mandag den 24. juni 2024

Ugens anbefaling - uge 26

  

UGE 26

I denne uge anbefaler vi bogen 'Skizofreniens gidsel', der er skrevet af Isabella Fussing Hansen.


Bogen er en fortælling om livet med et barn, der har en skizofreni-diagnose.

Den er utrolig velskrevet og kan stærkt anbefales! 



Om bogen:

Skizofreniens gidsel er en autentisk fortælling om hverdagslivet i familien med et barn med en paranoid skizofreni-diagnose. Bogen er skrevet af en mor med bidrag fra hendes teenagedatter med en paranoid skizofreni. På usentimental og ærlig vis beskrives det, hvordan man som familie kan gå sammen om psykosen, og hvordan man kan planlægge med psykosen. Med en faglig og hjertevarm tilgang indføres læseren i skizofreniens mange indtryk og udtryk. Med selvindsigt og åbenhed beskriver datteren, hvordan virkeligheden kan opløses, om hallucinationer, stemmer og tanker, der ikke er hendes egne. Det er en indvielse i forældrerollens ansvar, etiske dilemmaer, udfordringer. Den er om kunsten at bevare parforholdet og forankringen i sig selv. Det er fortællingen om mødet med velmene fjolser i vores sundheds- og velfærdssystem, og hvordan man som forældre pålægges en behandlerrolle. Det er historien om en helt almindelig teenagerfamilie og skizofrenien.

 

Uddrag af bogen:
Jeg forestillede mig lyden og fornemmelsen af hans krop, når den stødte mod min kofanger for hernæst at bøje ind over min kølerhjelm. Jeg forestillede mig, hvordan hans ansigt ville fortrække sig, når erkendelsen ramte ham. Jeg havde egentlig ikke en lyst til at skade ham, men så ville jeg da have en ting mindre at skulle forholde mig til.
(…) 
I denne tilstand kan et toiletbesøg give mig anledning til stress. Tænk nu, hvis min datter går til grunde, mens jeg sidder her. Jeg bliver en medlidende forældre. Jeg tager mig selv i mentalt at materialisere min datters hallucinationer. Jeg deler min datters frygt for ”Manden”. Jeg frygter, ”Manden” kommer efter mig. I samme moment overvældes jeg af omsorgstræthed.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Månedens forfatter - November 2024

Marcus Andersen Forlaget har i denne måned udvalgt, Marcus Andersen, som månedens forfatter. Marcus har udgivet digtsamlingen 'Barbe...

Populære indlæg