Viser opslag med etiketten bogudgivelser. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bogudgivelser. Vis alle opslag

mandag den 18. maj 2020

Boganmeldelse af Pulserende Hjerter

Pulserende Hjerter 
af Bente Schrøder Rasmussen

Boganmeldelse af forfatter Adelaide Zocchi

Køb bogen her.

En krimi, som er konstrueret på flere niveauer, karakteriseret af en crescendo, i hvilken forfatteren veksler mellem fremadskridende opklaringsarbejde,  ”falske” spor og nedsat tempo, som kulminerer i en uforudsigelig slutning. 

Det er ikke altid, en krimi giver læseren mulighed for at erfare noget helt andet end sekvensen mord-opklaring. Her sker det derimod. I de klassiske efterforskningsaspekter indflettes temaer om menneskelige følelser, om venskab, samt fremfor alt om det stimulerende miljø. Scenen hvorpå denne begivenhed udfolder sig er Rom og omegn, samt i mindre grad Mexico, som dog hele tiden befinder sig under overfladen.

Fra hendes pen fremstår Rom, helt sikkert, som noget forfatteren elsker: hun elsker dens kunst, arkæologi, sammensmeltningen af nationalitet og skikke, som her krydser hinanden og karakteriseres i al deres forskellighed. Af denne fortælling fremstår byen i alle sine varianter, som ofte kun kendes af få. Dette sceneri samspiller i allerhøjeste grad med udviklingen af intrigen. 

Bente Rasmussen videregiver sin viden om byen med en sådan lidenskab, at bogen også bliver en behagelig guide til opdagelse af Roms monumenter og ukendte steder. Dette er, udover intrigen, en mere end gyldig grund til at spendere nogle dags timer med spændende læsning af denne bog.

Adelaide Zocchi

torsdag den 31. oktober 2019

Historien om Ruth Corduas forfatterskab

”Når en alderstegen folkepensionist tager et kvantespring og uden tilløb skriver sin første bog, kan det godt vække en del undren − men når hun i hurtig rækkefølge skriver den næste og den næste, må forbløffelsen vel siges at blive bragt til ophør.” Sådan står der i afsnittet ”Om forfatteren” om Ruth Cordua. 

Man hvad fik så den alderstegne folkepensionist til at skrive? Ruth Cordua siger selv, at hun blot var en pige med munden fuld af ord. Da hun uden varsel blev kronisk syg, flygtede hun ind på sin kontorstol, for der mærkede hun ikke symptomerne. Og så skrev hun ellers teksten til en tusind sider lang bog.

Ruth Corduas første bogudgivelse ved Forlaget mellemgaard – Arilds tid


Inspirationen til at skrive bøgerne kom som lyn fra en klar himmel. Ruth fortæller selv, at der hang en erindring om en drøm i hendes hoved. Hun satte sig ned med fingrene til tastaturet ved starten af sin første bog og sagde; ”Nu tager jeg udgangspunkt i den drøm og skriver, hvad jeg tror, der sker, efter at drømmen slap op.” 

Ruth ser tilbage, idet hun nu sidder midt i slutningen af sin tolvte bog. 
”Jeg kan godt se, at jeg i mit forfatterskab har sprunget som hø og hakkelse. Da jeg havde skrevet en bog, som i virkeligheden var begyndelsen til den første bog – ærlig talt! – forlod jeg emnet fremtidsvision og sprang lige ud i en historie om narkohandel, kvindemisbrug og våbenhandel, hvor jeg stillede spørgsmål til nutidens offentlige instanser og deres troværdighed.” 
Konkluderende tilføjer Ruth, at hun ELSKER at sidde og finde ud af, hvor handlingen nu bevæger sig hen, for den er ikke planlagt og har det med at komme i sidste sekund.  

Derpå gik det slag i slag for Ruth Cordua. 
Men hvorfor skulle man overhovedet købe og læse en af Ruth Corduas bøger - dét svarer hun på her:
”Jeg har i årevis sluttet mine word-filer med et suk og slet ikke løftet bare en lillefinger for at få bogen trykt. Hvis mine venner og familie ikke orkede at læse mine bøger, trak jeg på skuldrene, og nu må alle læserne i lille Danmark nok spørge: Hvorfor i alverden skulle de så købe en bog af Ruth Cordua?”




”Jo, nu skal I høre. Der er sjældent sat grænser for, hvad mine hovedpersoner bedriver, og du bliver kostet rundt i alverdens lande på mere eller mindre tvivlsomme togter i egne, jeg selv har besøgt.” Ruth slutter af med at sige, at man bare skal tage en af hendes bøger med på sin daglige pendlertur eller med i sengen. Man skal nok blive bidt af handlingen, måske lige så bidt af den, som Ruth blev af at skrive bøger. 

Alle bøger er tilgængelige på tryk eller som e-bog. Bestil dem i dag på www.mellemgaard.dk eller køb dem i din lokale boghandel. 

torsdag den 15. august 2019

💭Psykisk sundhed💭

Et anker af flamingo





Pernille Frandsen udkom i maj 2019 med bogen "Et anker af flamingo", som siden da har været et hit blandt anmelderne. I bogen, som sætter fokus på et vigtigt emne, kommer vi helt tæt på oplevelserne ved at blive indhentet af fortidens skygger og hvordan det er at modtage mislykket psykiatrisk behandling med medicin og electrochokbehandlinger, der ender med at forandre forfatterens liv og hjerne for altid.







ISBN 978-87-7218-375-6 
Vejledende pris 199,95 DKK



Anmelderne udtaler: 

"Jeg vil mene, denne fortælling, burde være en del af et pensum i sundhedsuddannelserne." Annette Zastrow, klinisk sygeplejerske 

"Jeg vil anbefale bogen til alle som arbejder i psykiatrien, men alle andre kan også have stor glæde af at læse Pernilles beretning. Den er et vigtigt input i debatten om psykiatrien i Danmark, og den viser at psykisk sygdom kan komme fra mange forskellige ting og ramme alle." Kreativepips.dk


3 år, 7 måneder og 26 dage
- en stressramts dagbog


I denne dagbog får læseren et indblik i hvordan det er at leve et liv med stress, inklusive de tanker, problemstillinger og situationer der er, set indefra med en stressramts øjne. 

Uddrag af bog: 

Jeg er nødt til at melde fra. Stoppe arbejdsprøvningen og jobplanen uanset konsekvenserne, ellers dør jeg simpelthen. 




ISBN 978-87-7190-980-7
Vejledende pris 199,95 DKK



Tilbage til naturen
- en bog om naturterapi


Denne bog vil tage dig i hånden og føre dig ind i naturterapiens univers for til sidst at give dig inspiration til ikke kun at bruge naturen for din egen skyld, men også give bud på, hvad du kan gøre for at give naturen noget tilbage.  

Uddrag af bog: 

Det, der sker, når vi er i naturen, er at vi kommer "back to basic" i disse naturoplevelser. Det er en slags frihed. Der er højt, og der er bredt. Landskabet er bredt ud foran os. Naturen opfordrer til, at vi er forundringsparate, og at vi oplever, at vi har styrken til at kunne være i naturen på alle årstider.


ISBN 978-87-970328-5-5
Vejledende pris 249,95 DKK


Det som ingen ser 


Det som ingen ser fortæller Kasper Valentins barske historie om at være usynligt syg, og hvordan han håndterede det, at hverken læger, familie eller venner kunne se, at der var noget galt med ham. Det er også historien om, hvordan han fik tilværelsen til at fungere igen, efter han mistede sin gamle tilværelse og sine drømme om fremtiden.

Kasper medvirkede i 2014 i DR-dokumentaren "De uhelbredelige?"


ISBN 978-87-7190-172-6
Vejledende pris 199,95 DKK




Alle bøgerne kan købes hos Forlaget mellemgaards hjemmeside, eller hos din lokale bogforhandler.💚




tirsdag den 25. oktober 2016

Kan du heller ikke vente til det bliver weekend?

Det kan vi heller ikke, for på fredag udkommer 21 nye og spændende titler på forlaget mellemgaard - en god undskyldning for at kaste dig på sofaen men et tæppe og en god bog.


Et stort tillykke til alle forfatterne!

torsdag den 14. april 2016

Månedens anbefalinger

Månedens skønlitterære


Det halve menneske
Forfatter: Kim Basse

Om bogen: Lars voksede op i det kriminelle og socialt belastede kvarter Frydenlund, hvor teenageårene var præget af vold, stoffer og rambuktyverier. Faren var alkoholiker, moren skredet, og storebroren og vennerne ”tabere” som han selv. På overfladen ser det ud til, at Lars i dag har brudt sin sociale arv: Han er blevet uddannet arkitekt og venter et barn med sin kæreste Mette, der er jurist i sin fars advokatvirksomhed. Men Mette kender ikke til Lars’ barske baggrund, der stadig hjemsøger ham, og sandheden truer nu både ham selv og hans ufødte barn. Man siger, at klæder skaber folk, men gør titler som arkitekt, havnearbejder og arbejdsløs det også? Det spørgsmål angriber Det halve menneske og sætter spørgsmålstegn ved, hvad det vil sige at bryde den sociale arv.


Englens død
Forfatter: Pernille Vørs

Om bogen: Alt er vendt op og ned i Catharinas liv, efter hun er blevet introduceret for Ian Dominics verden. Til trods for de voldsomme ting, som han har udsat hende for, har han stadig en plads i hendes hjerte. Da han erklærer sin kærlighed til hende, sætter hun ham ubevidst på en prøve, men i virkeligheden er det hende selv, der igen bliver udfordret, da hun finder ud af Ians livslange hemmelighed. Den hemmelighed, der til dels er skyld i hans mørke side. Catharina kan ikke lade hemmeligheden ligge og begynder derfor at grave dybere i Ians fortid – uden hans viden. Men en fortid kan være hemmeligholdt af så mange årsager. Det er ikke kun Ian, der har interesse i at holde sandheden skjult, andre med mere dystre intentioner ser også gerne at fortiden forbliver fortid. Englens død er sidste bind i Dominic-trilogien. Tidligere udkom Spillet om sirenen og Magtens pris.


Slået skæv
Forfatter: Anette Vinston Ritz

Om bogen: Line vokser op i en familie, hvor hverdagen er præget af sorte frikadeller, overgreb, forældrenes skænderier og moren, der ofte skal trøstes. Hun klarer det hele med et smil, spiser mindre og dyrker mere motion. Naboerne må Line ikke snakke med for faren. Hun gør det alligevel. Og bliver bogstaveligt talt trukket ind i en helt anden verden, hvor hun oplæres i kroppens forunderlige sprog. Spørgsmålet er, om det kan hjælpe hende. Lines klasselærer, Annica, kæmper sin egen kamp for at få hverdagen til at hænge sammen. Hendes krop ryster, når fortidens dæmoner bryder igennem. Og det gør de tit. Gennem terapi på Incest center Fyn får Annica mere og mere hold på sig selv. Men bliver hun i stand til at se Lines problemer? Og hvad er egentlig fantasi, og hvor går grænsen over til virkeligheden?

Månedens børnebog


Nede i min børnehave
Forfatter: Pernille Stenskjær

Om bogen: Børnerim, der handler om børns hverdag i børnehaven. Bogen er velegnet til højtlæsning for børn mellem 3-6 år. Højtlæsning giver mulighed for fordybelse og nærvær, og da barnet vil genkende lignende oplevelser fra dets egen børnehave, giver det mulighed for dialog den voksne og barnet imellem. Når du viser interesse for barnets hverdag, styrker du dets selvbillede. Børnebøger stimulerer børns fantasi og sproglige udvikling gennem leg med ord. For eksempel skærpes børns opmærksomhed for sproglydene gennem rim og remser, og på den måde får de en større sproglig bevidsthed.




Månedens øvrige


Livet i en glasklokke
Forfatter: Susanne Elisabeth Longhi

Om bogen: Det er efterfølgeren til min første bog Den blå hest, som udkom 2013. Den blå hest er fortællingen om et liv med udiagnosticeret Asperger og AD(h)D. Om den lange og hårde kamp, det er at finde sig til rette i tilværelsen, når omgivelserne ikke forstår, hvad der rører sig i ens sind – og man så heller ikke selv er meget klogere på det. Livet i en glasklokke er baseret på de foredrag, jeg har holdt en del af efterhånden, både for forældre, diagnosticerede og fagfolk. Der er dog også en hel del, der ikke indgår i foredragene. Det skyldes alene, at der ikke ville være tid til at komme omkring alle bogens emner på et foredrag. Den er bygget op med spørgsmål og generelle svar samt personlige svar. Og der er også en del fagligt stof i nogle af afsnittene. Jeg vil ønske dig rigtig god læsning.

tirsdag den 8. marts 2016

Månedens anbefalinger

Månedens krimi


Drengen Petru
Forfatter: Bent Hein
Læs mere her

Om bogen: Et barn på omkring fire år bliver fundet en tidlig morgen, gravet ned i sandet på stranden ved Nyborg. Retsmediciner Leif Brydesen fortæller Ib Møller, der er leder af Nyborg lokalpoliti, at den lille pige er blevet seksuelt misbrugt. Hun har klare slaviske træk, der indikerer, at hun ikke er dansk, men muligvis fra Bulgarien eller Rumænien. Ib Møller ved naturligvis ikke, om det er et enkeltstående tilfælde, hvor der kun er en enkelt person involveret, eller om flere pædofile står bag, og om sagen rækker ud over landets grænser. Derfor tilkalder han Peter Eriksens team, der efter hans overbevisning har bedre forudsætninger for at opklare en sag af denne type. Det skal senere vise sig, at sagen drejer sig om mere end pædofili. Og Peter Eriksens team får stor hjælp fra både drengen Petru og journalist Jan Bondesen.

Månedens roman


Solar Plexus
Forfatter: Marie Christoffersen
Læs mere her

Om bogen: Marlene er gift med Peter, og sammen har de datteren Mathilde. På overfladen ser familielivet lykkeligt ud, men der er blevet stille i samtalekøkkenet. Hverdagens hamsterhjul af job og huslige forpligtelser snurrer ubarmhjertigt rundt for Marlene og Peter, og de befinder sig pludselig i hvert sit soveværelse. Hvordan er det kommet så vidt? Den pæne og forudsigelige Marlene har det dårligt. Hun er forvirret og føler sig ensom, fastlåst, jaloux og handlingslammet. Hun søger læge og kommer i behandling for mild depression. Midt i denne livskrise genoptager Marlene kontakten til en gammel veninde og oplever nye sider af sig selv. Det får hende til at spørge: ”Hvem er jeg, hvad drømmer jeg egentlig om, og hvordan vil jeg gerne leve mit liv fremover?"
Månedens sjove


Jesper husmands brokpistol - Det basale rundt i 80 dage
Forfatter: Jens. Chr. Jensen

Om bogen: Den tør en hel del, så som at ridse nogle store linjer op, konkludere og give et bud på, hvordan det meste hænger sammen. Den blæser på den politiske korrekthed, på det, alle går og siger, på det, alle går og ikke siger, på relativismen, tidsånden og den positive psykologi. Den vil bare sige tingene ligeud, som de er. Der er krudt i den. Hvem er vi? Hvilket samfund er vi? Hvad er forbindelsen mellem os selv og den store, rodede omverden? Vi er alle fejlbarlige mennesker. Men i disse år er vi ved at begå nogle fejl, som kan blive lidt for dyre. Vi bør besinde os og stirre virkeligheden lige ind i øjnene som voksne og ansvarlige mennesker, der har en større horisont end vores egne navler. Det er en rejse. Der er faktisk ret spændende derude. Og der er ikke meget, der er mere givende end at komme til at forstå lidt mere af hele redeligheden og opnå større overblik.

Månedens børnebog


Magnus' punkerhår – og andre korte historier om nogle af de lidt svære ting i livet
Forfatter: Joan Bach Poulsen

Om bogen: Det er en bog med små rimhistorier, som handler om nogle af de ting i livet, der kan være svære at opleve eller at tale om. Temaerne i historierne er: at se anderledes ud, blive bange for det fremmede, begravelse, ikke at turde, at skulle sige noget svært, skældud og skilsmisse. Når børn skal bearbejde svære oplevelser og følelser, har de typisk glæde af at dele dem og at genkende dem gennem andres historier som for eksempel personerne i denne bog.





Månedens digtsamling


Smertens sande ansigt
Forfatter: Heidi N. Janum

Om bogen: Har du kroniske smerter, eller kender du nogen, der har? Smertens sande ansigt indeholder 32 digte, som handler om det at leve med kroniske smerter. Fra frustrationer, frygt, tabte drømme og sorg til glæder, overraskelser, lettelser og sidst, men ikke mindst, nye drømme. Digtsamlingen henvender sig til kroniske smertepatienter, pårørende samt behandlere.







Månedens biografi


Maúd Bertelsen - Modellen med de 100 ansigter
Forfatter: Maúd Bertelsen

Om bogen: Maúd Bertelsen kan med rette kaldes Danmarks første supermodel. I 1960’erne og 1970’erne arbejdede hun sammen med de dygtigste fotografer i branchen, og billederne af hende blev bragt i førende modemagasiner som Vogue, Harper’s Bazaar og Linia Italiano. Hendes kunstneriske spændvidde var enorm, og denne formidable evne til at tilføre hver enkelt opgave noget særligt førte hurtigt til, at hun fik navnet: modellen med de 100 ansigter. I denne bog fortæller hun sin fascinerende historie i tekst og billeder. Bogen giver et unikt indblik i en topmodels liv i perioden og fortæller desuden Maúd Bertelsens interessante livshistorie. Vi hører eksempelvis om hendes møder med tidens kendisser og om hendes medvirken i Panduro-filmatiseringen Hvad med os?, der indbragte hende en Golden Gate Award i San Francisco.

torsdag den 18. februar 2016

Den nye generation af digtere træder frem i lyset

Hos Forlaget mellemgaard er vi stolte over at kunne bane vejen for så mange dygtige, unge digtere. De har noget på hjertet - og folk lytter!

Se med her, når to unge digtere læser op af hver deres digtsamling.




Kærlighed og kulturskyer af Danial Khalil 
https://www.facebook.com/KhalilDanial/?fref=nf



DØD af Jacob Alexander Mannstaedt
https://m.facebook.com/story.php?story_fbid=814459861997269&id=801530039956918



tirsdag den 16. februar 2016

Vind en valgfri bog fra mellemgaard

Dirch Passer er ikke kun Danmarks største komiker, han er også far til en af Forlaget mellemgaards forfattere. Men hvem? og hvilken bog har hun skrevet?

Der udtrækkes 3 vindere, mandag d. 29. februar.
 
 
 

torsdag den 11. februar 2016

Månedens anbefalinger

Månedens biografier



Alleingänger – En svag dreng
Forfatter: Jens Mortensen

Om bogen: En bog om hvordan man kan gå igennem livet alene. Også i selskab med andre. Følelsen af ensomhed er overvældende, når livet er formet med mishandling, svigt, mobning og seksuelle overgreb. Denne følelse kan forstærkes, i mødet med læger, sagsbehandlere og andre, der sjældent har noget konstruktivt at byde ind med og tit forværrer situationen.








Ingen sang over min vugge
Forfatter: Vibeke Rejnholt Pfeiffer

Om bogen: En stærk skæbnefortælling om Frederikkes liv i 1800-tallets Danmark. Da Frederikkes oldebarn i en række arkiver finder mere end hundrede kilder til oldemorens liv, træder dennes fantastiske livshistorie frem lidt efter lidt. Vi kommer med på en svimlende tur tilbage i tiden og følger Frederikkes arbejde som sygeplejerske på københavnske hospitaler, men skæbnen vil, at hun i sit eget liv må kæmpe mod både fysisk og psykisk sygdom. Og som om det ikke var nok, så må hun også som enlig mor kæmpe en drøj kamp for overhovedet at overleve. Det samfund, hun levede i, tilbød hende ikke en plads eller et værdigt liv, så hun måtte kæmpe sin egen barske livskamp. Foruden Frederikkes gribende historie giver romanen også et fascinerende indblik i den måde medicin, kirurgi, sygepleje og psykiatri blev praktiseret på i denne periode.


DU KAN! Lyset trænger ind af de små sprækker
Forfatter: Palle Diaz-Cordoves Sandager

Om bogen: En selvbiografisk bog om forfatterens liv med særligt fokus på hans sklerose og dens betydning for hans liv. Den henvender sig særligt til folk med sklerose eller pårørende, men hovedbudskabet om at forsøge at se positivt på tilværelsen lige meget, hvad der sker, er universelt og gør at bogen også henvender sig bredt. Bogen er struktureret i små kapitler fra forskellige tidspunkter i forfatterens liv, og stilen er kortfattet og lige til sagen. Du kan! har to store kvaliteter. Den ene er, at forfatteren giver folk et indblik i, hvordan det føles at blive ramt af sklerose. Hvordan det ændrer en persons liv radikalt. Og den anden er den positive attitude, forfatteren står på mål for, hvor han via sit eget eksempel demonstrerer en tilgang til livet, hvor der aldrig gives op.


Månedens skønlitterære


Mit navn er Nike
Forfatter: Maria Stensgård

Om bogen: Gennem en prolog, en epilog og 12 fortællinger bliver vi præsenteret for en række nedslag i hovedpersonen Nikes liv samt et stort og broget persongalleri. Lige fra hendes opvækst i Vendsyssel, over ungdomsårene med kærester og studier til voksenlivet som alenemor med to børn og skiftende ansættelser og møder med mennesker med andre værdier, livsformer og dagsordener end Nikes. Trods den frodige fortælleglæde og knastørre humor, som er romanens bærende fundament, rammes læseren af en underliggende alvor, der har at gøre med de psykologiske lag og den indbyggede refleksion over menneskets mindre pæne sider.




Kan man dø ung?
Forfatter: Michael Michalik Andersen

Om bogen: Den handler om Mikkel, som prøver at komme smertefrit igennem sin ungdom. Han har en kæreste, der hedder Joanna. Forholdet mellem dem bliver udfordret af forskellige ting. Mikkel er i lære som mejerist og har indimellem skoleforløb, som foregår på Fyn. Han og Joanna bor selv på Sjælland. Samtidig er Mikkel glad for alkohol, og med alkoholen følger lyst til andre piger, selvom han er glad for Joanna. Kan Mikkel holde sig i skindet, når han skal på endnu et skoleforløb? Og holder forholdet, hvis han ikke gør? Find svaret i denne både alvorlige og humoristiske fortælling om Mikkel, hvis hverdag udgøres af musik, kærlighed, sex og stoffer.




Månedens øvrige


MinKogebog – Kock i køkkenet
Forfatter: Gitte Kock

Om bogen: En easy-to-go udgave af en kogebog. Det er kogebogen til dem, som ikke har den store erfaring i køkkenet og lige skal have et lille skub med på vejen. Til alle opskrifter er der tilknyttet en QR-kode, som indeholder en indkøbsseddel til retten. QR-koderne benyttes tillige i kogebogens andre afsnit, hvilket muliggør dynamiske updates og tips - en interaktiv kogebog. 

MinKogebog indeholder de retter, som vi alle elsker. De retter, som min mormor lærte mig i mine unge år. Det er opskrifter, som jeg har samlet gennem årene, så der er også løbende spædet op med nyere retter. Grundlæggende er der dog tale om den gode gamle husmandskost med god brun sovs, som er ved at gå lidt i glemmebogen, men som fortjener en revival.


Kærlighed og kulturskyer
Forfatter: Danial Khalil

Om bogen: Et væsentligt bidrag til at belyse de konflikter, som kulturforskelle kan skabe. Endvidere giver den indblik i en række eksistentielle problemer: den svære kærlighed, både den kødelige, den forbudte og den usagte til forældrene. Skismaet mellem lyst og pligt, hvor omdrejningspunktet er den indre kamp og splittelse ved at have et ben i flere kulturer.

tirsdag den 26. januar 2016

Sundhedsfaglig Blog anbefaler "Dukseelev i flinkeskolen" som månedens bog

Læs anmeldelsen her

Om bogen
Et ophold på psykiatrisk afdeling er aldrig en nem oplevelse, men for Nini Vind Schulz blev det direkte et mareridt. Da hun i 1990 blev indlagt, var det med en naiv tro på, at myndighederne var til for at hjælpe hende. Men da en ansat begik seksuelle overgreb mod hende, måtte hun sande, at det langtfra var tilfældet.
Dukseelev i flinkeskolen er en ærlig, vred og frustreret fortælling om konsekvent at blive ignoreret og marginaliseret, når man først er blevet stemplet som ikke-rask. Men den er også en bredside mod et system, der kategorisk dækker over sine egne fejl og bebrejder offeret frem for gerningsmanden.

Uddrag af bogen
Jeg vågnede ved en stank af spiritus. Der lå en nøgen mand i min seng. Jeg blev stiv af skræk. Kunne ikke reagere. Lå bare ganske stille. Jeg var alene på stuen, og døren var lukket. På natrunde kom den kvindelige sygeplejerske ind på stuen. Jeg husker ikke hendes navn. Straks hun så, at der lå én i min seng, smækkede hun døren hårdt i og forsvandt. Tankerne for gennem hovedet på mig. I den grad svigtede hun mig. Hvorfor greb dog hun ikke ind? Det føltes som timer, inden hun igen kom. Denne gang sammen med den mandlige sygeplejerske Steen. Måske egentlig han hedder noget andet. Sammen fik de den fulde mand ud og kom ind på min stue bagefter. Jeg fik at vide, hvem han var. Det var sygeplejeeleven. Min kontaktperson. Jeg var jo den indlagte på psykiatriske afdeling.

Om forfatteren
Nini Vind Schultz blev født i Esbjerg i 1959, men voksede op i Kolding. Hun er tidligere hundefrisør og har uddannelser som merkonom i markedsføring og idrætsleder. Dukseelev i flinkeskolen er hendes debut.


Læs også "Tvangsindlæggelsen" af samme forfatter.
Køb "Dukseelev i flinkeskolen"
Køb "Tvangsindlæggelsen"






Ugens anbefaling - uge 39

I denne uge anbefaler Forlaget mellemgaard 'DIN EGEN VEJ! Balance i livet' , der er skrevet af Lene Lund Johansen Om bogen:  Din eg...

Populære indlæg