Boganmeldelse af 'Den Svære Ungdom'

Den svære ungdom

Knud Erik Larsen: Den svære ungdom, Erindringer, 554 sider, Forlaget Mellemgaard, Odense, ISBN 978-87-7237-015-6. Pris 299,95.

Anmeldelse:

Til april 1965 tiltrådte den 14 årige Knud sin plads på herregården Bannerslund ved Elling. Her fik Knud sit eget værelse og der var også et badeværelse med en bruser, med varmt og koldt vand, og toilet.

Der var en forkarl, og et par dage efter at Knud var kommet, kom der en karl mere.

Knud var fæstet til 1. november og skulle have 5.000 kr. i løn.

Her på gården var der meget at lave, og skulle man arbejde over fik man udbetalt overarbejdspenge, som var 8 kr. i timen.

Medens Knud var på Bannerslund, kørte han meget traktor, for der var meget markarbejde. Hans arbejdskammerat Nielsen lærte også Knud om Beatlesmusik. De besøgte også Knuds bedsteforældre i fodermesterhuset ved Bannerslund.

Knud var med til slagtningen af et par grise, men når ikke man kan tåle at se blod, er det ikke det bedste at være med til. Knud var også med til at afhorne kalve; det var heller ikke det bedste, for Knud blev ved med at høre kalvens nødskrig.

For nogle af de penge Knud fik udbetalt da han forlod Bannerslund, købt han en knallert, så han nemmere kunne kommer rundt.

Da Knud kommer hjem til Fredenslund til november får han besked på at finde sig et nyt arbejde, Lindhardt vil ikke have ham til at bo der hjemme, for han skal ikke bare gå og drive tiden væk.

Det Knud gik og længtes efter var at komme i lære som tømrer.

Knud får nu plads som daglejer på Øster Høngård, men der var han ikke så længe, inden han igen måtte ud for at søge en ny plads. Det var nu alligevel lidt ærgerligt for han havde jo fået kosten på det sted.

Så fik Knud arbejde på en proprietærgård ved Aasted. Her fik han et kammer på loftet og skulle vaske sig i kælderen, og skulle han forrette sin nødtørft var det ude i svinestalden. Der var et værre rod alle steder, men i den tid Knud var der, fik han da ryddet op de forskellige steder, havde lært Knud havde lært på at man godt kunne sætte lidt system i det hele. Men proprietæren var ikke nem at få penge fra; bad man om 20 kr. fik man kun 10 kr. Det værste ved denne plads var, at da han skulle rejse den 1. november havde proprietæren ingen penge; men på fredag når han fik afregning for det sidste korn, kunne Knud komme og få sine penge, og det fik han heldigvis.

Endelig hen på året er der en tømrermester i Lendum der søger en lærling, og Knud får en aftale med tømrermesteren og begynder som arbejdsdreng den 7. november 1966. Knud boede i den første tid hos sin søster i Sæsing, han fik også indkøbt noget arbejdstøj og en vindtæt frakke, for nu skulle han jo køre på knallert til og fra arbejde.

Det var noget af en omvæltning at komme til at arbejde med flere arbejdskammerater, men det gik nu godt, arbejdsugen var på 44 timer, og ugelønnen var 195 kr.

Men Knud er nødt til at flytte hjem til forældrene for søsteren ventede barn nr. 2 og så havde de ikke plads til Knud.

Knud flytter hjem til Fredenslund og det var ikke let at bo hjemme, men der var ikke råd til andet.

Tiden nærmede sig 1. april og Knud kom i lære og begyndte på Teknisk skole i Hjørring. Tømrermesterens søn, som også var i firmaet som svend, hjalp Knud med at få lavet en fin værktøjskasse, til det fine nye værktøj han skulle bruge i sin læretid. Timelønnen er 1,17 kr.; det vil sige ugelønnen er 49,30 kr. så der er ikke meget at rutte med.

Knud fik sin svendeprøve med antaget, og kunne nu kalde sig tømrersvend.

Dette er lidt om bogen, og om Knud Eriks liv som ikke altid var lige let, men trods mange genvordigheder har han fået et godt liv, og er nu blevet pensionist, og har fået tid til at skrive om sin barndom og ungdom.

Læs bogen og få en god fortælling fra virkelighedens verden i 1960erne.

Anmeldt af Vivi Dybdahl