget heroinen, hvad er der så sket? Flere dødsfald følger efter, og de tre kvinder drages ind i et spind af løgne, bedrag og mord.

Uafklarede omstændigheder er første bind i en serie om de tre kvinder Sidse, Else og Fadime. Udover at være en krimi stilles der skarpt på det, ”vi ikke taler om”. Specielt de tabubelagte emner for kvinder, der er ude over den første ungdom.



Om forfatteren


Sia Mau (f. 1956) er psykoterapeut og har arbejdet i misbrugsbehandling i mange år. Er nu bosiddende i Spanien og skriver om det, hun kender bedst til: livets bagsider, misbrug, mennesker, glæder og sorger.

tirsdag den 1. februar 2022

Ugens anbefaling, uge 5

 Ugens anbefaling

________________________________________________


Wuhu, så er vi igen tilbage med endnu en uges anbefaling.

Det er længe siden, vi har anbefalet en kogebog. 

I denne uge, hopper vi en tur til det nordlige Italien. Her er fokus den lækre krydderurt basilikum, som er udgangspunktet i samtlige opskrifter, både fra det salte og søde køkken.


Fantastiske måltider, til næsten ingen penge. Udgivelsen får derfor vores varmeste anbefaling. 


Bogen kan som altid købes via vores hjemmeside, www.mellemgaard.dk eller I din lokale boghandler. 


Tusind varme hilsner, fra Team mellemgaard

***



DUFTEN AF BASILIKUM 






Om bogen:


Basilikum indgår i alle bogens opskrifter. Det er en herlig krydderurt med både en fantastisk duft og smag. Den indgår som en fast del af mange madretter i den del af Norditalien, som hedder Ligurien. Her dyrkes store mængder af den basilikum, der hedder bredbladet basilikum (genovesisk basilikum). Det er denne basilikum, der er grundlaget for denne bog, og som kan købes i næsten alle supermarkeder. Basilikum fremmer sundheden på flere områder og øger sexlysten hos både kvinder og mænd. De mange opskrifter er samlet og brugt gennem 40 år og består både af gammelkendte – for eksempel ægte pesto – og ikke så kendte. Udover opskrifterne er der i bogen afsnit om at dyrke basilikum i vindueskarmen, kunsten at forføre og elskovsmidler.





Om forfatterne:

Niels og Stine Bekkevold er far og datter. Ligurien i Norditalien har spillet en meget stor rolle i familiens liv, og de er kommet i området og haft hus gennem mere end 30 år. Niels Bekkevold har altid været optaget af italiensk mad, der jo både er fuld af smag og sundhed. Han har skrevet nogle bøger gennem årene – specielt om førstehjælp. I dag er han pensionist. Stine Bekkevold har fået Norditalien helt under huden gennem de utallige besøg der, familien har haft gennem de mange år. Hun har altid været interesseret i madlavning og driver i dag en cateringforretning.





Link til bestilling:




Månedens forfatter - december 2024

Månedens forfatter er Helle Marianne Dyrholm Helle har udgivet to bøger 'EN, SOM BARE ER DER' og 'JONAS OG DRAGENS KLØER.' ...

Populære indlæg