mandag den 15. januar 2024

Ugens anbefaling - uge 3


UGENS ANBEFALING

UGE 3

I denne uge anbefaler vi bogen 'PANSEREN & TØSEN - Prostitution som arbejdsplads"
af Erik Hauervig og Marlene Simoni

Bogen er en biografi af af en tidligere politimand og en tidligere prostitueret. Erik og Marlene beretter om deres oplevelser med købesex fra to forskellige perspektiver.  

Bogen er spændende og kan stærkt anbefales


Om bogen:

Panseren & tøsen fortæller begge deres historie. Erik Hauervig, der også er forfatter til fem kriminalromaner, beretter om sin karriere som politimand med speciale i prostitution, og så giver han sin skarpe mening til kende om, hvorfor købesex bør forbydes i Danmark, og fortæller om sit virke i NGO-organisationen NEWLIVES, der arbejder for at hjælpe kvinder til at starte en ny tilværelse. Marlene Simoni fortæller gribende og stærkt om, hvordan hun – og mange kvinder som hende – er endt i prostitution, og hvad man oplever i en verden, som de færreste af os kender til. Marlene beskriver desuden sin vej ud af prostitution til et almindeligt liv, hvor al mad ikke længere har en bismag af latex.


Panseren & tøsen er en bog, der gerne må skabe debat og dialog. Erik Hauervig og Marlene Simoni tager selv hul på debatten i bogens tredje del, hvor de diskuterer lystigt med hinanden. De er ikke enige om, hvad der er vigtigst: et forbud mod købesex eller en styrket indsats med handleplaner og forebyggende indsatser for de enkelte kvinder. Eller hvordan de to ting skal kombineres. Men de er enige om, at noget må der gøres




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Månedens forfatter - december 2024

Månedens forfatter er Helle Marianne Dyrholm Helle har udgivet to bøger 'EN, SOM BARE ER DER' og 'JONAS OG DRAGENS KLØER.' ...

Populære indlæg