UGENS ANBEFALING
UGE 23
I denne uge anbefaler vi bogen "Gud i videnskaben"
Bogen handler om samspillet mellem videnskab og spiritualitet, og hvordan det påvirker samfundet og mennesker.
Den er utrolig velskrevet og kan stærkt anbefales! 
Om bogen
Gud i videnskaben er et opgør med adskillelsen af 
spiritualitet og videnskab. 
Naturvidenskabernes nyere opdagelser har i over 
hundrede år overrasket menneskeheden, hvor den 
overordnede konklusion er, at den fysiske verden ikke 
fungerer som en maskine i tid og rum. Naturvidenskaberne viser os en verden, der er forbundet, samt 
beskriver et univers, som beror på velkoordinerede 
naturlove. Inden for forskning i bevidsthed tyder det 
ligeledes på, at bevidstheden også formår at overskride 
tid og rum. 
Gud og videnskab begynder at nærme sig hinanden.
Bogen beskriver, hvorledes nye måder at forholde sig til 
Gud og videnskab på medfører nye måder at leve på, der 
integrerer videnskab, filosofi og spiritualitet. Dette 
skaber rammerne for menneskers liv samt anviser nye 
måder at indrette samfund på. Det medfører også et nyt 
forhold mellem mennesker og natur, hvilket rummer 
potentialet til at skabe et bæredygtigt globalt samfund. 
Gud og videnskab er de to øjne, vi ser verden med, hvor 
man kan vælge at gå gennem 
livet med det ene øje lukket, 
med begge øjne lukkede eller 
med begge øjne åbne.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar