onsdag den 23. november 2016

På mandag den 28. november udkommer 5 nye titler på forlaget mellemgaard. Her er bøger til både julehyggen og til årets julegaver.

Læs mere om bøgerne på forlagets hjemmeside:


Forlaget er i julehumør og derfor udlodder vi hele 4 eksemplarer af den populære hobbybog "Vidste du... om årets traditioner" til en konkurrence.

Alt du skal gøre for at deltage i konkurrencen er at svare på spørgsmålet:

Hvor mange forskellige ideer til hobbyprojekter 

er der i Vidste du … om årets traditioner?


Skriv også gerne din mailadresse, så kontakter vi de heldige vindere direkte når vi trækker lod mandag den 28. november.




I "Vidste du … om årets traditioner" bliver historiske fakta om årets mange traditioner flettet sammen med kreative, praktiske opgaver. Vidste du … om årets traditioner en kreativ hobbybog med 50 lettilgængelige idéer. Du kan læse mere om bogen på forlagets hjemmeside:

onsdag den 2. november 2016

BogForum 2016

Vanen tro deltager Forlaget mellemgaard på årets BogForum i Bella Center den 11. - 13. november. Kom og besøg os på vores stand og oplev de mange forfatterer når der signeres bøger. Du kan også gøre et godt bogkup til årets julegaver eller få en snak med vores dygtige redaktøre om dit bogprojekt.


tirsdag den 25. oktober 2016

Kan du heller ikke vente til det bliver weekend?

Det kan vi heller ikke, for på fredag udkommer 21 nye og spændende titler på forlaget mellemgaard - en god undskyldning for at kaste dig på sofaen men et tæppe og en god bog.


Et stort tillykke til alle forfatterne!

onsdag den 28. september 2016

Er du i konkurrencehumør ?




... Så kig ind på vores facebook og deltag i konkurrencen om en valgfri børnebog. 

https://www.facebook.com/forlagetmellemgaard/

"Et sødt lille eventyr om homoseksualitet"

Stor artikel i Midtjyllands Avis om Ibi Pippi og Poul Pavas børnebog "Pan og pindprinsen"




Se også Informations omtale af bogen her:

https://www.information.dk/kultur/2016/09/engang-homoprins?utm_medium=social&utm_campaign=btn&utm_source=facebook.com&utm_content=tp

Litteratursiden.dk har anmeldt Peter A. Bergs "Manden midtimellem"

Se anmeldelsen her! 

I Manden midtimellem læser vi om 62 årige Henriks liv. Både hvad der sker i hans liv nu og tilbageblik gennem de sidste 40 år. Ungdomsår, to ægteskaber, hans karriere, drømme, arbejdsløshed, og hvordan krigen i Afghanistan kommer tæt på, da både hans nye kones datter og svigersøn deltager i den.
En feel good roman roman om en ganske almindelig mands liv. Sproget er godt, letflydende og mange steder helt poetisk. Der bliver leget sprogligt med fortid og nutid. Handlingen fænger fra første side, og selvom handlingen består af hverdagens glæder og skærmydsler, er der indbyggede dramaer, som holder læsernes interesse fangen. En bog, måske mest for dem på 50+, der kan få genopfrisket egne minder. En bog, der ville være god at læse i de mange læsekredse, der findes, fordi der er mange gode emner at tage fat på: Arbejdsløshed, kærlighed, krig, familie, bøsser og det at møde kærligheden igen i en moden alder. En god roman fra en debutant, som vi gerne vil høre mere fra.

http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/manden-midtimellem

tirsdag den 20. september 2016

4/5 stjerner til "Musefamilien på eventyr" fra dinboganmelder.dk

 

http://mellemgaard.dk/product/musefamilien-paa-eventyr-1492/

Anmeldelse af skrevet

 
"Musefamilien på eventyr er en sød børnebog, som min søn på 7 år gerne vil give 5 ud af 5 stjerner. Det vil han dog med mange bøger. Læs derfor senere i anmeldelsen hvorfor den samlede bedømmelse ligger på 4 ud af 5 stjerner.

Overordnet tema for Musefamilien på eventyr

Som man kan se af bogens omslag og læse i bogens beskrivelse, så handler bogen overordnet om menneskenes affald. Dette gav mig lidt bange anelser på forhånd, da jeg mener at en børnebog skal være sjov og hyggelig eller evt. spændende, men ikke formanende. Jeg havde dog givet min søn flere forskellige valgmuligheder omkring hvilken bog vi skulle læse, og han valgte denne. Jeg gik derfor ind til bogen med et åbent sind, og glædede mig til at læse den.
Desværre syntes jeg dog efter læsningen at bogen gjorde mig lidt kvalm. Bogen består af 51 sider og der er mange billeder undervejs. Men teksten er skrevet med lille skrift, så det er ikke en helt kort bog. Bogen kører hele vejen igennem i det samme spor omkring hvilke kvaler musene har pga. menneskenes smidte affald. På ganske makaber vis. Nogle mus har “bare” brændt sig på et cigaretskod, mens andre har mistet både arme og ben, og nogle er døde. Der er endda en ko der dør, da den spiser en øldåse, som nogle dumme mennesker har smidt. Det syntes jeg personligt er alt for meget og for voldsomt.
Jeg smider aldrig affald i naturen, og jeg mener at det vigtigt at opdrage sine børn til aldrig at smide affald i naturen. Det er også en smadder god ide at snakke med sine børn om hvorfor man ikke skal smide affald, og hvilke meget negative konsekvenser det kan få. Jeg var dog ikke fan af “Musefamilien på eventyr”.
Når det er sagt, så vil jeg gerne fremhæve, at der trods alt er lidt hygge med i historien. Det er ikke ren elendighed det hele. De makabre scener er desuden ikke noget der på nogen måde påvirkede min søn. Han syntes bare det var en spændende historie. Jeg tror ikke at han havde nogen tanker om det formanende i historien.
Jeg vil personligt maksimalt give bogen 3 ud af 5 stjerner. Min søn vil absolut give bogen 5 ud af 5 stjerner. Da det trods alt er en børnebog, så har jeg trukket karakteren mest i hans retning, og endt med at give bogen 4 ud af 5 stjerner.

Flotte illustrationer

En meget positiv ting ved bogen er de mange flotte illustrationer. Bogen er klistret ind i billeder. Flere gange fylder billedet hele siden, hvor teksten er placeret på billedets baggrund, f.eks. på himlen. Dette giver en større nærhed i læsningen, da børn altid vil se billederne i bogen. Når bogen er fyldt med billeder overalt, så betyder det at barnet følger med i bogen på en helt anden måde, end hvis det hele kun var rå tekst."

http://dinboganmelder.dk/eva-lange-jacobsen-musefamilien-paa-eventyr/

Bogrummet.dk giver Ibi-Pippi og Poul Pavas "Pan og Pindprinsen" 5 stjerner.


Se anmeldelsen her!

"Jeg må indrømme, at jeg i første omgang troede, der var tale om en joke, da jeg hørte, at Ibi-Pippi og Poul Pava har skrevet en børnebog sammen. Det er vanskeligt at forestille sig et mere umage makkerpar end den kontroversielle Ibi-Pippi og den folkekære Poul Pava
Det er umiddelbart vanskeligt at se, hvad de to kunstnere har til fælles, som skulle kunne danne grundlag for et samarbejde.
Bogen slår sig op på at være en børnebog om homoseksualitet, men historien er i lige så høj grad en tydelig kommentar til flygtningepolitikken. Det er en bog, der mere end noget som helst andet handler om tolerance og forståelse for andre menneskers måde at leve på. Vi følger karakteren “Pindprinsen” (en tydelig Pinocchio-reference), som rejser rundt i verdenen i jagten på en prinsesse, som han kan gifte sig med. På turen besøger han flere lande, og her træder Pava og Ibi-Pippi for alvor i karakter. Både som moralister og som fortalere for et humant menneskesyn.  Metaforene flyver om ørene på læseren, som når Pindprinsen eksempelvis besøger en mark med blomster i alle mulige farver, og en sort blomst skiller sig ud. Hvert kapitel indledes med små lommefilosofiske citater a la “Ringe af bekymringer eksisterer kun, hvis man tænker på de”, og disse små overskrifter fungerer vældig fint som en del af bogens helhed.
Fortællingens underspillede humor gør den til en glimrende læseoplevelse for såvel børn som voksne. Hvert kapitel er forsynet med et fotografi, hvor Poul Pava har illustreret den lille prins på billedet. Det virker ved første øjekast lidt letkøbt, men der er næppe tvivl om, at dette udtryk er tilstræbt fra de to kunstneres side. Bogen vil kunne fungere som et oplæg til samtaler omkring både homoseksualitet og accept af andre mennesker generelt, og er på denne måde særdeles velegnet som et pædagogisk værktøj.
“Pan og Pindprinsen” er uden sammenligning den mest originale børnebog, jeg nogensinde har læst. Man må i den grad håbe, at Poul Pava og Ibi-Pippi har tænkt sig at fortsætte samarbejdet, for de er langt mere interessante sammen end hver for sig."

http://bogrummetwp.dk/boganmeldelser/pan-og-pindprinsen-af-ibi-pippi-og-poul-pava/

onsdag den 14. september 2016

Glæd jer til d.30. september, hvor der kommer en masse spændende nyt fra mellemgaard

Blandt andet udkommer denne kogebog af Ida-Marie Søby og Caroline Marquardsen.

Ung mad er en hjælpende hånd til dig, der hverken har et stort økonomisk rådighedsbeløb, hverdage med masser af tid eller udbredte færdigheder i et køkken. Bogen vil kunne hjælpe dig i gang i køkkenet, så du tør at eksperimentere med forskellige krydderier og kaste dig ud i hjemmebag. Hvem ved, om du en dag får tid, råd og mod på at invitere vennerne forbi til en hjemmelavet pizza i stedet for en fra fryseren?

Om forfatterne:
Caroline og Ida-Marie studerer hhv. antropologi og folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. Sideløbende med studiet har de kokkereret, smagt og afprøvet diverse retter, som skal kunne passer ind i et travlt ungdomsliv. Ida-Marie har udgivet flere kogebøger med både sin mor og sin mormor, Annette Søby og Ester Larsen.

tirsdag den 13. september 2016

mellemgaard på Esbjerg Fantasy Festival




d.17. og 18. September er der fantasy festival i Esbjerg.
mellemgaard kommer med et udvalg af forskellige fantasybøger og du kan blandt andet møde tre af vores fantasyforfattere Isa Lemvigh Clausen, Ida Ahrensbach og Christina Ramskov. De vil også være at finde til festivalens Speakers' Corner, hvor de vil holde oplæg.

Isa Lemvigh Clausen
Uddannet lærer i dansk og historie fra Zahles Seminarium.
Debutromanen "Tara og magtens segl" udkom i april 2015 fra Forlaget Mellemgaard. Næste bog i serien, "Tara og Stormøerne", udkom til maj i år.

Christina Ramskov
Selvom man er ordblind kan man sagtens blive forfatter. Det er Christina Ramskov et levende bevis på. Christina har skrevet fantasybøgerne Fønixens hjerte og Englevinger, og er i fuld gang med at arbejde på 3. bind i serien, Havets stemme.

Ida Ahrensbach
Ida har skrevet fantasybøgerne Frihedskampen og Dronningens slægt, og nu får I muligheden for at møde hende til Fantasyfestivalen.
Ida er meget interesseret i mytologi og historie, og skriver lige nu på tredje bind i serien.

onsdag den 7. september 2016

Konkurrencetid - vind en valgfri bog fra mellemgaard

Hvilken medforfatter har sammen med Poul Pava skrevet "Pan og Pindprinsen"?




Svar i kommentarfeltet og deltag i konkurrencen om en valgfri bog fra mellemgaard. Der vil blive trukket 2 vindere d. 14. September. 

Glæd jer til d.12. september, hvor der kommer spændende nyt fra mellemgaard

Historien udspiller sig i Den Store Gamle Eventyrskov, hvor vores hovedpersoner bor i deres træhus. Løve og Tiger er altid sultne om morgenen. Episoderne handler om dagens jagt på morgenmadscornflakes, hvad der forhindrer denne jagt, hvad der sker, hvem de møder osv. Løve og Tiger er et par hjælpsomme dyr, der altid har deres moral i orden. De kunne have lært det fra Emma Gads Takt og Tone, hvis de altså kunne læse. Men det kan de ikke, så det er bare sådan, de kære dyr er. Og sådan som vi alle bør være.

Klik på billedet for mere info


Pan og pindprinsen er et klassisk eventyr, der har fået en overhaling, så det er blevet tidssvarende. I de eventyr, som vi alle fik læst højt som børn, var der altid en morale eller en beskrivelse af samfundsmæssige udfordringer eller problematikker. Det gælder også for Pan og pindprinsen, der er den første børnebog på dansk, der i eventyrform beskæftiger sig med homoseksualitet. Historien er en hyldest til mangfoldigheden, og den understreger vigtigheden af, at man accepterer den måde, man selv og andre er skabt og lever på.

Klik på billedet for mere info
Angstens edderkoppespind fortæller Christina Bech Gottlieb om sit liv i digtform. Vi får et unikt indblik i hendes inderste følelser og tanker og lærer et menneske og dets skæbne at kende. Vi hører om, hvordan det er at gå ned med stress og angst, og hvad der sker, når man får diagnosen PTSD i hånden og føler verden bryde sammen. Men digtene handler også om, hvordan man kan kæmpe sig op af det sorte hul igen og vende tilbage til et godt liv.

Klik på billedet for mere info

Systemisk pædagogik er skrevet for at pege på områder og kompetencer, som er nødvendige for at kunne forbedre trivsel og læring for både elever og personale på skolerne, og den peger på en brugbar vej gennem kompleksiteten.

Klik på billedet for mere info

tirsdag den 6. september 2016

Arne Ipsen siger "Goddag allesammen!"

http://mellemgaard.dk/product/goddag-allesammen-radioens-boernetimer-og-samfundet-foer-tv-alderen-1486/
Tiden efter Anden Verdenskrig var hård og sammenbidt, men også præget af behov for fælles kulturoplevelser. Ikke mindst omkring radioen. Det lyder måske underligt i en tid med avanceret TV og iPads. Men mange danskere født omkring 1950 og tidligere mindes radioglæderne og tiden, hvor sangkor, orkestre, teatergrupper m.m. blomstrede.
1950’erne blev Børneradioens, ja i det hele taget radioens, guldalder. Hos børnene steg forventningerne, når der klokken 16.20 blev sagt: ”Goddag, allesammen!” Især hørespillene kunne samle børn og unge, ofte også voksne.

Klik på billedet for mere info
 
Rudersdal avis
Bornholm tidende




Flere nye spændende august-udgivelser

Husk alle bøger både fås som papirbøger og E-bøger


http://mellemgaard.dk/product/manden-i-kolonihaven-1490/
En sen nat forsøger en lokal forretningsmand at hyre ham til at undersøge en utroskabssag. Madsen har sine tvivl, men lader sig overtale. Opgaven er trods alt simpel og vil kunne kaste en solid dynge jyske dollars af sig, og hvad kan vel gå galt?
Velkommen til kolonihaven – og en vaskeægte, lavspændt, vestjysk action-krimi.

Klik på billedet for mere info

http://mellemgaard.dk/product/pilgrimmen-1495/
På sin vandring på caminoen fra Saint-Jean-Pied-de Port til Santiago de Compostela og videre til Finisterre møder Pilgrimmen mangen et spøjst menneske og fortæller sine usandsynlige historier. Ingen tror ham; han er en løgner, siger man.

Klik på billedet for mere info

http://mellemgaard.dk/product/shamanens-far-1497/
Vibeke er en eventyrer. I sin søgen efter shamaner og den shamanistiske visdom rejser hun alene til Sibirien og Mongoliet. Hun lever blandt nomaderne i Mongoliet, tilbringer en vinter derude i isnende kulde, rider med bjørnejægere og bliver selv shaman. Tuja, den hvide shaman, kalder de hende. Hun møder sin far i København, men pludselig forsvinder hun. Er hun blevet kidnappet? Faren, der er læge, vil finde hende. Han følger hendes spor via London til Østen. Her kommer han ud for mange farer. Lever blandt flodfolket på Mekongfloden, blandt partisaner i Burma og Laos, kommer i fængsel i Bangkok. Flygter, men er nu forfulgt både af politi og gangstere. Vibeke er også i fare. Hun finder sine shamankræfter frem og lærer tai-chi. Både far og datter oplever Østens mystik og kærligheden, men kan de modstå de mange farer og finde sammen?

Klik på billedet for mere info

onsdag den 31. august 2016

Følger du os på de sociale medier?

Mød også mellemgaard på facebook, instagram og twitter

Få en gratis og uforpligtende vurdering af dit manuskript hos os.



mellemgaard udgiver hver måned mange forskellige genre - her et udpluk fra August


På mange planer og i stor detaljerigdom skildrer Kosova de historiske begivenheder omkring århundredeskiftet, der senere førte til den kosovariske nations fødsel. Et af højdepunkterne er den minutiøse skildring af en af de mest dramatiske miljøkampagner, en dansk miljøaktivist har deltaget i – lukningen af blysmelteriet i Zvecan.

Klik på billedet for mere info

En mus har skåret sig på en flaske, og en anden mus har brændt sig på et cigaretskod. Affald fra mennesker giver de små mus skader, men nu skal det være slut.

Klik på billedet for mere info 
Bogen er skrevet med henblik på at imødekomme de nye skriftlige rammer for skriftlig fremstilling med adgang til internettet. I hvert kapitel er der en opgave, som handler om søgning og anvendelse af informationsteknologi. 
Desuden indeholder den grammatikopgaver, som fokuserer på de fejltyper eleverne typisk laver.
Overordnet sigter alle kapitlerne mod at styrke elevernes ordforråd samt tekstforståelse.

Klik på billedet for mere info

Kim så sin skolekæreste Elina blive tæsket ihjel. Eller kun halvt ihjel, for ni år senere dukker hun op i hans liv. I skolen havde de et særdeles turbulent forhold, og han har følt sig skyldig siden mordet, fordi han ikke kunne afværge det.Gensynet river Kims verden op, så han flakser rundt i følelser, sære idéer og Elinas kriminelle voksenliv, hvor han suges ind i medskyld

Klik på billedet på mere info

Husk alle bøgerne både fås som papirbøger og E-bøger 

Spændende romaner fra mellemgaard tager dig med rundt i verden

En fortælling om en familiefar, der får nok af de evindelige skænderier i familien. Han gør det, som andre i lignende situationer kun drømmer om. Han forlader familien en dag hvor hans kone er på arbejde, og børnene i skole. Han vil til Canada og starte en ny tilværelse.

Klik på billedet for mere info

Den venlige, jordbundne vognmand Åke Nilsson fra Kiruna er godt på vej mod pensionisttilværelsen, da han får tilbudt en sidste køretur med sit lastvognstog.Fortællingen beskriver Nilssons oplevelser som turist på turen gennem Europa med besøg i flere spændende storbyer og ad omveje frem mod Sicilien og retur til Lapland. Undervejs løber vognmanden ind i forskellige uventede dramatiske begivenheder og udfordringer, men han møder også kærligheden. Alligevel er der masser af tid til at lade tankerne fare, som han har for vane, når han er på langfart.

Klik på billedet for mere info

Henrik har som arbejdsløs nu tid til at tænke tilbage på sit liv, lige fra han som barn drømte om at blive pianist, over tilværelsen som knokledyr i et mindre vellykket ægteskab, til han fandt en ny partner.Manden midtimellem er en varm og humoristisk roman om hverdagens glæder og dramaer, der fører læseren fra 1970’erne frem til 2010’erne.

Klik på billedet for mere info

Husk at bøger både fås som papirbøger og E-bøger

Se her! Et udpluk af vores nye bøger

"Denne bog ligner gamle dages venindebog, men vi vil gerne invitere både venner og veninder, både kvinder og mænd, både børn og voksne til at lytte og spørge og til at være med....Hvornår har du sidst prøvet at lægge telefonen væk og sætte dig ned med en ven og tale sammen om: Hvad optager dig lige nu? Hvad bekymrer dig? Hvad er du glad for og hvorfor? Det giver en dyb glæde at få lov til at åbne sig for en ven, der lytter."

Bogen fås både som papirbog og E-bog
Klik på bogen for mere info

Kong Conrad er død, og Niram er kommet i hænderne på den nådesløse Sigwe. Sammen med en lille flok venner prøver Alihas at starte et oprør, men frygt har grebet landets befolkning, og ingen tør sætte sig op mod Sigwe.

Bogen fås både som papirbog og E-bog
Klik på bogen for mere info

Man siger, at kærligheden har mange ansigter. Det har den også i denne bog, hvor de to hovedpersoner kæmper en brav kamp for at finde vej gennem livet uden at snuble for meget.Man følger med spænding, hvordan det går personerne i denne bog fra de mødes i England, og til deres veje skilles i en dansk provinsby. Det er en psykologisk tour de force gennem tider, steder og begivenheder, som vi alle sammen kan identificere os med.

Bogen fås både som papirbog og E-bog
Klik på bogen for mere info

tirsdag den 30. august 2016

"23:59:00 - Ét minut i midnat" er en kontrafaktisk spændingsroman, som tager udgangspunkt i virkelighedens kolde krig.

Foråret 1984. En grænseepisode i Berlin udløser en hastigt eskalerende konflikt imellem NATO og Warszawapagten. Fra hver sit sted i livet tvinges vennerne Susanne, Carsten, Dorthe og Peter til at vælge side i konflikten og til at beslutte sig for, hvad der er værd at kæmpe for. Med sin strategisk vigtige beliggenhed i bunden af Østersøen, spiller Danmark en afgørende rolle i forsvaret af Vesteuropa, og mens fronterne trækker op ude i verden, forbereder danskerne sig på det værst tænkelige. Det, som ingen for alvor har troet, kunne ske.
23:59:00 - Ét minut i midnat er en kontrafaktisk spændingsroman, som tager udgangspunkt i virkelighedens kolde krig, og som igennem fire unge danskeres øjne udforsker optakten til en ny altødelæggende verdenskrig:
den nukleare apokalypse.
Fås både om papirbog og E-bog

"Pigebarn" er en erindringsbog fuld af længsel og angst, men også en bog med håb og kærlighed.



I "Pigebarn" tages vi med på en indre rejse, hvor vi får mulighed for at stifte bekendtskab med en fortiden med seksuelle overgreb, fascinerende fortrængningsmekanismer, anoreksi og et spinkelt håb om en dag at få et normalt liv trods fortidens overgreb og efterfølgende liv med en spiseforstyrrelse.
Mette Bluhme skriver åbent og råt, om hvordan hun tackler et liv med dissociation og psykoser, hvor hele hendes verden slår en koldbøtte, der fordrejer hendes syn på sig selv og omverdenen, og læseren får et unikt indblik i, hvordan et kaotisk følelsesliv leves og overleves.
Pigebarn er en ærlig fortælling, om hvad seksuelle overgreb kan gøre ved et menneske, og handler om de kampe, der dagligt skal kæmpes i håbet om en skønne dag at genvinde en normal tilværelse.
Læs mere om bogen her: http://mellemgaard.dk/product/pigebarn-1494/

En hylende sjov børnebog af Thomas Stordal Philipsen. For børn og barnlige sjæle - perfekt til højtlæsning.

 
 
I Syvmileskoven sker der de mærkeligste ting. Hårspætten Henry (hvilket i sig selv er mærkeligt - en fugl med hår!) studerer biller i sit drivhus sammen med sin bedste ven, Krage Kristian.
Soldaterbillerne er de mest spændende, men man skal dog ikke spise dem! Et andet sted i skoven opfører billerne en billeballet i bedste westernstil. Her møder du blandt andet Bille The Kid og Buffalo Bille!
Alt imens forsøger borgmesteren i smådyrsbyen Hårkøbing, Ronald Krikand, at blive præsident i hele Syvmileskoven.Til (stor!) ”hjælp” har han sin tro følgesvend, Villy Væsel.
En dag finder Henry Hårspætte nogle hårspænder, som et menneske har ”tabt”. Snart galoperer han rundt på et af dem, og flere af skovens fugle følger trop. Hermed ser en ny sportsdisciplin dagens lys :et hårspændespæn!
 

onsdag den 17. august 2016

NYE UDGIVELSER I AUGUST


Her på forlaget glæder vi os til på mandag den 22. august når der udgives en masse nye spændende titler. 

Du kan læse mere om dem på: 

fredag den 8. juli 2016

Nye udgivelser d. 11. juli

Så er vi klar med en ny omgang spændende udgivelser, som du kan nå at pakke med i kufferten, inden du tager på ferie.


Alle bøger findes på vores hjemmeside www.mellemgaard.dk
Rigtig god læselyst!



1. række: Sjælens rose, Spor i cirkler, Singler, Porcelænsdreng, Hun hang på væggen.
2. række: I Danmark må du ikke slå dine børn, Hver vores virkelighed, Hotellet, Emaljes første tur, Efter Deadline.
3. række: Guds møgunger og dødsengle på fire hjul, Da Lauras tand blev væk, Min bedste ven og værste fjende, Corvus corax, Hjem.
4. række: Tir-Nâzrals arving, Øjeblikke med Satan, Fynbogen 2016, Den grimme svane - taler sort, Café Linda Argentina.
5. række: Den spanske pave, Du er nødt til at flytte dig, Intet playback.


tirsdag den 14. juni 2016

Månedens forfatter - december 2024

Månedens forfatter er Helle Marianne Dyrholm Helle har udgivet to bøger 'EN, SOM BARE ER DER' og 'JONAS OG DRAGENS KLØER.' ...

Populære indlæg