UGENS ANBEFALING UGE 32
I denne uge anbefaler vi Tågebjerget - Hævnen samt Tågebjerget - Nordboerne.
Disse to bøger af Klaus Nørgaard Jørgensen anbefales stærkt! Så gå ind og bestil bøgerne på mellemgaard.dk.
Du kan læse lidt om bøgerne i nedenstående.
Thor må træde til, da dalen løbes over ende af fremmede enheder. Han bliver sendt ind i spidsen af en specialstyrke, og hans liv vendes endnu en gang på hovedet i kampen for de gamle nordboers efterkommere. En kamp, der fører ham vidt omkring, og som har tråde over hele verden.
Uddrag af bogen
Hun så bare måbende på mig. ”Sig mig engang, fattede du ikke, at din slags ikke er velkomne her!” sagde hun småmobset og besluttede sig for at vise handlekraft med et skingert: ”Forsvind!”
”Uha da, du var da næsten ved at gøre mig bange med sådan et opbud af trods og vilje! – gider du at hente den øl og bestille min bøf, så kan du komme tilbage og fortsætte med at råbe bagefter… !”
Hun trak nu, til min store overraskelse, en gammel politifløjte frem og blæste i den, som gjaldt det hendes liv.
Straks kom der tre hærdebrede kokke løbende til og to tjenere. Hun så triumferende på mig, men inden hun nåede at sige mere, lød det fra den største af kokkene: ”Det var som syv satan! Thor, din gamle småbørnsskænder, hvad laver du her?”
Om forfatteren
Klaus Nørgaard Jørgensen er forfatter og bosat i Blegind. Landsbyen som en stor del af hans forfatterskab tager sit udgangspunkt i. Med denne bog, som med Adam – Det perfekte menneske, har han fået et historisk mysterie sat ind i en science fiction-ramme – Her er det ”Hvor blev nordboerne af?” Og rammen er: ”Tænk nu, hvis de slet ikke var forsvundet fra Grønland, men havde fundet en måde at overleve på indlandsisen.” Det hele bundet sammen med spænding og humor.
Dette er andet og sidste bind om nordboerne i Tågebjerget.
Thor styrter ned på Grønland under en overflyvning. Han overlever sammen med en stewardesse, og her begynder hans kamp for at overleve i det arktiske klima. En kamp, der tager en uventet drejning, da de støder på efterkommere af de sidste nordboere, 600 år efter de formodes at være uddøde.
Uddrag af bogen
Spidsen af den tynde kniv holdt hun ind i det lille bål, og da den glødede gult, stak hun den direkte i såret. Jeg var forberedt på, at hun ville brænde såret ud, men ikke på intensiteten af smerten. Jeg bed tænderne sammen og lænede mig tilbage og var væk et øjeblik. Da jeg slog øjnene op igen, så hun på mig og spurgte med et drilsk grin: ”Dånede du lige, som en ung pige?”
”Tys, kvinde – din mand er træt og forsøgte blot at få en lille lur!”
”Thor, Jeg tror lige, Loke tog magten over din mund – indrøm, du dånede!”
”Kvinde, Jeg tror lige, du forglemte dig, kom herover, og tag imod din straf!”
”Uuh – tror du, at du kan mande dig op til det, eller skal du have en ”lur” mere, hvis det gør ondt!”
Om forfatteren
Klaus Nørgaard Jørgensen er forfatter og bosat i Blegind. Landsbyen, som en stor del af hans forfatterskab tager sit udgangspunkt i. Med denne bog, som med Adam – Det perfekte menneske, har han fået et historisk mysterie sat ind i en science fiction-ramme – Her er det: ”Hvor blev nordboerne af?” Og rammen er: ”Tænk nu, hvis de slet ikke var forsvundet fra Grønland, men havde fundet en måde at overleve på indlandsisen.” Det hele bundet sammen med spænding og humor.
Dette er bind et af to om nordboerne i Tågebjerget.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar