UGENS ANBEFALING
Vi har ramt uge 11, og derfor skal I også have en anbefaling med på vejen.
Ugens anbefaling handler, hvor galt det kan gå, selvom man mener noget i "Den bedste mening". Bogen er skrevet af Fritze Hedemann, og handlingen strækker sig over cirka 50 år. Vi møder Astrid, som mister sin mor og vokser op med sin far. Han stopper sin egen karriere som kunstmaler for at hellige sig sin datter fuldstændigt. Det står hurtigt klart, at Astrid er et kæmpetalent, hun kommer exceptionelt på Musikkonservatoriet som 17-årig og spås en verdenskarriere som operasanger. Hun bliver gravid og vil have barnet, men det vil hendes far ikke. Endnu en løgn får fatale konsekvenser.
De forskellige skæbner i bogen væves sammen ved tilfældighedernes spil. Eller er det helt tilfældigt? Læs bogen selv og find ud af det!
UDDRAG FRA BOGEN
Mogens var chokeret. Han stod længe, mens tankerne kværnede rundt i hovedet på ham. Alle de gamle minder, al sorgen fra dengang. Og glæden, mindede han sig selv om. Forventningen. Det var, som om det hele blev skyllet ind over ham igen.
Astrid begyndte at skrige ud i luften. Mogens kendte ansatsen til et hysterisk anfald, men det her var værre, meget værre.
OM FORFATTEREN
Fritze Hedemann er uddannet skuespiller fra skuespilskolen ved Aarhus Teater. Har udover løbende teaterarbejde medvirket i mange teater-, film- og tv-produktioner samt indlæst lydbøger, speaks og reklamer for bl.a. Danmarks Radio, TV 2 og DK4. Har været tv-vært på TV3. Skriver dramatik og noveller. Den bedste mening er hendes første roman.
Bogen kan som altid købes på vores hjemmeside www.mellemgaard.dk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar