tirsdag den 10. august 2021

Ugens anbefaling, uge 32



Ugens anbefaling
uge 32


DEN UNGE LUPINS EVENTYR - JAGTEN PÅ DOKTOR MOUSTACHE. 


Vi håber alle jer fantastiske læsere har haft en god sommerferie. 

I denne uge anbefaler vi en helt fantastisk børnebog.

Lupin er den franske supertyv, som du måske kender fra Netflix serien "Lupin".

I denne bog følger vi ham som ung, i jagten på Doktor Moustache.

Bogen er skrevet af Marta Palazzes, som har udgivet flere bøger hvis oversættelse er udkommet via Forlaget mellemgaard. 

F.eks. "Drengen og ulven", som egner sig perfekt  til de lidt ældre børn.

_________________________________________________________________


Om bogen:


Også den mest berømte tyv i verden har været et barn.

Kløgtig, modig og med en dyb æresfølelse. Lupin er bare fjorten år gammel, men han er allerede en kendt person blandt de lovløse i Paris. Hans hjem er i Fortet. Et af de mest forfaldne huse i byen, og hans naboer er falsknere, bankrøvere og indbrudstyve.

Lupin derimod stjæler aldrig uden en god grund, og han deler sit bytte med de fattige i kvarteret.

En dag dukker Cyrano og Clarisse op ved Fortet. En gnaven elefantdomptør og en smidig linedanserinde fra Cirkus d’Hiver, og for Lupin begynder der et nyt og uventet eventyr. Cyranos bror er forsvundet i den blå luft, og politiet nægter at efterforske sagen.


Da Lupin finder ud af, at der bag kidnapningen skjuler sig den spøgelsesagtige skikkelse af doktor Moustache, kan han ikke længere trække sig tilbage. Ingen ved det, men de to har et gammelt regnskab, der skal gøres op.

Mellem overraskende hændelser, dristige undvigelser, forklædninger og tricks føres vi ind i Lupins eventyrlige fortid for at afsløre, hvordan han er blevet den mest kendte og elskede gentlemantyv i Paris.


Om Forfatteren:

Marta Palazzesi er børnebogsforfatter, oversætter og filmkonsulent. Hun er en del af Superhero Formation Center, som er en nonprofitorganisation, der afholder workshops i kreativ skrivning for børn.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Ugens anbefaling - uge 17

  UGE 17 I denne uge anbefaler vi kogebogen "Den lille kogebog til små pengepunge", der er skrevet af Jonathan B. Erichsen. Kogebo...

Populære indlæg