mandag den 6. maj 2024

Ugens anbefaling - uge 19

 

UGE 19

I denne uge anbefaler vi bogen "Mellem blomster og pigtråd", der er skrevet af Gerd Secher


Bogen handler om alternative livsformer, og det er aldrig for sent at begynde på et nyt liv. Bogen er et indblik i rejseminder, livsglæde og refleksioner.


Den er utrolig velskrevet og kan stærkt anbefales! 


Om bogen

Denne charmerende rejseskildring henvender sig til rejsevante, modne mennesker, som vil kunne nikke genkendende til beskrivelser af steder og mennesker rundtomkring i verden. Ægteparret var ikke på jordomrejse i gængs forstand, men levede livet, mens de flyttede sig langsomt fra sted til sted igennem femogtyve år. Rejserne førte dem til omkring firs lande, de sidste ti år med deres lille datter. 
Efter skilsmisse og tilbagevenden til Danmark begyndte et nyt kapitel, som ledte til en kandidateksamen i teologi og præstegerning i en moden alder. Både rejseliv og livet efter var en dans på blomster såvel som pigtråd. Alligevel udtrykker bogen optimisme, gåpåmod og sprudlende livsglæde, hvor rejseminder, skæbnefortællinger og refleksioner flettes sammen.  Forfatterens sigte er at indgyde andre mennesker overbevisningen om, at alternative livsformer er mulige, og at det aldrig er for sent at begynde et nyt liv.
Endelig fremstår bogen som en kærlighedserklæring til en elsket ægtemand og rejsekammerat.

onsdag den 1. maj 2024

Månedens forfatter - Maj 2024

  Månedens forfatter - Maj 2024

    Claus Bryld

I denne måned, maj 2024, er Forlaget mellemgaards udvalgte forfatter: Claus Bryld, der udkom med sin nyeste bog i marts 2024 "Fædrene åd sure druer".


Om bogen: 

Claus Bryld er søn af en dansk nazist, hvis tre brødre også var aktive i det danske nazistparti, DNSAP, under besættelsen. Reaktionen og bearbejdningen heraf har fyldt meget i hans liv, og i denne erindringsbog fortæller han om en barndom og ungdom, som var farverig og fuld af omskiftelser, men også konstant truet af frygten for, at omverdenen skulle bruge hans fars historie mod ham. I en moden alder begynder han dog at italesætte fortiden og at tage et offentligt opgør med forældregenerationen og dens skyld. Ikke så meget for at dømme som for at forstå. Foruden dette opgør, der også er et opgør med udrensningen efter krigen, skildrer Claus Bryld sin egen udvikling, menneskeligt såvel som politisk, en udvikling, der gik i en helt anden retning end faren og farbrødrenes.

Bogen udgør en blanding af personlig erindring fra tiden 1944 til 1971 og historisk fremstilling, der bygger på de endeligt frigivne dokumenter fra besættelsestiden og retsopgøret.



Forfatterens egne ord:

Bogen er skrevet på en blanding af erindring og historiske dokumenter fra

besættelsestiden og retsopgøret. I 1990 fik jeg adgang til de akter fra

retsopgøret, som vedrørte min egen familie, og så kunne jeg endelig mere

eksakt få at vide, hvad min far og hans tre brødre, der var en del af ledelsen

af det danske nazistparti, egentlig havde foretaget sig under besættelsen. Det

var en øjenåbner, og det redegør bogen for på en måde, som er flettet

sammen med min personlige erindring og ganske almindelige

‘hverdagserindring’ fra besættelsens slutning til jeg blev 30 år. Det var de

dramatiske år af mit liv, som var fyldt med oplevelser fra min families

emigration til Tanger i Marokko, da jeg var ni år, over en ungdom i Birkerød til

flytning til København i slutningen af 1950’erne. Hele tiden med truslen om

‘afsløring’ af, hvem jeg var søn af, og dilemmaet mellem mediernes billede af

familien – og mit eget begyndende opgør med deres politiske fortid - og min

kærlighed til de samme mennesker. Og det er det, bogens tyve kapitler

handler om.

Forfatterens liv:

Jeg er født i 1940 og har stadig en erindring om det sidste besættelsesår.

Mine barndomsår var pæget af mange flytninger og af den situation, min

familie var kommet i ved min fars og hans brødres fængsling i 1945. De blev

sigtet for landsforræderi. Min mor opdrog mig og mine tre søskende, og

selvom det kan lyde mærkeligt, havde vi – eller for kun at tale på egne vegne

– jeg en god, men ‘anderledes’ barndom. Familiens misère blev opvejet af

megen kærlighed og af et galgenhumoristisk syn på det, der var sket under

besættelsen og retsopgøret.

Jeg havde en god skolegang og blev i 1960’erne uddannet som historiker ved

Københavns Universitet, samtidig med at jeg var politisk aktiv på

venstrefløjen. Efter at have skrevet flere faglige bøger og en doktorafhandling

blev jeg i 1995 professor i moderne historie ved Roskilde Universitet, hvor jeg

arbejdede til 2007.

Mit arbejde som historiker ledte mig også ind på 2. verdenskrig, nazismen og

besættelsestiden. Det var den ‘store historie’, som havde bestemt mine

familiemedlemmers skæbne og dermed også i hvert fald en del af min egen.

Det kunne jeg ikke lade være med at tage stilling til. Som den Auschwitz-

overlevende tyske kvinde Esther Bejarano sagde efter krigen, når hun holdt

foredrag for skoleelever: “I bærer ingen skyld for den tid. Men I gør jer

skyldige, hvis I ikke ønsker at vide alt om den”. Dette moralske imperativ har

også være drivende for både mit faglige arbejde med den tid og for mit

personlige erindringsarbejde, som jeg lægger frem i “Fædrene åd sure druer.

Erindring om en politisk familietragedie”.

mandag den 29. april 2024

Ugens anbefaling - uge 18

 

UGE 18

I denne uge anbefaler vi bogen "Den udvalgte måne", der er skrevet af Anastasia Møller. 


Bogen er en fortælling om Luna, der er udstødt fra sin by, og derfor venter der hende et nyt liv. 

Den er utrolig velskrevet og kan stærkt anbefales! 


Om bogen

Grundet tragiske handlinger er Luna Tremblay blevet udstødt af sin landsby, hvilket driver hende ud til et ukendt sted, hvor et chokerende nyt liv venter. Mødet med stedets prinser, Adrian og Timothée Barclay, forårsager et hav af spørgsmål og følelser hos Luna, som kun sandheden kan besvare. Men det virkelige spørgsmål er, om Luna er klar til at opgive alt, når sandheden bliver blottet for hende. Er hun villig til at opgive alt, hun kender, for at give prinserne svaret på det spørgsmål, alle længe har ventet på – og i sidste ende redde dem?

mandag den 22. april 2024

Ugens anbefaling - uge 17

 UGE 17

I denne uge anbefaler vi kogebogen "Den lille kogebog til små pengepunge", der er skrevet af Jonathan B. Erichsen.


Kogebogen er en inspirationskilde med tips og tricks til en billig men lækker aftensmad. Ønsker du at spare lidt penge på madbudgettet, så skal du helt klart læse kogebogen.


Den er utrolig velskrevet og kan stærkt anbefales! 


Om bogen

At være nødsaget til at leve på et meget sparsomt budget, er noget, de fleste af os oplever på et eller andet tidspunkt i livet. Det sætter blandt andet en række begrænsninger for, hvad man kan tillade sig at smide i indkøbskurven, når der skal handles ind til dagens bedste måltid: aftensmaden. Men bare fordi at man ikke har alverdens penge at gøre godt med, behøver det ikke betyde, at man ikke kan lave velsmagende og spændende mad i sin hverdag såvel som til særlige begivenheder.
Den lille kogebog til små pengepunge indeholder tips og tricks til, hvordan du kan spare penge og samtidig lave velsmagende aftensmad. Bogens hensigt er at give dig inspiration i madlavningen, men opfordrer også til, at du gør retterne til dine egne og smager dem til, sådan som du bedst kan lide dem.
God fornøjelse!

mandag den 15. april 2024

Ugens anbefaling - uge 16

 


UGE 16

I denne uge anbefaler vi bogen "Manden, der aldrig blev født", der er skrevet af Klaus Nørgaard Jørgensen. 


Bogen handler om et genetisk eksperiment, som Espen er et produkt af, og han skulle ellers være destrueret. Læs bogen for at høre om Espens liv og tilpasninger i samfundet.

Den er utrolig spændende og kan stærkt anbefales! 


Om bogen

Espen er produktet af et genetisk eksperiment, udført under dække af kortlægningen af det menneskelige genom. Fra udskiftning af defekte gener er der ikke langt til skabelsen af det genetisk optimale menneske. Et produkt, der skulle have været destrueret ved eksperimentets afslutning, men bliver, endnu ufødt, i stedet smuglet ud af laboratoriet af sin mor og vokser op, gemt for verden, i omegnen af Blegind. Espen er ikke som andre børn, viser det sig hurtigt. Han vokser ekstremt hurtigt og evner at tilegne sig viden med en fantastisk fart, men bliver holdt isoleret af sin mor og hendes forældre på deres gård. Første gang han møder ”en udefra”, er, da Kurt kommer forbi. Det møde bliver starten på en serie hændelser, der fører til dramatiske forandringer i Espens tilværelse.

Ugens anbefaling - uge 46

I denne uge anbefaler Forlaget mellemgaard 'TAK SKÆBNE ' , der er skrevet af Poul Bruun. Om bogen:  Tak skæbne er en krønike, hvor...

Populære indlæg