tirsdag den 19. oktober 2021

UGE 42'S ANBEFALING

 UGENS ANBEFALING 

UGE 42 


Rigtig mange er hjemme på efterårsferie. Alle hos Forlaget mellemgaard er enige om, at den bedste måde at holde ferie på, er med en spændende bog i hånden. 

Det er også derfor, at vi i denne uge anbefaler Athene af Britt Elseborg Jensen. Det er en velskrevet bog, som uden tvivl hiver dig helt ud på stolekanten. Du kan bestille bogen hjem direkte fra dette link: ATHENE - Skønlitteratur - Voksne - Forlaget mellemgaard ApS

Læs mere om bogen herunder. 






Traumer i den tidlige ungdom har vendt op og ned på verden for den unge Athene. Bitterhed, sorg og hævntørst er taget til og har fået overtaget. Med sin intelligens, sit udseende og Bibelen tager hun nu sagen i egen hånd og starter en lang færd med selvtægt for at få ram på ham, der virkelig fik hende til at knække. Når Sjælland bliver hjemegn for en modbydelig seriemorder, er en 22-årig pige med en tilsyneladende lys fremtid ikke på listen over mistænkte.



Uddrag fra bogen
Da de nåede døren, og Athene rakte efter håndtaget på døren, stod Yuki bomstille, hun tog om hans arm, og i samme øjeblik forsøgte Yuki at nikke hende en skalle. Formentlig stadig med et lidt sløret syn, for han ramte hende kun lige akkurat på siden af hovedet. Athenes højre hånd fløj omgående mod Yukis venstre kæbe, og han væltede nu ind over dørtærsklen. Igen bevidstløs. Hun skubbede de sammen stripsede ben langt nok væk til at kunne smække fordøren. ”Godt nok er jeg en pige og ikke ligefrem en stor en af slagsen, men hvordan kan man tro, at man kan slippe væk med både arme og ben bundet. Fjols.”

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Månedens forfatter - december 2024

Månedens forfatter er Helle Marianne Dyrholm Helle har udgivet to bøger 'EN, SOM BARE ER DER' og 'JONAS OG DRAGENS KLØER.' ...

Populære indlæg