Månedens forfatter er Lykke Baszkiewicz, som har udgivet bogen, 'Da Freddie flyttede ind'.
Om bogen: Sebastian får langt om længe lov til at få en hund, og på dyreherberget falder valget på en mops, der hedder Freddie. Men det er ikke en helt almindelig hund, Sebastian og hans familie får med hjem. Den kan nemlig tale, elsker pizza og gyserfilm og vil hellere sove i Sebastians seng end i sin hundekurv. Der er bare ét problem: Sebastian er sikker på, at hans forældre vil sende Freddie tilbage til dyreinternatet, hvis de finder ud af, at han kan tale.
Illustreret af Anne Mette Olsen.
Forfatterens egne ord: Mit navn er Lykke Baszkiewicz og jeg har netop udgivet min første børnebog. Jeg er uddannet lærer og har arbejdet med børn og læsning i mange år, og har lagt mig i selen for at finde bøger der passer til børnenes interesser og samtidig udvider deres horisont. Jeg har altid haft en god fantasi og haft svært ved at forstå, når mine elever ikke kunne få gang i en historie. Når først et frø er plantet, spirer det ud af kontrol og vokser og vokser. Bogen “Da Freddie flyttede ind", blev til som en nødløsning. Som konsekvens af en stressreaktion kunne jeg ikke læse bøger for mine børn. Ordene ville ikke blive på linjerne,
men hoppede rundt.
Læsning har dog altid været en af hjørnestenene i vores samvær, så ingen historier var ikke en mulighed. Sammen med min søn blev Freddie altså til. Og da han først var skabt, var han svær at holde tilbage. Han har aften efter aften stoppet indbrudstyve, fundet forsvundne børn, slået hårdt ned på mobbere og har været med på ferie ved kysten, - men det er alt sammen bøger til en anden gang.
Bøger kan så meget. De skaber ro, fantasi og fokus på en helt særlig måde måde. Mens man bliver underholdt af film og Youtube, kan man sagtens tale med andre, bygge med Lego eller slå hjernen fra og lade sig underholde. Når man læser en bog, er man nødt til at fordybe sig i historien, høre stemmerne for sit indre øre, selv danne billederne og give sig tid til at genlæse, hvis der var noget man ikke forstod. Derfor kræver det, at indholdet er fængende, underholdende og spændende. Det forpligter at skrive en børnebog! Hvad nu hvis det bare bliver endnu et bevis på, at “det er så keeedeligt at læse”? Sikke en angstprovokerende tanke!
Indholdet i bogen, Sebastians tanker og sproget er baseret på de mange tanker og bekymringer, der er kommet til udtryk i samtaler jeg har haft med børn, både i skolen og i fritiden. Der er så meget vi voksne ikke forstår, og noget af det sætter Sebastian fokus på.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar