UGENS ANBEFALING UGE 34
I denne uge anbefaler vi bogen "Brystkræft - en overlevelses- og forebyggelsesguide" af Betina Krohn Wellendorph
Da Betina fik konstateret brystkræft og pludselig
skulle tage hurtige beslutninger på spørgsmål, der
kunne have fatale konsekvenser, afhængig af valgene,
startede hendes dybdeborende research af årsagerne
til og forebyggelsen af brystkræft, idet hun bl.a. i sit
behandlingsforløb havde oplevet mangelfuld
information, vægelsindethed og siden alvorlige
senfølger.
Hun savnede videnskabeligt velfunderet litteratur på
det danske bogmarked og besluttede sig for at give al
sin indsamlede viden om international og dansk
forskning om brystkræft videre til danske kvinder, da
viden forpligter. Hun har således skabt en kyndig
guide og kortlægning af værdifulde studier af det
onkologiske såvel som det alternative vidensområde,
så enhver kvinde, der vil overleve eller forebygge
brystkræft, hermed kan træffe sine egne valg og
eventuelle fravalg på et solidt, oplyst grundlag, når
det drejer sig om kemo-, stråle- og antihormonel
behandling. Man vil af samme grund finde et
særdeles veldokumenteret kilderegister, når der
opstår tvivl om valg.
Du vil således bl.a. få et ordentligt overblik over vigtig
antiinflammatorisk kost, udrensning, kosttilskud,
behandlinger og hormonel balance, udover diverse
protokoller med mulighed for at skabe en individuel
handleplan til genopbygningen af en krop i alvorlig
ubalance – med eller uden
kræftbehandling.
Om Forfatteren
Betina Krohn Wellendorph fik konstateret brystkræft i 2015 og har siden dybdeboret forskningen for
at forstå vejen til kræft og dermed også vejen ud af kræft. Helingsrejsen og vejen tilbage til en sund,
kræftfri krop har hun valgt at dele med alle kvinder, der måtte ønske at forebygge eller hele efter brystkræft. Betina har en mangeårig baggrund som underviser, bl.a. i sundhed, ernæring og engelsk samt en
Pd i uddannelsesvejledning, hvilket har gjort det muligt at få omsat fagligt tung viden til et alment forståeligt niveau. Hun har således skrevet den bog, som hun manglede, da hun selv blev ramt
Ingen kommentarer:
Send en kommentar