torsdag den 4. august 2022

Ugens anbefaling uge 31

 UGENS ANBEFALING 

Vi er tilbage efter en dejlig sommerferie, og derfor har der ikke været nogen ugens anbefaling i uge 28, 29 og 30. 
Derfor anbefaler vi i denne uge hele tre bøger! 

Vi anbefaler "Forurenet Kærlighed", "Østfrisisk morder" og "Slænget og komplottet på Børsen". 
Disse tre værker er alle spændende og værd at læse! 

Bøgerne kan naturligvis bestilles via mellemgaard.dk


Forurenet kærlighed er en tragisk roman, som bringer lys over mange facetter af det moderne liv. Den viser, hvordan livet forvirrer, hvordan det udfordrer, hvordan folk kommer ind i ensomheden, og hvordan familier og liv spredes gennem generationer. Der gøres opmærksom på de konflikter, der kan opstå ved migration – fra et simpelt landsbyliv til et kaotisk storbyliv i Europa. Romanen, der er baseret på koncepter som ændret livsforståelse, kærlighed, venskab og solidaritet, bliver med sin tragiske slutning til en episk fortælling om de moderne tider.

 

Uddrag af bogen

”Hvad var det, min navnebror sagde? ”Hvis hele verden var doven, ville vi have en vidunderlig verden. Én uden krige, atombomber, kernevåben, kriminalitet, fængsler, dommere, politi, premierministre. Folk ville være så dovne, at der ikke ville være brug for sådan noget vås. Prøv lige at tænke dig: Har en doven person nogensinde gjort noget forkert i denne verden? Og alligevel så bliver stakkels, dovne mennesker altid irettesat.” Vi er dovne, skat, dovne. Se, selv solen går ned over vores dovenskab. Dovenskab ligger i vores gener. Vi er harmløse, skat. Det er derfor, vi valgte kunsten …”

 

Om forfatteren

Ayse Nart er født i 1959 i Tyrkiet og er oprindeligt tjerkesser fra Kaukasien. Hun har boet i København i 28 år og er uddannet pædagog i Danmark, hvor hun i dag arbejder i en børnehave. Ayse Nart er en mangesidet kunstner, som også maler, holder udstillinger, er involveret i mange forskellige kunstaktiviteter og skriver for en række forskellige medier – alt sammen på tyrkisk. Hun er medlem af Dansk PEN. Ayse Nart skriver alle sine bøger på tyrkisk og har foruden Forurenet kærlighed udgivet fire romaner.

Værket udkom i juni måned. Den er skrækindjagende og fyldt med spænding!

Den kvindelige kommissær Ann Kathrin Klaasen efterforsker i byerne Norden og Aurich.
Fire mænd bliver brutalt myrdet i Norden i Østfrisland: den første med et antikt gevær, den anden med et sværd, den tredje med pil og bue og den fjerde med gift.
De var alle medlemmer af Regnbue-foreningen, en forening, der drager omsorg for handicappede og deres pårørende. Og som også tager hånd om deres finansielle interesser. Var der uregelmæssigheder omkring indtægterne? Vil gerningsmanden udslette hele foreningen?
Kommissær Ann Kathrin Klaasen, der for nylig er blevet forladt af sin ægtemand og søn, må opbyde alle sine kundskaber for at komme på sporet af gerningsmanden.

Uddrag af bogen
Ann Kathrin Klaasen så på liget, mens Weller talte. Den døde virkede, sådan som han lå på køkkengulvet, på en foruroligende måde fredfyldt. Hans øjne var halvt åbne. Der var ingen angst at se i dem. Denne mand var død intetanende. Kuglen havde gjort en ende på hans liv så hurtigt, at hans hjerne ikke havde været i stand til at begribe, hvad der skete.
”Skytten må have stået bag huset. Kuglen er først slået gennem vinduesruden her og har så truffet hr. Speicher i hovedet. Det er husets ejer, Ulf Speicher.”
”Den Ulf Speicher?” spurgte Ann Kathrin.
Weller nikkede. ”Ja. Den Ulf Speicher.”
Ann Kathrin havde ofte set billeder af denne mand i avisen, selvom han ikke havde været nøgen der og heller ikke haft et hul i panden.
Hun kendte ham ikke personligt men havde bidraget til hans organisation to gange. En gang alle indtægterne fra julefesten efter kollegernes énstemmige beslutning, en anden gang for at skaffe arbejdspladser til handicappede i Østfrisland.

Om forfatteren
Klaus-Peter Wolf (f. 1954) er forfatter af både bøger og filmmanuskripter. Han bor i den østfrisiske by Norden i det samme kvarter som sin kommissær Ann Kathrin Klaasen. Hans bøger og film er blevet tildelt talrige priser. Indtil nu er hans bøger blevet oversat til i alt 24 sprog og solgt i 8 millioner eksemplarer. Flere end 60 af hans manuskripter er blevet filmatiseret. Østfrisisk morder blev i 2017 filmatiseret af ZDF.

”Med over 400 mættede sider en absolut spændende krimi, som man dårligt kan lægge fra sig. Klassisk, men kyndigt bliver der udlagt falske spor. Facit: det bedste krimihåndværk, der fortjener anbefaling.”
– Heidelberg aktuell

”Klaus-Peter Wolfs krimier har et højt spændingsniveau og gør et autentisk indtryk.”
Inka Schneider, NDR-moderator i udsendelsen DAS!

”Krimi med uhyggelig sandfærdighed. Klaus-Peter Wolf tryllebinder publikum.”
– Nordwestzeitung

 ”Klaus-Peter Wolf, en kæmpe i den tyske litteratur!”
– Burkhard Scherer, Nordwestradio Gesprächszeit

 ”Uforfalsket spænding.”
– Die Berliner Literaturkritik


Bogen udkom i juli måned. Handling, banker og alfahanner! Dette kan du læse i denne ugens anbefaling. 

De negative renter på indlån i bankerne er en torn i øjet på den lokale alfahan, Dunner, der ellers har godt styr på tingene på den midtjyske højderyg og i særdeleshed i Huleby.
Han og resten af Slænget kaster sig derfor i desperation over emnet aktiehandel med deres sædvanlige ildhu og overbevisning om egne evner.
Det skal dog snart vise sig, at børsen kan være noget lunefuld at kloge sig på.
Ikke mindst er det en frustrerende åbenbaring for Slænget, da det viser sig, at de hysteriske kællinger på børsen faktisk typisk er mænd!
Inden længe vikles Slænget ind i handlinger, som hurtigt kan risikere at gøre nyrige til nyfattige, og de er oppe imod destruktive kræfter, som ikke har nogen hæmninger.
Da egnens kloge nørd, Fessor, forsvinder som resultat af en fejlslagen kursmanipulation, tvinges den lokale landbetjent Arne Jensen, bedre kendt som Sheriffen, til at få benene ned fra bordet. Han må tage fat i ondets rod sammen med sine venner i Slænget og med backup fra deres gode ven Alvorsen, også kendt som politibetjent Viggo Malvorsen fra Djævleøen.

Uddrag af bogen
Frederiks mor åbnede nervøst kuverten og brød fuldstændig sammen, da hun læste den rystede skrift med den frygtelige besked.
Hendes skrig fik hendes mand til at fare ind fra haven, hvor han fandt hende sunket stortudende sammen på gulvet.
“Jamen lille skat da, hvad er der dog sket?” udbrød han, mens han samlede hende op og fik hende placeret i sofaen. Hun rystede over det hele og så vild ud i øjnene. Hun rakte ham brevet, og han læste det med hjertet helt oppe i halsen.

Om forfatteren
Kim Risør, der arbejder som uafhængig rådgiver, er lidt af en nysgerrig livsnyder af natur, og det afspejles i hans forfatterskab. I hans bøger er udgangspunktet, at der – foruden god og spændende underholdning – skal være noget at reflektere over som læser. I denne seneste roman i serien om Slænget krydrer han desuden historien med sin mangeårige erfaring med investerings- og formuerådgivning.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Månedens forfatter - december 2024

Månedens forfatter er Helle Marianne Dyrholm Helle har udgivet to bøger 'EN, SOM BARE ER DER' og 'JONAS OG DRAGENS KLØER.' ...

Populære indlæg