Månedens forfatter - september 2024

Benedicte Riis

I denne måned har forlaget udvalgt Benedicte Riis som månedens forfatter. Benedicte Riis har udgivet bogen 'H.C. Andersens prinsesser'.

Forfatterens egne ord: Benedicte Riis født 1958. Jeg har altid været farverig og skør. En kloning mellem familien Ørsted og familien Riis. Fysiklærer med store plamager på loftet og forfatter med de svageste i tankerne. Bøger om Amazonas, Kalahari og Madagaskar, hvor børn, der bor i papkasser i Antananarivo møder børn, der ligger i fosterstilling i København og ikke vil i skole. Bøger om Napoleon, der møder sit livs kærlighed på Sankt Helena og Karen Blixens fars kæmpe crush på en skøn Ojibwa-kvinde i Nordwisconsin længe før, Karen bliver født. Den slags skriver jeg om - og helst on location. H.C. Andersens prinsesser er lige noget for mig. De løfter overlæggeren og hæver energien. De steger hanekyllinger og er ikke bange for hverken oceankrydsninger eller heksebål, og de siger kækt: "Duer ikke - væk!" Jeg tror, vi har taget godt og grundigt fejl af H.C. Andersen og endnu mere af hans kvinder. Storesøsteren Karen tog jo også postvognen til København, og hans moster Chrestiane, som var teatertosset og drev sit eget bordel, har også været en gæv kvinde. Mormoren var fortællerske i Bogense og sandsynligvis kilden til det vildeste eventyr: "Dødningen", hvorfra mange nye eventyr er født. Mor Anne Marie kan ligesom de andre kvinder hverken læse eller skrive, men fortælle, elske, drikke og knokle, det kan hun...og hun duede! Hun var nemlig et rigtigt menneske. Alting er båret af energi, og uden energi kommer ingenting fremad. H.C. Andersen kom søreme fremad, det kan man læse i dag på salgstallene over hele verden. Mor, mormor, moster og søster havde den energi. H.C. Andersen elskede sine frække prinsesser, og han forelskede sig hele tiden i nye herregårdsfruer og døtre - og sønnerne med for den sags skyld. Eventyrerne lyser af energi og kuldegysninger, og grænserne overskrides konstant. H.C. Andersen anser sig selv for den modige, driftige og fantastiske prins, der hele tiden oplagt og sprudlende stiger op i sit eget eventyr. Hvem er så vi? Vi er jo prinsesserne, som skal leve op til ham: Læserne, brugerne, danskerne, menneskene! Derfor handler 'H.C. Andersens Prinsesser' om os allesammen - både mænd og kvinder. Når vi har grædt over al den undertrykte energi og grinet over al den vanvittige kærlighed, er det til sidst muligt at spejle sig i de stærke, rapkæftede og kreative prinsesser og finde ud af, hvilken prinsesse man selv er! Det vigtige budskab i H.C. Andersens eventyr er efter min mening, at vi alle skal turde at være mennesker, rigtige mennesker. Tør vi det, kan vi sammen klare alt!

Mange hilsner Benedicte