tirsdag den 10. oktober 2023

Månedens forfatter oktober

 

Månedens forfatter - Niels Henning Mølgård


I denne måned, september 2023, er Forlaget mellemgaards udvalgte forfatter: Niels Henning Mølgård, der udkom med sin nyeste bog "K2-Stue 6" her i september. 

Om bogen:
Januar 1961. Den snart 14-årige Niels falder på isen, brækker armen og indlægges på sygehuset. Her følger vi ham i en lille måned, hvor der er rigeligt med tid til tilbageblik.
Aktuelt står en konfirmation for døren og kræver aktiv deltagelse i troslære. Det overlades til en katolsk præst, der lige er blevet forflyttet til Danmark. Han var lidt for glad for damer.
Nu skal der startes på en frisk, men nissen flytter med. Niels og hans venner kommer til at spille en afgørende rolle i afsløringen af præstens dobbeltliv. 

På sengestuen opstår unikke øjeblikke i intense samtaler om de nære ting i livet. Og så læses der bøger. Især Forbandede ungdom sætter skub i personlige overvejelser hos Niels.
Men der er også 
Sangen om den røde rubin, som høster stor anerkendelse fra stuens andre drenge, når Niels læser op ad de frække sider.


Forfatterens egne ord om sig selv:

JEG hedder Niels Henning Mølgård (f. 1947) og er medforfatter til en række fagbøger inden for skat, regnskab, revision og historie.
MEN nu er det slut med al den faglighed - på skrift vel at mærke. For jeg er stadig aktiv som partner i et selskab, der udvikler it-baserede revisionsværktøjer til revisorer.
NEJ, nu gælder det den frie fortælling, der cirkler omkring mine første teenageår i Hjallese med Dalum Centralskole, Dalum Kloster og Odense Sygehus som omdrejningspunkt for nogle begivenhedsrige oplevelser. Også nogle tragiske!
KAN man det? Altså skrive en roman, når man er uddannet revisor.
JA da! Især hvis man har noget på hjerte og ikke har problemer med at lade pennen flyde, som man siger.
I årene 2001-2004 gik jeg på deltid og studerede filosofi på SDU. Det gav mig lysten til at skrive fiktion.
ER der mere på vej?
ORK ja! Hovedpersonen i K2, Stue 6 (mig selv) fortsætter sit begivenhedsrige liv med dramatiske og romantiske oplevelser som arbejdsdreng på Ejby Teglværk, amatørkonkurrence i Fyns Tivoli og ikke mindst optagelse som basguitarist i Les Amis.
MEN nu skal det i første omgang handle om den her roman, så rigtig god fornøjelse!
PS! Jeg er gift med Jytte, som gik to klasser under mig på Dalum Centralskole. Vi flyttede fra Odense i 2001 og bor nu på toppen i Frøavlsbygningen ved havnen i Svendborg.
Der kan man bare se!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Månedens forfatter - december 2024

Månedens forfatter er Helle Marianne Dyrholm Helle har udgivet to bøger 'EN, SOM BARE ER DER' og 'JONAS OG DRAGENS KLØER.' ...

Populære indlæg