Bøger om kultur, historie og samfund fra hele verden
April har for alvor meldt sin ankomst. Mens vejret udenfor er ret svingende med sol, regn, sne og blæst, så kan man passede sætte sig i med en ny bog fra mellemgaard i hånden. Vi har i marts udgivet en del bøger om emner indenfor kultur, historie og samfund. Bøgerne kommer fra hele verden, og de handler om en masse forskellige emner.
Én ting har de dog tilfælles: De er alle fyldt til randen med viden.
Se et udpluk af bøgerne herunder. Du kan som altid finde det helt store udvalg på Forlaget mellemgaard.dk
Din næste yndlingsbog er kun enkelte klik væk.
KÆRE VINCENT - Mine breve til maleren van GoghAf Jørgen Løvgret
Bogen er bygget på et aktuelt materiale. Forfatteren har valgt at placere sig selv som betragter og kommentator. Med stor fantasi og realitet bringer han sig selv og læserne 100 år tilbage med en start i året 1886. Han bearbejder denne kunstners sidste leveår, primært de skæbnesvangre i Arles i Provence. Forfatterens egne besiddelser i Sydfrankrig er ægte nok. Han nåede selv at bo dernede i 10 år, men havde inden da besøgt stedet flere gange. Han har som illustrator været med i bøger om Provence og Nice. Han benytter broderen Theo som sin indgangsvinkel og kontaktperson, som baggrund for sine breve til Vincent van Gogh. De er baseret på fri fantasi og tilgængelige oplysninger fra net og bøger. Forfatterens konklusion over kunstnerens liv og enorme produktion de sidste to år står helt for hans egen regning. Men den burde måske sætte nogle tanker i gang?
MUSIKNØRDENS OLDIES-GUIDE 1948 - 1979
Af Søren Kjellberg
Denne bog vil henvende sig til alle musikfans, hvad enten de samler på LP, CD eller downloader mp3. Men udgangspunktet er vinyl, at udnytte den renæssance, som vinyl har fået blandt feinschmeckere og musikelskere. De første LP’er kom i handelen i 1948. Men der skete ikke så meget de første år, og de LP’er er ikke rigtigt blevet genudgivet på CD i deres originale form. Så kommer der ellers gang i den i 1953: Frank Sinatra tegner kontrakt med Capitol Records og begynder at indspille en stribe af konceptplader op gennem resten af 1950’erne. LP’en bliver pludselig en kunstform i sig selv, og man snakker om ”albums” i stedet for bare sange eller individuelle musiknumre. Det er så i 1952, at min bog rigtigt begynder. Jeg udvælger de ti bedste plader fra hvert år op til og med 1979 og beskriver de bedste af dem. Jeg vil dermed have kortlagt hele oldies-æraen, 28 lister med ti plader hver, hvor jeg så fremhæver den allerbedste plade for hvert år. Det hele bliver sat i en historisk kontekst, så man rigtigt kan fornemme, at man er til stede midt i en rivende udvikling. Samlet set får man en god oversigt over det bedste af det bedste, og kan man krydse det hele af, kan man roligt kalde sig musiknørd.
BOTTICELLI. FLORAS BUD - Malerier mellem virkelighed og mulighed i Mediciernes Firenze
Af Gitte Tandrup
Kan livet gro? Det er svært i dag, og det var svært i Botticellis og Lorenzo il Magnificos Firenze 1470-1500. Man var udspændt. Der var realiteter: at skaffe råstoffer, markedsandele, at fastholde magt. Der var idealer levende med Dantes ord i sindet. Botticelli maler menneskene med stor skønhed, så man kan bade øjnene og glemme verden. Men der er mere. Der er sympati. Man mærker det ufri. Der er frihedsmuligheder på klem. De historiske kilder blandet med æstetisk analyse giver nyt blod til at se Botticellis malerier.
Det er renæssance. Men dens varemærke, at forbinde det sande, gode og skønne, er ikke stærkt længere. Botticelli er mester i at vise afmagt. Det gør ham moderne og spændende at undersøge. Man ser unge rige kvinder strategisk gift, ensomme midt i mængden. Man ser unge mænd med stakkede kærlighedsdrømme. Dette fastlåste får modspil i billederne med løbske hårtotter og dans i linjer. Flora står fuld af blomster i kjolen, i håret, i ranker rundt om livet, i favnen, ved fødderne på jorden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar