Viser opslag med etiketten femstjerner. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten femstjerner. Vis alle opslag

mandag den 18. maj 2020

Boganmeldelse af Pulserende Hjerter

Pulserende Hjerter 
af Bente Schrøder Rasmussen

Boganmeldelse af forfatter Adelaide Zocchi

Køb bogen her.

En krimi, som er konstrueret på flere niveauer, karakteriseret af en crescendo, i hvilken forfatteren veksler mellem fremadskridende opklaringsarbejde,  ”falske” spor og nedsat tempo, som kulminerer i en uforudsigelig slutning. 

Det er ikke altid, en krimi giver læseren mulighed for at erfare noget helt andet end sekvensen mord-opklaring. Her sker det derimod. I de klassiske efterforskningsaspekter indflettes temaer om menneskelige følelser, om venskab, samt fremfor alt om det stimulerende miljø. Scenen hvorpå denne begivenhed udfolder sig er Rom og omegn, samt i mindre grad Mexico, som dog hele tiden befinder sig under overfladen.

Fra hendes pen fremstår Rom, helt sikkert, som noget forfatteren elsker: hun elsker dens kunst, arkæologi, sammensmeltningen af nationalitet og skikke, som her krydser hinanden og karakteriseres i al deres forskellighed. Af denne fortælling fremstår byen i alle sine varianter, som ofte kun kendes af få. Dette sceneri samspiller i allerhøjeste grad med udviklingen af intrigen. 

Bente Rasmussen videregiver sin viden om byen med en sådan lidenskab, at bogen også bliver en behagelig guide til opdagelse af Roms monumenter og ukendte steder. Dette er, udover intrigen, en mere end gyldig grund til at spendere nogle dags timer med spændende læsning af denne bog.

Adelaide Zocchi

torsdag den 31. oktober 2019

Historien om Ruth Corduas forfatterskab

”Når en alderstegen folkepensionist tager et kvantespring og uden tilløb skriver sin første bog, kan det godt vække en del undren − men når hun i hurtig rækkefølge skriver den næste og den næste, må forbløffelsen vel siges at blive bragt til ophør.” Sådan står der i afsnittet ”Om forfatteren” om Ruth Cordua. 

Man hvad fik så den alderstegne folkepensionist til at skrive? Ruth Cordua siger selv, at hun blot var en pige med munden fuld af ord. Da hun uden varsel blev kronisk syg, flygtede hun ind på sin kontorstol, for der mærkede hun ikke symptomerne. Og så skrev hun ellers teksten til en tusind sider lang bog.

Ruth Corduas første bogudgivelse ved Forlaget mellemgaard – Arilds tid


Inspirationen til at skrive bøgerne kom som lyn fra en klar himmel. Ruth fortæller selv, at der hang en erindring om en drøm i hendes hoved. Hun satte sig ned med fingrene til tastaturet ved starten af sin første bog og sagde; ”Nu tager jeg udgangspunkt i den drøm og skriver, hvad jeg tror, der sker, efter at drømmen slap op.” 

Ruth ser tilbage, idet hun nu sidder midt i slutningen af sin tolvte bog. 
”Jeg kan godt se, at jeg i mit forfatterskab har sprunget som hø og hakkelse. Da jeg havde skrevet en bog, som i virkeligheden var begyndelsen til den første bog – ærlig talt! – forlod jeg emnet fremtidsvision og sprang lige ud i en historie om narkohandel, kvindemisbrug og våbenhandel, hvor jeg stillede spørgsmål til nutidens offentlige instanser og deres troværdighed.” 
Konkluderende tilføjer Ruth, at hun ELSKER at sidde og finde ud af, hvor handlingen nu bevæger sig hen, for den er ikke planlagt og har det med at komme i sidste sekund.  

Derpå gik det slag i slag for Ruth Cordua. 
Men hvorfor skulle man overhovedet købe og læse en af Ruth Corduas bøger - dét svarer hun på her:
”Jeg har i årevis sluttet mine word-filer med et suk og slet ikke løftet bare en lillefinger for at få bogen trykt. Hvis mine venner og familie ikke orkede at læse mine bøger, trak jeg på skuldrene, og nu må alle læserne i lille Danmark nok spørge: Hvorfor i alverden skulle de så købe en bog af Ruth Cordua?”




”Jo, nu skal I høre. Der er sjældent sat grænser for, hvad mine hovedpersoner bedriver, og du bliver kostet rundt i alverdens lande på mere eller mindre tvivlsomme togter i egne, jeg selv har besøgt.” Ruth slutter af med at sige, at man bare skal tage en af hendes bøger med på sin daglige pendlertur eller med i sengen. Man skal nok blive bidt af handlingen, måske lige så bidt af den, som Ruth blev af at skrive bøger. 

Alle bøger er tilgængelige på tryk eller som e-bog. Bestil dem i dag på www.mellemgaard.dk eller køb dem i din lokale boghandel. 

tirsdag den 20. september 2016

Bogrummet.dk giver Ibi-Pippi og Poul Pavas "Pan og Pindprinsen" 5 stjerner.


Se anmeldelsen her!

"Jeg må indrømme, at jeg i første omgang troede, der var tale om en joke, da jeg hørte, at Ibi-Pippi og Poul Pava har skrevet en børnebog sammen. Det er vanskeligt at forestille sig et mere umage makkerpar end den kontroversielle Ibi-Pippi og den folkekære Poul Pava
Det er umiddelbart vanskeligt at se, hvad de to kunstnere har til fælles, som skulle kunne danne grundlag for et samarbejde.
Bogen slår sig op på at være en børnebog om homoseksualitet, men historien er i lige så høj grad en tydelig kommentar til flygtningepolitikken. Det er en bog, der mere end noget som helst andet handler om tolerance og forståelse for andre menneskers måde at leve på. Vi følger karakteren “Pindprinsen” (en tydelig Pinocchio-reference), som rejser rundt i verdenen i jagten på en prinsesse, som han kan gifte sig med. På turen besøger han flere lande, og her træder Pava og Ibi-Pippi for alvor i karakter. Både som moralister og som fortalere for et humant menneskesyn.  Metaforene flyver om ørene på læseren, som når Pindprinsen eksempelvis besøger en mark med blomster i alle mulige farver, og en sort blomst skiller sig ud. Hvert kapitel indledes med små lommefilosofiske citater a la “Ringe af bekymringer eksisterer kun, hvis man tænker på de”, og disse små overskrifter fungerer vældig fint som en del af bogens helhed.
Fortællingens underspillede humor gør den til en glimrende læseoplevelse for såvel børn som voksne. Hvert kapitel er forsynet med et fotografi, hvor Poul Pava har illustreret den lille prins på billedet. Det virker ved første øjekast lidt letkøbt, men der er næppe tvivl om, at dette udtryk er tilstræbt fra de to kunstneres side. Bogen vil kunne fungere som et oplæg til samtaler omkring både homoseksualitet og accept af andre mennesker generelt, og er på denne måde særdeles velegnet som et pædagogisk værktøj.
“Pan og Pindprinsen” er uden sammenligning den mest originale børnebog, jeg nogensinde har læst. Man må i den grad håbe, at Poul Pava og Ibi-Pippi har tænkt sig at fortsætte samarbejdet, for de er langt mere interessante sammen end hver for sig."

http://bogrummetwp.dk/boganmeldelser/pan-og-pindprinsen-af-ibi-pippi-og-poul-pava/

Ugens anbefaling - uge 39

I denne uge anbefaler Forlaget mellemgaard 'DIN EGEN VEJ! Balance i livet' , der er skrevet af Lene Lund Johansen Om bogen:  Din eg...

Populære indlæg