UGENS ANBEFALING
UGE 18
Dagene bliver længere, solen skinner mere og fuglene synger højere. Flere og flere kommer ud i gang med at få haven ordnet og få sået en masse grønt.
Vi får alle lyst til at give os i kast med nye projekter og få nogle gode vaner. Hvis du ikke helt ved, hvad du skal gå i gang med at få styr på, så er ugens anbefaling et godt sted at starte.
Husmodermad - kom godt i gang med at spise mere grønt er en bog skrevet af Birthe Overby Hald. Bogen dukker ned i, hvordan man nemt og uden besvær kan lave sin egen varierede, gode, velsmagende hverdagsmad med masser af grønsager.
Tilberedning af hverdagsmad er et håndværk. Et håndværk, som fuldtidshusmødrene mestrede. I Husmodermad – kom godt i gang med at spise mere grønt giver Birthe Overby Hald nogle bud på, hvordan man kan tilberede sin egen mad ud fra husmoderprincippet, hvor det er smagen frem for udseendet, der er i fokus, uanset om man er til frikadeller med grønsagsgratin eller musaka.
Endvidere giver Husmodermad – kom godt i gang med at spise mere grønt inspiration til, hvordan man kan få et lettere liv og undgå et overfyldt køleskab og en tom pengepung.
Endvidere giver Husmodermad – kom godt i gang med at spise mere grønt inspiration til, hvordan man kan få et lettere liv og undgå et overfyldt køleskab og en tom pengepung.
Om forfatteren
Birthe Overby Hald er født i Horsens og bosiddende i Aarhus. Hun er uddannet cand.mag. og opvokset i en familie, hvor faderen var selvstændig håndværker, og moderen var hjemmegående husmor. Birthe Overby Hald er desuden forfatter til bogen Husmoderøkonomi – økonomi, synlighed og valg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar