tirsdag den 26. januar 2016

Sundhedsfaglig Blog anbefaler "Dukseelev i flinkeskolen" som månedens bog

Læs anmeldelsen her

Om bogen
Et ophold på psykiatrisk afdeling er aldrig en nem oplevelse, men for Nini Vind Schulz blev det direkte et mareridt. Da hun i 1990 blev indlagt, var det med en naiv tro på, at myndighederne var til for at hjælpe hende. Men da en ansat begik seksuelle overgreb mod hende, måtte hun sande, at det langtfra var tilfældet.
Dukseelev i flinkeskolen er en ærlig, vred og frustreret fortælling om konsekvent at blive ignoreret og marginaliseret, når man først er blevet stemplet som ikke-rask. Men den er også en bredside mod et system, der kategorisk dækker over sine egne fejl og bebrejder offeret frem for gerningsmanden.

Uddrag af bogen
Jeg vågnede ved en stank af spiritus. Der lå en nøgen mand i min seng. Jeg blev stiv af skræk. Kunne ikke reagere. Lå bare ganske stille. Jeg var alene på stuen, og døren var lukket. På natrunde kom den kvindelige sygeplejerske ind på stuen. Jeg husker ikke hendes navn. Straks hun så, at der lå én i min seng, smækkede hun døren hårdt i og forsvandt. Tankerne for gennem hovedet på mig. I den grad svigtede hun mig. Hvorfor greb dog hun ikke ind? Det føltes som timer, inden hun igen kom. Denne gang sammen med den mandlige sygeplejerske Steen. Måske egentlig han hedder noget andet. Sammen fik de den fulde mand ud og kom ind på min stue bagefter. Jeg fik at vide, hvem han var. Det var sygeplejeeleven. Min kontaktperson. Jeg var jo den indlagte på psykiatriske afdeling.

Om forfatteren
Nini Vind Schultz blev født i Esbjerg i 1959, men voksede op i Kolding. Hun er tidligere hundefrisør og har uddannelser som merkonom i markedsføring og idrætsleder. Dukseelev i flinkeskolen er hendes debut.


Læs også "Tvangsindlæggelsen" af samme forfatter.
Køb "Dukseelev i flinkeskolen"
Køb "Tvangsindlæggelsen"






Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Månedens forfatter - November 2024

Marcus Andersen Forlaget har i denne måned udvalgt, Marcus Andersen, som månedens forfatter. Marcus har udgivet digtsamlingen 'Barbe...

Populære indlæg