fredag den 24. marts 2023

Ugens anbefaling uge 12

 

UGENS ANBEFALING

UGE 12

I denne uge anbefaler vi bogen "Krageblod og blå høns"

Bogen er velskrevet og indeholder temaer, som ethvert barn kan spejle sig i.

Kan stærkt anbefales! 

Om bogen

En ko, der viser sig at være en tyr. En brun høne, der pludselig bliver blå. En slåskamp mod PP Kofoed-Rejefanger. En sød pige, der ikke vil byttes væk for en bakke æg. Og ikke mindst nogle lede typer som Klumpfoden og Bette-Kaj. Det er bare noget af det, Frede må slås med. Han bor i en landsby i Jylland og er hverken særlig sej eller modig, selvom han prøver at lade som om. Det hjælper selvfølgelig lidt, at han lige har fået lov til at gro håret ned over ørerne. Men alting bliver pludselig meget svært, da der dukker en helt særlig krage op i landsbyen. Den skulle efter sigende være tam, men i Fredes øjne er den intet mindre end et monster. Et møde med et fugleskræmsel får ham til at indse, at han bliver nødt til at tage et opgør med den forbandede fugl. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Ugens anbefaling - uge 19

  UGE 19 I denne uge anbefaler vi bogen "Mellem blomster og pigtråd", der er skrevet af Gerd Secher Bogen handler om alternative l...

Populære indlæg