Dette er en blog, der er tilknyttet Forlaget mellemgaard. Her kan du følge forlagets bogudgivelser, anbefalinger, anmeldelser, konkurrencer og meget mere.
onsdag den 26. oktober 2022
Svenske bøger uge 44
Ugens anbefaling uge 43
UGENS ANBEFALING
UGE 43
Hans-Willy Bautz er født i Haslev i 1946 og bor i fødebyen. Han er en gammel rotte i skrivefaget og har bl.a. i 30 år været avisudgiver og redaktør i Tyskland. Han har fået udgivet seks krimier i Danmark. Desuden to bøger med fortællinger og to krimier i Tyskland.
Theodor William Larsen er født i Roskilde i 2012 og vokser op i Haslev, hvor han går i 3. klasse. Han har en livlig fantasi, som hans medforfatter omsætter til handling.
Hans-Willy og Theodor bor ved siden af hinanden, og er gået sammen om at skrive denne spændende krimi for børn.
Mark og Frederik går i 3. klasse. De har været venner siden nulte. Mark bor sammen med sin mor i et rækkehus i byen Torndrup. Frederik er greve og bor på slottet Tornhøj sammen med sin far.
Mark er på ferie på slottet, da der en dag bliver fundet et skelet bag en mur. Da Mark har magiske evner, kan han bringe ham og Frederik tilbage i tiden. På den måde kommer de på sporet af, hvem det er, der er blevet muret inde og hvorfor.
Drengene kommer ud for nogle uhyggelige oplevelser. En værdifuld smaragdring, der egentlig tilhører den adelige familie på Tornhøj, bliver stjålet fra museet i Torndrup, hvor der også er udstillet et bøddelsværd og en sølvskat. Der er ingen tegn på indbrud, og ved gennemgangen af overvågningsvideoen får politiet sig en overraskelse.
Nu er det ikke uhygge alt sammen. Frederiks far inviterer drengenes spejdervenner til lejrweekend ved slottet. Marks mor er med, og hun kan ikke lide edderkopper.
Frederik og Mark får sig en dejlig overraskelse til sidst.
Skelettet på slottet er en spændende og rigt illustreret historie for børn i alderen 8-12 år. Bogen er illustreret af Birgitta Kristina Ingmarsdatter Carlberg.
torsdag den 6. oktober 2022
Ugens anbefaling uge 42
UGENS ANBEFALING
UGE 42
I årets Fynbog går turen først til øens hjerte, Odense, hvor vi får historien om to legendariske spasmagere og deres practical jokes samt fortællingen om, hvordan en fransk flygtning endte som odenseansk familiefader. På Langeland hører vi om både sagnkongen Humble og om, da nutidens indbyggere sagde nej til et udrejsecenter på øens sydspids.
Vi skal også en tur til Diernæs og høre, hvordan det var at vokse op der i 1960’erne og 70’erne, og bagefter er det tid til lidt afslapning med folkemusikbandet Dræsinebanden. Så går turen til Thurø, som har været hjem for en række kendte forfattere, og til slut tager vi på en charmerende cykeltur på det skønne Ærø.
Sidste sommer
Sidste sommer bind 1 & 2
Niels Ulrich Fjordside er født i Løgstør i 1969, opvokset i Hodde og Tistrup i Sydvestjylland. Siden 2009 har han boet i København, hvor han bl.a. har uddannet sig til cand.pæd. fra IUP-DPU Aarhus Universitet. Han har gennem sit liv rejst meget, bl.a. to lange jordomrejser.
at flere helt almindelige borgere fra den lille by dækker over nogle uhyggelige sandheder. De vikles, måske ikke helt uskyldige, ind i den skumle sag, og pludselig står tre helt almindelige teenagerdrenge midt i et virvar af indbrud, knallertræs, slagsmål, stuearrest, venskaber og meget andet. Alt dette sker, mens et almindeligt teenagerliv i midt-80’ernes Sydvestjylland også skal leves.
Ugens anbefaling uge 41
UGENS ANBEFALING
UGE 41
København 1955: Laura og Gunhild er ungdomsveninder, men har ikke set hinanden i en periode, da Gundhild nyligt har giftet sig ind i det svenske aristokrati. Da de efter en tiltrængt genforeningsweekend tager til Kastrup Lufthavn for at møde Gunhilds mand, Oskar Nordenstierne, er han mod forventning ikke med flyet fra Vestberlin, hvor han har været på forretningsrejse for familiefirmaet. Da ingen kan svare på, hvor han er blevet af, beslutter den handlekraftige Laura, at de sætter kurs mod de svenske familiebesiddelser i den blå Bentley. Oskar befinder sig måske i familiens jagthytte, hvad enten han nu har været på elg- eller damejagt. Da de to veninder træder ind i pejsestuen, møder der dem et rystende syn: Oskar og en anden mand ligger side om side, skudt gennem panden og i brystregionen. Mest rystende er det dog, at de to mænd er nøgne, sminket med rouge, pudder, mascara og perlemorslyseblå neglelak. Nogen har tydeligvis lavet en nøje gennemtænkt opstilling, men hvorfor? Der venter de to veninder et dramatisk opklaringsarbejde i den kuldslåede efterkrigstid, hvor spændingerne mellem øst og vest tager til, og det kan være svært at skelne mellem ven og fjende.
Månedens forfatter - december 2024
Månedens forfatter er Helle Marianne Dyrholm Helle har udgivet to bøger 'EN, SOM BARE ER DER' og 'JONAS OG DRAGENS KLØER.' ...
Populære indlæg
-
MÅNEDENS FORFATTER JULI 2024 KLAUS NØRGAARD JØRGENSEN I denne måned har forlaget udvalgt Klaus Nørgaard Jørgensen som månedens forfatter....
-
UGE 32 I denne uge anbefaler vi bogen 'Voksenlivet - utro mod hvem?, der er skrevet af Sanne Løje Øjenholt. Bogen handler om voksenliv...