Den
svære ungdom
Knud Erik Larsen: Den svære ungdom, Erindringer, 554
sider, Forlaget Mellemgaard, Odense, ISBN 978-87-7237-015-6. Pris 299,95.
Anmeldelse:
Til april 1965 tiltrådte den 14 årige Knud sin plads
på herregården Bannerslund ved Elling. Her fik Knud sit eget værelse og der var
også et badeværelse med en bruser, med varmt og koldt vand, og toilet.
Der var en forkarl, og et par dage efter at Knud var
kommet, kom der en karl mere.
Knud var fæstet til 1. november og skulle have 5.000
kr. i løn.
Her på gården var der meget at lave, og skulle man
arbejde over fik man udbetalt overarbejdspenge, som var 8 kr. i timen.
Medens Knud var på Bannerslund, kørte han meget
traktor, for der var meget markarbejde. Hans arbejdskammerat Nielsen lærte også
Knud om Beatlesmusik. De besøgte også Knuds bedsteforældre i fodermesterhuset
ved Bannerslund.
Knud var med til slagtningen af et par grise, men når
ikke man kan tåle at se blod, er det ikke det bedste at være med til. Knud var
også med til at afhorne kalve; det var heller ikke det bedste, for Knud blev
ved med at høre kalvens nødskrig.
For nogle af de penge Knud fik udbetalt da han forlod
Bannerslund, købt han en knallert, så han nemmere kunne kommer rundt.
Da Knud kommer hjem til Fredenslund til november får
han besked på at finde sig et nyt arbejde, Lindhardt vil ikke have ham til at
bo der hjemme, for han skal ikke bare gå og drive tiden væk.
Det Knud gik og længtes efter var at komme i lære som
tømrer.
Knud får nu plads som daglejer på Øster Høngård, men
der var han ikke så længe, inden han igen måtte ud for at søge en ny plads. Det
var nu alligevel lidt ærgerligt for han havde jo fået kosten på det sted.
Så fik Knud arbejde på en proprietærgård ved Aasted. Her
fik han et kammer på loftet og skulle vaske sig i kælderen, og skulle han
forrette sin nødtørft var det ude i svinestalden. Der var et værre rod alle
steder, men i den tid Knud var der, fik han da ryddet op de forskellige steder,
havde lært Knud havde lært på at man godt kunne sætte lidt system i det hele.
Men proprietæren var ikke nem at få penge fra; bad man om 20 kr. fik man kun 10
kr. Det værste ved denne plads var, at da han skulle rejse den 1. november
havde proprietæren ingen penge; men på fredag når han fik afregning for det
sidste korn, kunne Knud komme og få sine penge, og det fik han heldigvis.
Endelig hen på året er der en tømrermester i Lendum
der søger en lærling, og Knud får en aftale med tømrermesteren og begynder som
arbejdsdreng den 7. november 1966. Knud boede i den første tid hos sin søster i
Sæsing, han fik også indkøbt noget arbejdstøj og en vindtæt frakke, for nu
skulle han jo køre på knallert til og fra arbejde.
Det var noget af en omvæltning at komme til at arbejde
med flere arbejdskammerater, men det gik nu godt, arbejdsugen var på 44 timer,
og ugelønnen var 195 kr.
Men Knud er nødt til at flytte hjem til forældrene for
søsteren ventede barn nr. 2 og så havde de ikke plads til Knud.
Knud flytter hjem til Fredenslund og det var ikke let
at bo hjemme, men der var ikke råd til andet.
Tiden nærmede sig 1. april og Knud kom i lære og
begyndte på Teknisk skole i Hjørring. Tømrermesterens søn, som også var i
firmaet som svend, hjalp Knud med at få lavet en fin værktøjskasse, til det fine
nye værktøj han skulle bruge i sin læretid. Timelønnen er 1,17 kr.; det vil
sige ugelønnen er 49,30 kr. så der er ikke meget at rutte med.
Knud fik sin svendeprøve med antaget, og kunne nu
kalde sig tømrersvend.
Dette er lidt om bogen, og om Knud Eriks liv som ikke
altid var lige let, men trods mange genvordigheder har han fået et godt liv, og
er nu blevet pensionist, og har fået tid til at skrive om sin barndom og
ungdom.
Læs bogen og få en god fortælling fra virkelighedens
verden i 1960erne.
Anmeldt af Vivi Dybdahl
