torsdag den 8. august 2024

Ugens anbefaling - uge 32

 

UGE 32

I denne uge anbefaler vi bogen 'Voksenlivet - utro mod hvem?, der er skrevet af Sanne Løje Øjenholt.

Bogen handler om voksenlivets op- og nedture.

Den er utrolig velskrevet og kan stærkt anbefales! 



Om bogen:

En ærlig fortælling om en kvindes oplevelser af at have styr på sin ungdom og at nå alt det, hun ville og drømte om! Og troen på, at sådan ville hendes voksenliv også blive. Men som voksen opdager hun, at hun ikke længere har styr på livet. Efter nogle år, hvor hun prøver at holde sammen på sig selv, giver hun slip, og der sker en masse.
En bog om det at være voksen, og om hvor svært det kan være. 
Om at være tro/utro mod sig selv.
En bog om utroskab, skilsmisse, delemor (i stedet for delebørn). Om sex og det vilde Tinderliv.
At være god til at være i nuet og være taknemmelig for stort som småt. 
Om at sige ja til udfordringer og eventyr.
Hvornår er man utro mod andre, og hvornår er man det mod sig selv?


Uddrag af bogen
Jeg prøvede at gøre alle glade, men glemte mig selv og endte dermed at såre de vigtigste mennesker i mit liv. Mine børn og min eksmand. Det vil altid gøre ondt i mig, at jeg var nødt til såre dem for at kunne leve mit liv og ikke kun overleve det.
Hvis jeg kun overlevede det, ville jeg være en dårlig udgave af mig selv. Det ønskede jeg jo heller ikke, hverken over for mine omgivelser eller over for mig selv.
Jeg vil også gerne lære mine børn, at de skal lytte til deres hjerte og følge det! Men lytter man og følger det, har det konsekvenser!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Månedens forfatter - december 2024

Månedens forfatter er Helle Marianne Dyrholm Helle har udgivet to bøger 'EN, SOM BARE ER DER' og 'JONAS OG DRAGENS KLØER.' ...

Populære indlæg