tirsdag den 21. december 2021

UGE 51'S ANBEFALING

UGENS ANBEFALING 

UGE 51 


Nu er det snart jul og hjerternes fest. Derfor vil vi gerne anbefale en bog om stor forelskelse og med kærligheden som drivkraft. 

I denne uge vil vi gerne anbefale Lars Bjerregaard Jessens Genelsket, som udkom i sommers. Bogen er lige så meget en rejseskildring, som det er den historie om ulykkelig forelskelse, om ensomhed og om at falme og finde vej til trods for alle de forhindringer, som vi møder i tilværelsen. 

I bogen møder vi en aften på stranden Anders, som sidder med kikkerten i hånden og betragter sin søn, Thor, der sammen med to venner er ude at dykke i havet for at harpunere fisk. Imens føres hans tanker tilbage til ungdomskæresten Cecilie, som han ikke kan få ud af hovedet, og en indre rejse begynder. Men samtidig lurer der en potentiel fare ude på vandet...

Tankerne om Cecilie bringer ham vidt omkring i sindets mange rum, blandt andet på en togtur rundt om jorden. Alt imens Anders lader sig føre med skinnerne, lærer han om kærlighedens og livets mange vildveje. Spørgsmålet er bare, hvordan det skal ende med ham og Cecilie? Og hvad med det, der er ved at ske ude på vandet?

Genelsket er en roman om stor forelskelse og om kærligheden som drivkraft. Men det er også en rejseskildring og en historie om ulykkelig forelskelse, om ensomhed og om at famle og finde vej, til trods for alle de forhindringer vi støder på i tilværelsen.


Skal du ikke have læst Genelsket? Du kan bestille den hjem via dette link: GENELSKET - Skønlitteratur - Voksne - Forlaget mellemgaard ApS

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Månedens forfatter - december 2024

Månedens forfatter er Helle Marianne Dyrholm Helle har udgivet to bøger 'EN, SOM BARE ER DER' og 'JONAS OG DRAGENS KLØER.' ...

Populære indlæg