torsdag den 11. november 2021

Ugens anbefaling, uge 45

 

 UGENS ANBEFALING 

UGE 45


Denne uge er det ikke bare en bog, men et forfatterskab som vi anbefaler her på mellemgaard!
Alle bøgerne kan anskaffes via vores hjemmeside, samt der du normalt køber alle dine bøger.
www.mellemgaard.dk 



Helen North er født I Kristiansand, Norge. Hun har en bachelor i kommunikation, psykologi og pædagogik fra Universitetet i Agder (UiA) og har også studeret sexologi, skrivekunst og sprog. Hun bor nu i Spanien, hvor hun udforsker spansk kultur og sprog og finder inspiration til flere bøger.



En norsk cougars dagbog

Denne dagbog følger en kvinde, der gennemlever en mindre midtvejskrise, da hun runder de 50, men tilfældigt støder på cougarenes spændende verden. Hun er energisk, utålmodig, intens, vittig, sarkastisk og har tonsvis af opdæmmet seksuel spænding, der bare skriger på at få frit løb. Vi følger hende gennem et år med op- og nedture, latter og panik, selvrefleksion og voksende selvtillid, frække eventyr og lækre orgasmer. Hendes forskellige elskere introducerer hende til livets sensuelle glæder, og hun opdager langsomt, hvad det er, hun har savnet i alle disse år med selvvalgt afholdenhed.








En norsk cougars dagbog 2 - De nye eventyr

Der er gået et år siden Helens store opvågnen, men eventyrene er ikke forbi endnu – langtfra! Denne gang slår hun dørene vidt op til sit noget kaotiske sind og deler sine tanker såvel som sine nye, spændende oplevelser med sine læsere. Hun tager os med på en rejse til nye steder – både i sit sind og rundtom i verden. Vi hører mere om hendes vilde eskapader, og hun bliver klogere på, hvad der får hendes krop til at vågne. Det er varmt. Det er sjovt, og du vil blive overrasket.




Mød Scarlet Black

Har du nogensinde drømt om at være usynlig? Det er ikke så fantastisk, som man skulle tro. Mød Scarlet Black. Den ultimative usynlige pige. Hun er vokset op i skyggen af sin ældre, yderst udadvendte søster og har altid følt sig ubetydelig og usynlig. Hun kæmper med sin usikkerhed og ekstreme generthed, og så rødmer hun, hver gang nogen ser på hende.

Hun er superkvik, elsker skole, undgår grupper og har en lidenskab for bøger, te, kage, chokolade og So You Think You Can Dance. Hendes ven Sam er fuldstændig anderledes. Ikke kun, hvad angår udseende, men også som menneske, og så er hun det naturlige midtpunkt i enhver gruppe. Sam er den vigtigste person i Scarlets liv. I hvert fald indtil Damien dukker op. På sin charmerende, lidt gammeldags facon får han Scarlet trukket ud af den skal, hun lever i, og langsomt ændrer hendes tilværelse sig. Hun bliver mere selvsikker, og til sidst kan hun opretholde en normal samtale uden at rødme hvert femte minut. Hun begynder at sige vittige ting, hun begynder at danse offentligt, og til slut folder hun sig ud som en selvstændig kvinde


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Månedens forfatter - december 2024

Månedens forfatter er Helle Marianne Dyrholm Helle har udgivet to bøger 'EN, SOM BARE ER DER' og 'JONAS OG DRAGENS KLØER.' ...

Populære indlæg