mandag den 8. april 2024

Ugens anbefaling - uge 15

 


UGE 15

I denne uge anbefaler vi bogen "Den ariske jøde", der er skrevet af Pia Grandjean Odderskov.


Det er en fortælling om en ung pige, som hvirvles in i Anden Verdenskrig.


Den er utrolig velskrevet og kan stærkt anbefales! 



Om bogen
Den ariske jøde er fortællingen om en ganske ung pige, der uforskyldt hvirvles ind i Anden Verdenskrig. Hun overlever i kraft af sin styrke og sit held, men også gennem den omsorg og kærlighed, hun modtager fra et andet menneske.  
Det er en roman om krig og om den svære eftertid, der i nok så høj grad handler om overlevelse. Det er også fortællingen om, hvordan krig ikke kun påvirker den, der berøres af den, men også de efterfølgende generationer.

Månedens forfatter - april 2024

 Månedens forfatter - april 2024

    Pia Reesen



I denne måned, april 2024, er Forlaget mellemgaards udvalgte forfatter: Pia Reesen, der udkom med sin nyeste bog i december 2023, 'Lad der blive mørke'.

Om bogen: 
Den sensitive bestsellerforfatter Simone Anna Vilhelmsen, 50 år, fraskilt og single, flytter i det spæde forår ind i en dejlig ejerlejlighed ved Furesøen i Virum sammen med sin kat Toppy efter en hård skilsmisse. Alt er idyl, og kreativiteten flyder, og medierne elsker hende. Livet er godt. Men en dag forvandles hendes skønne liv og karriere brat til et mareridt, da en psykopatisk stalker begynder at forfølge hende, og hans chikane bliver mere og mere truende og ondskabsfuld. Dermed begynder kattens leg med musen. Hun er pludselig blevet offer for stalking. Men hvor langt vil han gå i sit sygelige had til hende? Hvorfor lige hende, og hvad er det, der trigger ham? Samtidig sker der et par bestialske mord i Geels Skov i Virum. Med sine to veninder og sin redaktør kæmper Simone for at få en hverdag til at køre og få sit liv tilbage. Men kan hun?


Forfatterens egne ord:

Hej, jeg hedder Pia Reesen Brønnum, og jeg er født i 1960 i Gl. Holte nord, bare et stenkast fra marker med køer og resten af den smukke natur, som jeg nød meget som barn og teenager.
Efter gymnasiet og lidt småjobs, begyndte jeg at arbejde i Danmarks Radio i TV-Byen, hvor jeg blev i 2 årtier. Dernæst har jeg arbejdet som journalist på en lokalradio i 7 år, til radioen lukkede og slukkede. Fik også tid til at tage en psykoterapeutisk uddannelse efter at have taget HF psykologi. Sindet interesserede mig meget. Hvad trigger både sind og hjerne til dysfunktionelle handlinger?

Jeg har altid haft en stor fantasi, og allerede som 12 årig begyndte jeg at skrive digte og noveller, kunne slet ikke lade være. Og jeg anmeldte også børnebøger i Berlingske Tidende og en enkel kort kriminovelle under Ping-Posten samme sted blev det også til.
Jeg havde et par rigtig gode dansklærere i underskolen og senere i gymnasiet, og de gav mig endnu mere gnist til at fortsætte mit skriveri. Da jeg blev voksen, begyndte jeg at skrive romaner, men kun til skuffen, for turde slet ikke sende mit arbejde til et forlag. Men da jeg endelig gjorde, blev det til Gyldendal, der skrev tilbage, at den var professionel turneret og et godt plot, men at jeg skulle blive ved med skrive og udvikle mig. Det var et klap på skulderen, så jeg blev ved.
Nu er så min 8 roman udkommet. Denne gang en thriller, og dermed vender jeg for en stund tilbage til den genre, der også blev brugt til min debutroman. Thrilleren "Lad der blive mørke", handler om stalking, vild og rendyrket ondskab. Jeg researchede i et halvt år, før jeg jeg begyndte at skrive min sædvanlige mindmap. Jeg vidste, at stalking er lidt tabu og mange ofre er skamfulde eller får en skyldfølelse. Var det deres egen skyld? Havde de selv lagt op til stalking på de sociale medier? 
Jeg talte med en psykolog fra Dansk Stalking Center, og blev klar over, at alle kan blive stalket, både mænd og kvinder, piger og drenge. Men hvorfor bliver en person stalker? Er de psykisk syge, forsmået kærester, eller rendyrkede psykopater eller en blanding?
Jeg valgte en blanding til min histories stalker, også en moden mand, og ikke et barn eller ungt menneske. Både fordi det gav mig større råderum til den chikane og mord, der også i yderste konsekvens kan ske. Men som forfatter er du fri, du kan skrive, hvad du vil, så længe hovedpersonerne kommer ind under huden. Sympati for ofret og rædsel over stalkerens barndom og forkvaklet indstilling til kvinder.
Historiens klimaks er endnu mere voldsom, men med den viden, vi har om stalkeren på dette tidspunkt, så er vi kommet forbi point of no return. (som man siger i Tv- og filmbranchen.)
Hvad så nu?
Nu holder jeg en pause, som jeg plejer at gøre, for der er 2 vidt forskellige ideer i mit hoved. Og dér bliver de mindst et halvt års tid. Smiler.

God fornøjelse med læsningen, både min og mange andre dejlige romaner. Bøger skal læses, ikke bare være til pynt på modehylden...

Varme hilsner,
Pia Reesen Brønnum

onsdag den 3. april 2024

Ugens anbefaling - uge 14

 


UGE 14

I denne uge anbefaler vi bogen "Fædrene åd de sure druer", der er skrevet af Claus Bryld. 


Bogen handler om livet som søn af en dansk nazist, samt andre familiemedlemmer der er aktive i DNSAP i besættelsestiden.


Den er utrolig fængende og kan stærkt anbefales! 


Om bogen

Claus Bryld er søn af en dansk nazist, hvis tre brødre også var aktive i det danske nazistparti, DNSAP, under besættelsen. Reaktionen og bearbejdningen heraf har fyldt meget i hans liv, og i denne erindringsbog fortæller han om en barndom og ungdom, som var farverig og fuld af omskiftelser, men også konstant truet af frygten for, at omverdenen skulle bruge hans fars historie mod ham. I en moden alder begynder han dog at italesætte fortiden og at tage et offentligt opgør med forældregenerationen og dens skyld. Ikke så meget for at dømme som for at forstå. Foruden dette opgør, der også er et opgør med udrensningen efter krigen, skildrer Claus Bryld sin egen udvikling, menneskeligt såvel som politisk, en udvikling, der gik i en helt anden retning end faren og farbrødrenes.
Bogen udgør en blanding af personlig erindring fra tiden 1944 til 1971 og historisk fremstilling, der bygger på de endeligt frigivne dokumenter fra besættelsestiden og retsopgøret.

mandag den 25. marts 2024

Ugens anbefaling - uge 13

 UGE 13

I denne uge anbefaler vi bogen "Jeg er ond, mørk og dyster", der er skrevet af Anders Lynnerup 


Bogen handler den ung Geo, som ikke er sig selv, efter han har været til spåmand, hvor spåkuglen har skabt et billede af den unge Geo. Læs bogen for at se, om spåmanden har taget fejl.


Den er utrolig velskrevet og kan stærkt anbefales! 


Om bogen

Nutidens vederstyggelige massemorder eller fremtidens helt og frelse? Synet af blod tænder en dyb trang i den unge Geo. Skæbnen tager ham ud på en nådesløs rejse, som spået af den mystiske spåmand, men er spåmandens syn til at stole på? Mens Geo Dimen i sine unge år får sat hele skolen godt på plads, siddende på sin retmæssige trone, synes omgivelser og drengens egen personlighed at være vrangforestillinger, mens han rejser gennem de foruroligende gymnasieår. Med minder fra en fjern fortid og syn af en uvirkelig fremtid føles Geos liv som en feberdrøm af en rutsjebanetur. Tog spåmanden fejl? Var Geo Dimen ikke den vederstyggelighed, som spåkuglen havde skabt et klart billede af? En ting er sikkert. Dimen er ikke sig selv, og nogen må vide, hvad der er sket, eller hvem der står bag. Hvor. Er. Geo Dimen?

mandag den 18. marts 2024

Ugens anbefaling - uge 12

 

UGE 12

I denne uge anbefaler vi bogen "Kan vi undgå en ny storkrig? Europas frihed på spil", som er skrevet af Viggo Fischer.


Bogen handler om usikkerheden skabt af Rusland i nutidens samfund. Forfatteren giver en vurdering af udviklingen i vores verdensdel siden 2. verdenskrig.


Den er utrolig relevant og kan stærkt anbefales! 


Om bogen

Den optimisme, der har præget os europæere i årtier, har i 2022 fået et alvorlig tilbageslag. Den ny krig iværksat af Rusland skaber usikkerhed om vores fremtid. Forfatteren af denne bog giver en samlet vurdering af udviklingen i vores verdensdel siden afslutningen af 2. Verdenskrig. Han tager udgangspunkt i konkrete erfaringer og pointerer, at vi betaler en pris for naivitet over for styret i Kreml. Viggo Fischer mener, at vi for længst burde have forstået den fare, vi var stillet overfor. Det gælder også i forholdet til det andet store diktatur, det kinesiske. Men udsigten er ikke alene mørk. Står demokratierne sammen, kan vi være forhåbningsfulde. Læserne tages med på en historisk rejse med nye perspektiver. Også til det store østasiatiske demokrati Japan, der er begyndt at finde sin form som en aktiv deltager i de frie landes samarbejde.


Kan vi undgå en ny storkrig? Forfatteren er optimist, hvis demokratierne viser styrke og undgår de fejl, som førte til krigen i 1939. Danmark yder et bidrag ved at styrke sit forsvar, blandt andet med de nye avancerede amerikanske fly, som ses herunder.

Ugens anbefaling - uge 46

I denne uge anbefaler Forlaget mellemgaard 'TAK SKÆBNE ' , der er skrevet af Poul Bruun. Om bogen:  Tak skæbne er en krønike, hvor...

Populære indlæg