onsdag den 7. maj 2025

Ugens anbefaling - uge 19

I denne uge anbefaler Forlaget mellemgaard 'RUMLERILLER - og andre rystende historier', der er skrevet af Ib Worm.



Rumleriller - og andre rystende historier indeholder otte noveller og fire digte om det at være på vej.

Her er der spøgelsescyklister på Storebæltsbroen, en brændende blodbøg, en tur op ad Cerro de la Muerte (Dødens bjerg) og et besøg i de svenske skove for at finde friske svampe. Det rasler og rumler altid på livets snoede landevej. Det gør det også i disse bevægende fortællinger.


Uddrag af bogen
Den røde sportsvogn kørte igen langsomt. En modkørende bil passerede dem i et lyshav, og Atlas kunne irriteret konstatere, at de unge lapsedrenge piskede en stemning op. Chaufføren lod sportsvognen speede op for så sekundet efter at bremse blødt ned igen. 
Han havde ikke noget valg. Med foden på speederen trak han igen ud i overhalingsbanen. Denne gang nåede han næsten forbi, før den røde sportsvogn gassede op igen og kørte op på siden af dem. Atlas forsøgte at gøre tegn til dem om, at Silke var fødende, ved at pege ned på hendes tykke mave, men i stedet havde den ene unge mand på bagsædet af den røde sportsvogn syntes, at de skulle nyde synet af et par blege danske balder, der blev smækket op i omkredsen af et nedrullet bagsædevindue.



Bogen kan selvfølgelig købes på mellemgaard.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

ugens anbefaling - uge 25

I anledningen af, at Tour de France nærmer sig, anbefaler forlaget '40 utrolige historier fra Tour de France'. Om bogen: Alle mennes...

Populære indlæg